Fysik
Dag og nat
Hej alle sammen. Min bror og jeg kan ikke blive enige om hvornår man siger det er aften og hvornår man siger det er nat.
er der nogle der kan give os en forklaring? + henvisninger
venlig hilsen
Lars.
Svar #1
24. juli 2012 af Andersen11 (Slettet)
Astronomisk set er natten tidsrummet fra solens nedgang til solens opgang næste morgen. I dagligdags sprogbrug benytter man aften om tidsrummet fra tusmørkets frembrud til natmørkets indtræden, hvorefter man så kalder det nat indtil morgengryet.
Svar #2
24. juli 2012 af SuneChr
Nårh, ja. Det skulle nok være astronomisk, men her er også et forslag:
Alt efter hvilket erhverv, med tre-holdsskift, man er beskæftiget i, ligger tidsgrænserne der, hvor man møder og går. En typisk sygeplejerskevagt ligger f.eks. kl. 7 - 15, 15 - 23 og 23 - 7. 15 - 23 vagten vil hævde, at dét er aften, 23 - 7 vagten vil hævde, at dét er nat.
Man kan også inddele døgnet i fire og sige:
kl. 0 - 6 nat
6 - 12 formiddag
12 - 18 eftermiddag
18 - 24 aften.
Svar #3
24. juli 2012 af hesch (Slettet)
Der findes tre definitioner på tusmørke:
Perioden, hvor himlen er mere eller mindre oplyst før solopgang og efter solnedgang.
1. Perioden fra solnedgang til Solen er 6 grader under horisonten ("civil definition"),
2. Perioden fra solnedgang til Solen er 12 grader under horisonten ("nautisk definition") og
3. Perioden fra solnedgang til Solen er 18 grader under horisonten ("astronomisk definition").
Tilsvarende for tusmørke om morgenen.
Når der ikke er tusmørke og det ikke er dag, så er det nat.
Svar #4
24. juli 2012 af suppi (Slettet)
men #2 det kommer vel an på hvilken tid på året man er?
#3 hvad er nautisk definition?
Svar #6
27. juli 2012 af Kasper73
Nautiske definition er der hvor horisonten er mest tydelig i forhold til at bestemme vinklen mellem horisonten og en stjerne eller andre himmellegemer i forbindelse med at lave en positionsbestemmelse med en sextant. Det skal være mørkt nok til at se stjernerne og lyst nok til at se horisonten.
Skriv et svar til: Dag og nat
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
