Religion
At bede - hvad nytte?
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad teisters syn på "at bede" er.
Specefikt tænker jeg på bøn til den kristne gud som er alvidende, almægtig og allestedsnærværende.
Mener i at handlingen at bede har nogen effekt i den observerbare virkelighed? Her tænker jeg først og fremmest på det at "ønske" - som jeg forstår det beder muslimer f.eks. anderledes til deres gud.
Jeg er klar over at der allerede har været eksperimenter omkring dette og at de ikke har båret frugt så vidt jeg ved, men lad os lige sætte det til side et øjeblik.
Hvis din gud er alvidende, så ved han allerede hvad dine ønsker og begær er. Han har allerede lagt en plan for dig, han ved hvad du gør og hvad du tænker gennem hele dit liv, alt dette har han besluttet længe før du er blevet født. Ydermere har han skabt universet, og alt hvad der sker er guds vilje og han har en ultimativ plan osv. Så er det ikke i virkeligheden utrolig arrogant at bede gud om at løse dine smålige problemer?
Så selv i teorien er den eneste effekt bøn kan have, en placebo effekt. Dvs. det er en egoistisk handling med formål at få dig til at føle godt. Og hvis gud virkelig fandtes, så er det ovenikøbet en lusing i ansigtet - idet at du praktisk talt siger til ham at du ikke er tilfreds med det han har givet dig.
Igen, dette er mest vægtet mod de kristne. For muslimer forstår jeg det som om at når de beder så takker de gud for alle de ting de har istedet og forlanger i virkeligheden ikke noget fra ham. Det synes jeg jo stadigvæk er overflødigt, men det er i det mindste ikke helt så ulogisk som det de kristne gør.
Svar #1
17. marts 2012 af Tweet (Slettet)
Hej Frede
Det er rigtigt nok, at muslimer beder, fordi de takker gud for alt. Jeg skulle også mene, at kristne gør det samme men måske ikke i samme grad? Her er et link, jeg har fundet
Svar #2
17. marts 2012 af mathon
hertil bemærkede afdøde professor Johannes Sløk:
det rationelle sprog er udsprunget af det mytiske sprog
og
Det rationelle sprog er ikke bare nyttigt. Det er uundværligt, det tjener vore interesser. Men det er kun til på basis af én forudsætning, den nemlig at man har gjort sin verden situationsløs ved at trække sig ud af den - for en stund og for analysens skyld. Som verden ser ud i det rationlle sprogs perspektiv, således er den kun i kraft af, at man har foretaget en manipulation med den. I sin umiddelbare givethed er den aldeles ikke sådan, og når jeg lever optaget af min verden, taler jeg ikke i det rationelle sprog om den, men taler i den i det sprog, som den givne situation udkræver - i et retorisk, et poetisk, et etisk eller religiøst sprog. Og kommer jeg dertil, at jeg vil tale om verden, ikke om den situationsløse verden, men om den verden, der er en ansamling af situationer, og som derfor ytrer sig i i fænomenernes komplicerede indbyrdes relationer - da taler jeg et mytisk sprog.
Det rationelle sprogs forlegenhed indtræffer derfor kun, hvis det glemmer sin forudsætning, hvis det bilder sig ind, at det overhovedet ikke har nogen forudsætning.
Svar #3
17. marts 2012 af NejTilSvampe
#1 - jeg læste ikke lige det hele, men jeg så videoen - og det bekræftede da kun min påstand.
Sigurd giver et typisk eksempel på hvordan hans bønner lyder:
"Så siger jeg, JA; kære gud, vi beder til at Olga får en dejlig fødselsdag imorgen og at mormor får ordnet sin ryg snart så hun ikke altid skal have så ondt, osv. (...) Og så kan det godt være at nogle af børnene siger "jeg beder for at jeg får rigtig meget slik imorgen om fredagen." (...) Det er de vigtige ting man skal spørge om."
Så det er ret tydeligt for mig at Sigurd mener at bede om en dejlig fødselsdag til Olga og at få ordnet mormors ryg, er noget der er iorden at bede gud om. Han skænker slet ikke tanken at det måske er guds vilje at mormor skal have ondt i ryggen og at Olga skal have en dårlig fødselsdag - for hvis han havde gjort det, ville han da ikke have forstyrret gud ved at svine hans plan til.
Jeg kunne forstå hvis han sådan sagde "Tak fordi vi stadig har mormor hos os, og tak fordi ..." - men det er bare ikke sådan kristne beder..
#2 - jeg er ikke med, er du venlig at skære det ud i pap?
Skriv et svar til: At bede - hvad nytte?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
