Projektopgave Den eller det, der har ændret verden

Cetrdeset minuta? Jbt, det er jo sådan set to mundtlige eksaminer på én gang.

Det er lidt et klodset, eller i det mindste, fantasibegrænsende overemne; sådan som jeg tolker det skal du indirekte vælge en person og knævre løs om ham eller hende i 40 minutter. Hvis du er lidt rebelsk af dig, kan du måske tolke overemnet som " ... det, der har ændret sig" (du har grammatikken på din side; både noget og sig er jo objekter i sin sætning, såååå...) ;)

Dernæst kan du kigge ud i samfundet og finde noget som interesserer dig og dernæst 'gå tilbage i tiden'.

F.eks. havde jeg herforleden en meget interessant debat med venner og bekendte om den stadigt stigende brug af "hej!" og "kære" i enhver skriftlig kommunikation, også (semi-)formel sådan. Et eksempel; før digitaliseringen af samfundet foregik al skriftlig kommunikation med det offentlige på sirligt kancellisprog, i hvert fald fra det offentliges side. Man blev ikke tiltalt med du, men med med De (høflighedsformen -- jf. slavisk  ti og vi), og jo flere indskudte sætninger og fine flerstavelsesord en skrivelse havde, jo mere korrekt var den...i hvert fald i det offentliges optik.

Så kom stille og roligt du-reformen; vi var nu dus med alle, og i dag finder man kun De-formen i meget formel kontekst. (Og så selvfølgelig snobbede forretninger som tror de er "made, made fine paa den".) Dog var der stadig korrekt og saglig sprogbrug i officielle skriverier.

Dernæst kom netrevolutionen. I første omgang vedrørte den kun privatlivet (chatsider, chattjenester, emails, osv.), men senere kom det offentlige med på bølgen. Nu kan man, i stedet for at sidde og glo i telefonkø eller lege skabsjurist og forfatte verbaldiarretiske skriverier, via portaler og hjemmesider hurtigt fremføre sit ærinde.

Interessant er imidlertid formen, hvormed selv formelle institutioner svarer én. Desværre havde netbrugerne en masse "uvaner" med sig fra chatverdenen, så at sige. Det mest fremtrædende var "klodsetheden" i emails; i de gode gammeldaws fysiske breve havde man sidehoved med navn og adresse på afsender og modtager, dernæst dato og sted i højre side, og to linier neden for en emnelinie med kort opsummering af brevets indhold. Endelig kom brødteksten, dvs. "dét som afsender konkret havde på hjerte".

Dén slags går jo ikke med dagens emails; modtager er bare en emailadresse, emnet skriver vi i dertil egnet emnelinie/emnefelt....og så kommer en uvane fra chat-verdenen og tiden hvor vi skrev personlige breve i hånden. Vi mener at det kan virke uhøfligt at fremføre sit ærinde hårdt og lige på, så vi føler vi skal "bryde isen" på en eller anden måde – og hér kommer dette tyndslidte "hej, <fornavn>" ind i billedet. (Eller endnu værre, "kære <fornavn>" -- det er lige meget om man får emailsvar fra en god ven(-inde) eller kommunekontoret; man bliver dælme tituleret "kære" af dem begge...) :D

Så kan du undersøge / diskutere om denne udvikling er noget godt eller skidt. På den ene side er det måske meget godt at offentlige instanser er kommet ned på jorden og kommunikationen bliver mindre robotagtig, men på den anden side set; er der ikke ved at gå lidt for meget kammeratlig snak, selv i (semi-)formel kontekst?

Da 40 min, fordi jeg er sammen med en veninde, og hver især skal snakke 20 min. :-)

Tusind tak for dit forslag, det er noget vi vil kigge på og finde ud af om det er noget for os. Det lyder ihvertfald meget interessant.

Hvala ti puno! 

Nema brige, stvarno nikakve. Hvis I vælger at gå videre med mit forslag, har jeg sågar et par eksempler på sprogbrugen i forskellige offentlige og semioffentlige instanser. Jeg kan enten uploade dem hér (i pdf- eller jpeg-format), eller I kan smide en mail på [email protected], alt efter hvad der nu er nemmest for jer.Pozdrav! :)

Du må meget gerne uploade dem her!

Max

Hva', Max, mon ikke vi skal lade vor søde 'Bosanka' afgøre sagen? ;)

Jeg finder lige ud af med min veninde, så kan vi skrive til dig privat hvis det er. :-)