Biologi
Optagelse af øl i kroppen
Jeg skal til at lave et elevoplæg i min klasse, hvor jeg skal fremlægge og vudere en artikel. Den artikel jeg har valgt påstår at øl er sundt i rette mængdere, fordi det indeholder silicium som forebygger knogleskørhed.
Mit spørgsmål er hvilken teori kan man knytte til dette emne med optagelse af alkohol. Kender i til nogle figurer?
Svar #1
17. februar 2013 af stud.med (Slettet)
Hehe, jaah...at øl skulle være forebyggende for knogleskørhed er sq nok noget Carlsberg vil være vældig enig i men rent sundhedsfagligt må jeg nok sætte spørgsmålstegn ved den reelle effekt. I så fald behøver jeg næppe frygte dårlig ryg eller brækkede knogler med de fredagsbarer vi havde under medicinstudiet.
Dog er det fuldstændigt korrekt at metaller som strontium og silicium forebygger knogleskørhed i sig selv. Sygdommen/tilstanden kan forebygges på flere måder - øge genopbygningen af knoglevæv, hæmme osteoclasterne (celler der nedbryder knogler), øge optaget af kalk og D-vitamin og sidste større mulighed er at indbygge et stof i knoglernes matrix som de knoglenedbrydende celler ikke kan få opløst. Knoglerne er kroppens depot af det livsvigtige calcium og calciummetabolismen er en kompleks affære der kort fortalt for knoglernes vedkommende betyder at når calcium i blodet er højt så opbygges det i knoglerne, når det er lavt så tages det fra knoglerne via osteoclasterne. Strontium og silicium tilhører gruppen af stoffer der indbygges i knoglematrix og hindrer at osteoclasterne kan nedbryder knoglerne for at frigøre kalken men effekten er dog sparsom og endnu er der ikke lavet de større godkendte studier der viser en signifikant forbedring i forhold til vores nuværende behandling. I dag bruger vi kalk og d-vitamin tilskud samt en stofgruppe kaldet bisphosphanater (Alendronat hovedsageligt) der hæmmer osteoclasterne samt fremmer opbygningen af knoglevævet.
Svar #2
17. februar 2013 af pomme22 (Slettet)
Fedt tak for informationen!
Ville du sige at øl er sundere end vin?
Svar #3
18. februar 2013 af stud.med (Slettet)
Jeg tror (uden at have ordentlig information til rådighed lige pt) at øl vil være sundere, især de mørke af slagsen der indeholder en masse proteiner og kulhydrater - noget som vin savner. Vi har lavet undersøgelser med bl.a. udsagnet af det dem der drikker 1 glas vin dagligt lever sundere end dem der fx intet får. Det viser sig dog at der er tale om befolkningsfordelinger - dvs dem der får 1 glas vin dagligt tilhører middel eller øvre sociale klasse, lever sundt i forvejen (motion og kost) samt har mindre stressende arbejde/sociale forhold så derfor er det bedre med 1glas vin om dagen end ingen eller flere end 1. Så min umiddelbare vurdering må være at øl trods alt er sundere så længe det indtages med måde. Men det er dog blot gistneri.
Skriv et svar til: Optagelse af øl i kroppen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
