Matematik
Statistik - Sandsynlighed
Heej!
Jeg har en opgave der driller lidt. Tror faktisk ikke den er svær, men kan ikke helt gennemskue den. Det skal også sige, at sandsynlighedsregning ikke er min stærke side :)
"Et firma sælger blade over tlf. Sandsynligheden for at man ikke kan komme i kontakt med kunder er 65%. Hvis firmaet så kommer i kontakt med kunden, er sandsynligheden for at sælge 0 blade 50%, 1 blad 25%, 2 blade 20% og 3 blade 5%. Hvad er sandsynligheden for at man i et opkald sælger 0 blade?"
Jeg vil gerne have styr på notationen, så jeg starter med at definere de forskellige ting:
P(ikke komme igennem) = 0,65
P(komme igennem) = 1 - 0,65 = 0,35
P( 0 blade | komme igennem) = 0,5
P(1 blad | komme igennem) = 0,25
P(2 blade | komme igennem) = 0,20
P(3 blade | komme igennem) = 0,05
Mit bud er så, at vi jo vil finde:
P( komme igennem og 0 blade), hvilket vi kan gøre således:
P( komme igennem og 0 blade) = P(komme igennem) * P(0 blade | komme igennem)
Da jeg bruger formlen: P(B|A) = P(A og B) / P(A)
Hvis jeg gør dette vil jeg få: 0,35 * 0,5 = 0,175
Dette synes jeg lyder til at være meget lav!? Altså en sandsynlighed på 17,5% for at man man i et opkald sælger 0. Den burde da, være meget højere. Jeg har snakket med folk, der får et resultat på 82,5% hvilket jo også lyder meget mere logisk. De har sagt: 0,35 * 0,5 + 0,65 = 0,825
Jeg forstår bare ikke, hvor man skal ligge de 65% på?? Forstår heller ikke, hvorfor vi får opgivet sandsynlighederne for de andre opkald uden at bruge dem, men det kan selvfølgelig også være ligemeget, da jeg heller ikke kan se hvorfor vi skal bruge dem. Jeg kan også se, at hvis man trækker det resultat jeg har fået fra 1, så får man også de 82,5% :
1 - 0,175 = 0,825
har jeg så fundet sandsynlighed for at man ved et opkald sælger noget??
Sidder en smule fast her, så kunne godt bruge lidt hælp :)
Håber ikke beskeden blev alt for lang :)
PÅ forhånd mange taak!!
Svar #1
28. september 2012 af TorbenA (Slettet)
Du har glemt, at hvis man ikke kommer igennem, sælger man heller ikke noget. Du skal altså sige
P(intet salg) = P(ikke komme igennem) + P(komme igennem)·P( 0 blade | komme igennem)
Det bliver også 0,825.
At 1 - 0,175 = 0,825 er et uheldigt tilfælde ved de opgivne tal. Hvis P( 0 blade | komme igennem) havde været 0,4 ville der være en forskel.
Skriv et svar til: Statistik - Sandsynlighed
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
