Matematik

PIN-kode husker

15. juli 2012 af SuneChr - Niveau: A-niveau

Vedhæftet PIN-kode husker med vejledning.

1)  Hvordan vil du vurdere kvaliteten og brugbarheden af vejledningen til udfyldelse af PIN-kode husker?

2)  Hvordan vil du udfylde PIN-kode huskeren?

 

1)  Vejledningen er, for mig, ikke umiddelbar forståelig.

2)  Kan af grunden i 1) derfor ikke udfylde den.

Vedhæftet fil: SP SECC 1507121755.PNG

Brugbart svar (2)

Svar #1
15. juli 2012 af Andersen11 (Slettet)

Her er, hvad jeg fik ud af at læse vejledningen til PIN-kode huskeren:

Lad os antage, at vi vil huske PIN-koden "1234" . Vi udvælger først fire af de farvede felter. de skal udvælges på en måde, som man let kan huske. Det kan for eksempel være de fire hjørnefelter, et 2x2 kvadrat, hvis placering eller farvekombination man let kan huske, et 1x4 rektangel, eller en helt anden kombination. Pointen er, at man udvælger de fire felter baseret på, at man let kan genkende felternes placering i PIN-kode huskeren, når man skal bruge den.

I de fire valgte felter skriver man så cifrene i PIN-koden, her "1234". I de resterende 36 felter skriver man så i tilfældig orden tre 1-taller, tre 2-taller, tre 3-taller, tre 4-taller, fire nuller, fire 5-taller, fire 6-taller, fire 7-taller, fire 8-taller og fire 9-taller, alle skrevet med den samme ensartede skrift. Derved er alle felter i PIN-kode huskeren beskrevet med et ciffer, og ingen af cifrene er fremhævet i forhold til de øvrige cifre. Opsøger man nu den valgte kombination af fire farvede felter, f.eks de fire hjørnefelter, eller det kvadrat, som man kan huske i søvne, fremstår den eftertragtede PIN-kode nu i disse felter.


Svar #2
15. juli 2012 af SuneChr

# 1  Tak for den klare udlægning af vejledningen.

Personligt vil jeg dog ikke specielt huske en farve/figur kombination frem for et 4-cifret tal.


Brugbart svar (1)

Svar #3
16. juli 2012 af Andersen11 (Slettet)

#2

Jeg deler til fulde din reservation ved at bruge denne form for farve/figur-husker. Jeg vil selv foretrække at huske tallet direkte.


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. juli 2012 af nielsenHTX

….selv om jeg er enig med jer begge skal man nok ikke undervurderer nødvendigheden af at kunne sætte tal sammen med en figur, som vel er formålet med en pinkode husker.
 


Skriv et svar til: PIN-kode husker

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.