Fysik
Diodes grafiske afbildning
Hej alle. Har lige et kort spørgsmål, som lyder følgende;
Er der en matematisk sammenhæng i en diodes grafiske afbildning?
Umiddelbart vil jeg sige nej, da ingen regression passer til den...
Teoretisk set burde den se ud, som i det vedhæftede dokument, men om der er en mat. sammenhæng kan jeg ikke helt gennemskue.
Ville påskønne nogle andre tanker angående dette, på forhånd tak!
Svar #1
01. september 2012 af peter lind
Det er nok rigtigt hvis du ser på et simpelt funktionsudtryk. For en x værdi lidt under 3 er funktionen konstant 0. På et tidspunkt stiger den meget stejlt. Jeg kunne tænke mig at den i den stejle del kan findes et funktionsudtryk for eks. liniær
Svar #2
01. september 2012 af susubu (Slettet)
Ja, netop. I den stejle del kan man vel kalde den for tilnærmelsesvis lineær?
Svar #4
01. september 2012 af Andersen11 (Slettet)
Det ser da nærmere ud, som om den vokser eksponentielt. Man kunne forestille sig et udtryk af formen
f(x) = k + b · eax
Svar #5
01. september 2012 af hesch (Slettet)
En diode kan fremstilles af forskellige halvledermaterialer, ( germanium. silicium, kulstof, osv. ), som man doterer ( forurener kontrolleret ). Kombinationen af grundmateriale og forureningsmateriale fører til vidt forskellige karakteristikker, men disse har teoretisk grundlæggende eksponentiel karkteristik, som antydet i #4.
Svar #6
02. september 2012 af hesch (Slettet)
#0: Ad: Ville påskønne nogle andre tanker angående dette.
Din kurve "knækker" ved ca. 3V. Dette indikerer, at du har kigget på karakteristikken for en zener-diode, hvor strømmen løber fra katode mod anode. ( bruges til spændingsstabilisering ). Men det ændrer nu ikke på den eksponentielle karakteristik.
Typisk knækpunkt for en germanium-diode andrager 0,15V og for en silicium-diode 0,55V.
En kulstof-diode er det vel næppe, for den er lavet af diamant.
Svar #7
03. september 2012 af susubu (Slettet)
Okay. Mange tak, så for at konkludere, kan man sige at den vokser eksponentielt efter "knækket"?
Skriv et svar til: Diodes grafiske afbildning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
