Bedre Folkeskole

Filosofi er et rigtig godt fag, men erstatte kristendomskundskab? Jeg er uenig. Desuden finder du filosofien, som du snakker om, i faget kristendomskundskab.

"I et land med 70-80% areligiøse ..."

Hvor har du dette fra? (Pr. 1. april 2012 var 79,6% af statsborgerne i Danmark medlemmer af folkekirken)

De nuværende lektioner om ugen i fagene:

Dansk 66  ??   Det må vel så være lektioner i alle klasser lagt sammen.

I dit ændringsforslag laver du så et skema, delt op i klassetrin.  Hvis du nu vil lave en ændring i skemaet fra 8 til 12 dansklektioner i 1. klasse om ugen, kunne du angive dette ved:   12(8)   eller lignende. Evt. kunne du markere hvad du har noter til ved:   12(8)³, hvilket så betyder, at note 3 omhandler dette ændringsforslag.

Dette vil give et langt bedre overblik over dine ændringer.

#1
Godt nok er så mange medlemmer af folkekirken, dog er de fleste medlemmer areligiøse, der bare har glemt at melde sig ud.

Jeg har bare valgt filosofi som 'overnavn' for både filosofi og religion. Efter alt, så er religion jo filosofier med regler og ritualer.

Jeg har personligt aldrig haft undervisning i filosofi i skolen.

#2
Jeg talte i ugelektioner. 1 ugelektion er 1 lektion à om ugen i et år.

Tak for tippet om noteringsteknikken.

#3

Det kan være der findes areligiøse medlemmer af folkekirken, men at påstå at omkring 70-80% af danskerne er areligiøse er jo en overdrivelse, medmindrer du altså har dokumentation på den påstand?

Svaret på spørgerens spørgsmål er meget simpelt.

Folkeskolens lærere skal hurtigst muligt blive MEGET, MEGET bedre uddannet.

I dag er 99,9 % af f.eks. folkeskolens sproglærere totalt ukvalificeret til deres arbejde, og resultatet har vist sig at være katastrofalt. Det gælder i bårde dansk, tysk og engelsk.  Disse "lærere" ved intet om sprog, og nu har regeringen gudhjælpemig nedsat kravene i dansk for ansøgere til seminarierne.

Man tror det er løgn.

#4

Tallet kommer fra en undersøgelse hvor de har spurgt folk om de troede på en personlig gud der svarer på bønner. De fleste siger nej til dette. Men hvis du spørger dem om de er kristne, så svarer de ja. Årsagen er at, de fleste danskere ser dem selv som "kulturelle kristne", men de tilslutter sig ikke alle traditionerne og filosofien osv.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/350709:Kirke---tro--Hver-fjerde-dansker-tror-paa-Jesus

Jeg er i øvrigt i blandt den gruppe danskere der kalder sig selv ateist og anti-teist, og samtidigt bevidst er medlem af folkekirken. (altså ikke fordi jeg bare har "glemt" at melde mig ud).

#5

I dag er 99,9 % af f.eks. folkeskolens sproglærere totalt ukvalificeret til deres arbejde, og resultatet har vist sig at være katastrofalt. 

----

Hvor har du det tal fra? Det virker for mig som en overdrivelse.. Mine lærere i folkeskolen, som jeg havde til sprog, var ellers meget kompetente og vidste meget om det sprog, de underviste i. De måtte så have været en del af de 0,1% eller hvad? :)

 

Alle de sproglærere i folkeskolen som jeg har mødt elever fra, har været totalt inkompetente. De er så katastrofalt uvidende om sprog, både dansk og engelsk og tysk, at vi nu har en befolkning som dårligt kan læse og skrive andet end et chimpansesprog. Man kan blot høre hvad såkaldte "journalister" mener man kan sige i radio og tv, og man kan også blot se hvad de forskellige skoelelever skriver her på Studieportalen. Det taler sit tydelige sprog om hvad den danske folkeskole er værd i dag. Lærerseminarierne er fuldstændig værdiløse, og lærerne er fagligt helt ukvalificeret.

De gider f.eks. slet ikke gøre deres tjenestepligt at undervise i de gældende kommaregler fordi de ikke selv har gidet sætte sig ind i dem.

De har ikke forklaret de forskellige sproglige udtryk der findes på dansk fordi de ikke selv kender dem og deres baggrund.

Hvorfor mon så mange børn og unge tror at det at gøre nogen en "bjørnetjeneste" betyder at gøre nogen en en meget stor tjeneste?

Hvorfor mon så mange børn og unge tror at "patetisk" betyder ynkelig, elendig  på dansk ??

Hvorfor mon man skal bruge urimeligt megen tid i 1. G på at forklare helt elementære sproglige ting for de nye elever ?

.......fordi sproglærerne i folkeskolen ikke har kendt dem selv og derfor ikke har været i stand til at undervise i dem. 

#8 

Men det er jo ikke tilfældet alle steder. Nu ved jeg ikke, om det er fordi, jeg gik på privatskole, men vores lærere var rigtig gode til at undervise os i sprog. Efter jeg er startet i 1.G, kan jeg godt se, at der er andre, der ikke kan det helt elementære sprogligt, men det er altså ikke alle. 

Men kunne stadig godt tænke mig at høre, hvor tallet 99,9% er fra :)

Jeg har aldrig mødt en folkeskolelærer i spog som vidste noget videre. Det hele er ret amatøragtigt

At du ikke har mødt nogen folkeskolelærer, som vidste noget, er ikke ensbetydende med, de ikke findes. For det gør de. Men jeg er ikke i tvivl om, der også er folkeskolelærere som ikke ved noget om sprog :)

Fuldstændig enig #10. Jeg har en lærer, som ved mindre om faget end jeg selv. Pga. lærenes lave niveau, må jeg sommetider, forpligte mig selv til finde lære-materiale i skoletiden. 

Den nuværende regering har nu gudhjælpemig besluttet at nedsætte kravene i dansk til ansøgere til seminarierne.

Man troede at det var en for tidlig aprilsnar, men nej.

Jeg er slet ikke sikker på, man ensidigt kan sige, det er lærernes skyld og deres manglende uddannelse, at eleverne ikke lærer noget. Tiden er blevet sådan (desværre?), at de sociale medier fylder de unges bevidsthed - og hvad vi, noget ældre end de unge, mener, der er godt, det er slet ikke dér, de unge er. Generationskløften har næppe været større end nu. Man talte om den under 68'oprøret, men det var intet i forhold til nu. Eleverne SMS'er eller facebook'er hellere med læreren end taler direkte, selv om de to parter sidder i samme klasselokale i 3 meters afstand. Lærerne er kommet slemt i klemme i teknologiens (forbandede?) epoke. Hvem kan undervise, ud fra det bedste man har lært, under de omstændigheder? De sociale medier tilbedes som en gud, hvorimod man smider kristendommen ud af skemaet. Generationerne har vidt forskelligt værdigrundlag. Lever hver sit liv, nogen/mange med ørepropper i, beskyttet trygt fra den virkelige verden. De unge er uforskyldt blevet ofrene. Ja, det var blot for at give et billede.  : )

# 8  de sidste fire linjer.

Fænomenet er også velkendt i Matematik-rummet her på Portalen. Her kan man, på 3. årgang, spørge om noget, der normalt skal kunnes for at kunne rykke op fra 6. til 7. klassetrin.

# Stygotius:  Lektor Blomme ville være enig, men lad os nu komme væk fra den sorte skole. Et nutidigt samfund kan ikke opretholdes ved at fokusere på kommaregler.

Tak for dit glimrende ideforslag, Benjamino. Jeg er helt enig i dine betragtninger.

Vi lavede en gang en afstemning i min lærerseminarie-klasse og blev enige om at netop faget kristendom burde tages af skemaet og lægges ind under historie. Folkeskolens hovedopgave er, udover dannelse (opdragelse og menneskelig udvikling), at lære eleverne de ting som de ellers ikke lærer egenhændigt ude i samfundet. Kendskab til kristendommens begreber kan ikke forsvare 400 lektioner.

Hvis jeg selv skulle tilpasse folkeskolen, ville jeg være så ukonventionel at foreslå at gøre folkeskolen 9-årig i stedet for 10-årig. Dette kræver at man prioriterer en stor indsats i indskolingen.

1.  Singlefyren i #16,

     Dit indlæg er rodet og irrelevant. Hvad har det med "sort skole" at gøre at have en god faglighed i undervisningen ??

     Hvad er meningen med dit barnlige pjat om at "opretholde et samfund med kommaregler" ??

     Det er læreres tjenestepligt at undervise i gældende regler fra Dansk Sprognævn.

2.  Indlæg på denne side, ikke mindst fra NONSPECIFIKATA, viser med al  ønskelig tydelighed at en del personer  

     nok  havde brug for fagligt kvalificerede lærere der kunne have lært dem at udtrykke sig på et blot rimeligt dansk. 

    "de sociale medier fylder de unges bevidsthed - og hvad vi, noget ældre end de unge, mener, der er godt, det er slet    ikke dér, de unge er."    - -skulle det være dansk ?

.     #17:  "Dette kræver at man prioriterer en stor indsats i indskolingen"  -"prioritere" ??? Hvad skal dette vrøvl betyde ? at man skal prioritere den højt eller lavt ?  Hvad mon denne "singlefyr" tror at ordet "prioritere" betyder ?

      Vigtigere end kommaer er evnen til at skrive simple, tydelige sætninger på dansk.

at "prioritere" betyder ikke at give noget/nogen en høj prioritet, men at indordne det i en værdiskala.