Rettelse af min stil

Ja, det vil jeg gerne ;-)

 

Hvornår skal den afleveres ? :-)

Den skal afleveres i dag kl. 12:30 :)

Send den lige til mig i opret svar - feltet....
Så skal jeg nok rette den direkte (har problemer med at åbne og rette) ....

Mvh. Kasper :-)

Temaet for denne type tekst hedder overgang fra barn til voksen. Overgangen fra barn til voksen er meget betydningsfuldt for alle unge borgers liv – både nuværende og fortidens unge. Overgangen er en proces, hvor der kræves at man er parat til at være selvstændig, til at kunne løsrive sig væk fra familien, samt stå på sine egne fødder. Nuværende unge skal f.eks. som 15-årige i Danmark forholde sig til hvilke uddannelse man vil tage med mere jobs og bopæl. Citat: „Min yngste søn bad mig se efter om der var flere gode piger i Moshi," siger hun og smiler. „Skal han også snart giftes?" spørger jeg. „Nej, han er kun sytten år. Først skal han til udlandet og studere til ingeniør. Måske i Canada," siger hun og smiler til mig.”
Teksten er skrevet af Jacob Ejersbo. Historien er en del af novellesamlingen Revolution, som består af 8 andre noveller. Forfatteren nåede at skrive en trilogi om Afrika, heriblandt Tanzania, hvorefter den blev skrevet færdig af sin redaktør/GYLDENDAL efter hans død i 2008.  Novellesamlingen blev så derfor udgivet i 2009.
Novellen handler om en pige, som hedder Naseen. Naseen bor sammen med sine forældre, sine to søstre og sin bror i Tanzania, men stammer oprindeligt fra Indien. Til daglig går Naseen i en international skole sammen med sine tre andre søskende. Sabita, som er Naseens ældste storesøster er 19 år og er snart færdig med skolen. Hver dag efter skole spørger hun altid sin mor om hun har modtaget en ægteskabsmappe, som er fyldt med billeder og informationer om den mulige fremtidige ægtemand. På oppe skolen er der en obligatorisk sport tennis men Naseen er ikke så glad for sporten. Hun møder altid ikke i udklædt tøj, da hun mener at tennis er for drenge og ikke for piger . Et par dage efter modtager Sabita ægteskabsmappe. I mappen får Sabita et godt øje på en ung mand fra Kenya, som de tager kontakt til. 14 dage efter ankommer familien til Tanzania. Mens sønnerne og fædrene diskuterer om samfundet i stuen og mødrene snakker om mad, så arbejder Naseen i køkkenet, for at blære sig og vise sig frem til den anden familie, at Naseen og hendes andre to søstre kan godt finde ud af lave mad. Her møder Naseen den unge mands mor i køkkenet, og snakker om hvad Naseens fremtidige planer er; Hvad vil hun læse til, hvad hun vil lave efter hendes uddannelse samt hvor drømmer hun at bo henne efter sin uddannelse, for at høre om det Naseen kan kvalificere sig som en kone til denne unge mands lillebror på 17 år.  Man får af vide i teksten at lillebroren har planer for at blive til ingeniør, muligvis i Canada, og er meget glad for tennis. Historien slutter så med at Naseen får af vide af moderen at Sabita og denne unge mand skal snart forloves, samt Naseen har muligheden for at se lillebroren. Selv om hun har et skadet ryg, tager hun tilbage til tennis, muligvis fordi lillebroren kan lide det og kan spille mod/med ham i forlovelsesfesten.
I novellen støder tre kulture sammen; Inderne, Afrikanerne og Vesten. Naseen betragter sin egen kultur (inderne) bedre fremfor den afrikanske kultur, som også kan kaldes for etnocentrisme, men ønsker at bosætte sig i det venstre kulture pga. muligheder (uddannelse, arbejde, bopæl, ikke et-mand dominerende samfund osv.)
Familien består af en 6 personer; mor og far samt 3 piger og 1 dreng. Naseen, som er novellens hovedperson, Padma, og Sabita. Naseen har også en bror, som hedder Badri på femten år. Citat: ” Jeg er den yngste - fjorten år - og familien kalder mig baby. Ældst er mine storesøstre, Sabita på nitten og Padma på sytten. Sabita skal snart forloves. Efter dem kommer min storebror Badri på femten - han er fars øjesten.”  Udover familien er der også bipersoner; svigerfamilien, Samantha, Solly, kokkepigen og chaufføren.
Naseen er den yngste af familien, men det holder hende ikke i at have drømme og ønsker, som hun vil udføre i livet. Hendes største ønske er at gifte sig med en mand, og have samme ambitioner om at starte et nyt liv i et nyt land som fx England, Canada og USA, for at få en betydning. Hendes største drøm er at eje en brillebutik i Canada. Forældrene dominerer meget af hendes liv, da de stammer fra en meget traditionel kultur. Hun interesser sig for fysik, matematik og engelsk. I teksten redegøres der for, at Naseen er en meget tynd pige, og det skyldes mange grunde. Stress kan være en af slagsen, men vel også nervøsitet. Citat: ” ”Jeg er tynd, fordi mor gør mig nervøs. Far gør mig nervøs, skolen gør mig nervøs, de sorte, økonomien, fremtiden – det hele gør mig nervøs.” 
Naseen ældste storsøster hedder Sabita, og er 19 år gammel. Sabita er ikke ligesom Naseen, og lever det traditionelle liv ligesom hendes forældre. Sabita beskrives som en meget smuk pige. Naseen anden storsøster hedder Padma på 17 år gammel. Padma er lidt også Sabita, som følger de traditionelle regler.
Badri er faderens øjesten, da han er den eneste, som kan føre slægten videre. Badri er en doven og forkælet dreng. Hans levemåde er i modsætning til sine egne søstre, da han får det hele foræret på et sølvfad. Citat: ” Mor forkæler ham. Han er tyk og irriterende og læser aldrig lektier og får dårlige karakterer. Men han er jo søn, så han skal arve entreprenørvirksomheden og har ingen problemer.”

Forældrene bliver beskrevet som meget traditionelle. Naseens far er familiens overhoved – den såkaldte patriarkalske familie. Faderen er en erhvervsdrivende, hvor han ejer en enteprenørvirksomhed overtaget af Naseens farfar efter hans død. Moderen bliver skrevet som en overvægtig kvinde, som passer huset og børnene.
Faderen ønsker sig kun sønner, da det er dem som skal sikre forældrenes pensionisttilværelse, og pigerne bliver beskuet som udgifter for faderen. Faderens ”mål” er at få sine døtre giftet væk, og dermed sendt til mændenes familie, så faderen slipper for udgifterne.
Novellen finder sted i Tanzania. I teksten får vi af vide at familien bor i en lejlighed på Rindi Lane i midtbyen Moshi, som er tæt på grænsen til Kenya. Tanzania er kendt for et kulturet og meget religiøst land samt et mandschauvinistisk land. Det er mændene, som er overhovedet for en familie samtidig ansvaret for at forsørge familien. Det er meget svært for en pige/kvinde, at være alene i dette slags samfund.
Hvis man analyserer brug af sproget i novellen, kan man konkludere at det er en meget letlæselig tekst. Novellen er bygget op efter at være en virkelighedsnær historie.  Novellen bliver fortalt af novellens hovedperson Naseen, som også kalder for en jeg-fortæller. Dette gør, at man går i dybden af hovedpersonens følelser og tanker, og læseren kan leve sig inde i handlingen og får en forståelse for, hvorfor hovedpersonen reagere som hun gør. Novellen gør også os opmærksom på, hvordan livet i Afrika er og hvordan folket dernede lever i forhold til danskere. Der sættes også fokus på hvor meget korruption der er tilstedet i Afrika. Det skaber også fokus på de store klasseforskelle i samfundet (i Afrika) ved at Jacob Ejersbo har skrevet noveller set fra afrikaneres synsvinkel set fra rige tilflytteres synsvinkel.  
Perspektivering
Folkevise kan betegnes som en litteratur, som blev fortalt fra mund til mund, og det blev senere skrevet ned. Folkevise opstod i middelalderen (1050 – 1500.) Folkeviseren har dermed ikke en overordnet forfatter, da folket er de reelle forfattere til folkevisen. Folkeviserne bruges til at synge og danse. De blev for det meste sunget i et adeligt miljø. Versene synges af en troubadour – den såkaldte forsanger, mens omkvædet synges af resten. Folkevise udtrykker brydningen mellem nyt og gammelt i middelalderen. Folkevise er opdelt i fem forskellige viser:
1) Ridderviser; Fokus på ære, slægt og troskab. Konflikt mellem slægter eller mellem slægter og individ
2) Historiske viser; Fokus på historiske begivenheder og personer
3) Trylleviser; Fokus på overnaturlige elementer (Fx dæmoner som trolde, åmand, bjergkonger osv.) De ender som regel sørgeligt og er opdelt i 3 faser (Hjem – ude – hjem)
4) Kæmpeviser; Fokus på nordisk guder og helte
5) Skæmteviser; Fokus på præster og munke, som de gør grin af

Folkevisen ”Harpens kraft” handler om en ung mand ved navn Vellemand. Vellemand sidder sammen med sin kommende brud i pigens rum og spiller et spil, mens pigen græder, og det bekymrer Vellemand. Han er bange for, at hun ikke vil giftes med ham, men sådan forholdet det slet ikke I realiteten græder hun pga. hun er bange for at krydse en å, som hendes søstre ikke klare.. Vellemand lover så at bygge en bro, samt vil der være 100 svende ved siden af hende for at beskytte hende. På trods af det, falder hun i åen, hvor der er en bosat trold ved navn Havmanden.  Vellemand dræber så trolden, og befrier sit brud og hendes søstre. Historien ender så med, at Vellemand og hendes brud bliver gift.
Visen ”Harpens kraft” er en tryllevise, fordi der er blevet brugt af overnaturlige elementer (fx en harpe, havmanden.) Den opfylder også hjem-ude-hjem, hvor del 1 (hjem) starter fra 1 og strækker sig til strofe 12. Her sættes læseren inde i problemstillingen, idet bruden er bange for hun skal passere åen. Del 2 (ude) starter fra strofe og strækker sig helt til strofe 31. Det er så her at handlingen foregår; Jomfruen passerer åen med 100 svende ved siden af, men til trods for det falder hun ned. Del 3 (hjem) strækker sig fra 32 og til med 34. Det er så her, at Vellemanden og jomfruen bliver gift.
Ligheden mellem to tekster er begge hovedpersonerne ikke er glade for deres levevilkår. De er bange for forandring. Eksempelet i ”Harpens kraft” kan ses i åen, fordi det symboliserer forandring. Det symboliserer, at han har taget sprunget fra at være et barn og nu er man en voksen kvinde. Eksempelet kan også ses i ”Baby Naseen”, hvor hun er bange for at blive gift med en mand, som ikke opfylder hendes drømme, om at starte et nyt liv i vesten.

Temaet for denne type tekst hedder overgang fra barn til voksen.
Overgangen fra barn til voksen er meget betydningsfuldt for alle unge borgeres liv – både nutidens og fortidens unge. Overgangen er en proces, hvor det kræves, at man er parat til at være selvstændig, at kunne løsrive sig fra familien, samt at stå på egne ben.
Nutidens unge skal f.eks. som 15-årige, i Danmark, forholde sig til hvilken uddannelse man vil tage, hvilke(t) job(s), samt hvilken bopæl.
Citat: „Min yngste søn bad mig se efter om der var flere gode piger i Moshi," siger hun og smiler. „Skal han også snart giftes?" spørger jeg. „Nej, han er kun sytten år. Først skal han til udlandet og studere til ingeniør. Måske i Canada," siger hun og smiler til mig.”
Teksten er skrevet af Jacob Ejersbo. Historien er en del af novellesamlingen 'Revolution', som også består af 8 andre noveller. Forfatteren nåede at skrive en trilogi om Afrika, heriblandt 'Tanzania', hvorefter den blev skrevet færdig af hans redaktør/GYLDENDAL efter hans død i 2008.  Novellesamlingen blev derfor udgivet i 2009.
Novellen handler om en pige, som hedder Naseen. Naseen bor sammen med sine forældre, sine to søstre og sin bror i Tanzania, men stammer oprindeligt fra Indien. Til daglig går Naseen i en international skole sammen med sine tre andre søskende. Sabita, som er Naseens ældste storesøster, er 19 år og er snart færdig med skolen. Hver dag efter skole spørger hun altid sin mor om hun har modtaget en ægteskabsmappe, som er fyldt med billeder og informationer om den mulige fremtidige ægtemand. På skolen er der en obligatorisk sport, tennis, men Naseen er ikke så glad for sporten. Hun møder altid op, ikke iklædt sportstøj, da hun mener, at tennis er for drenge og ikke for piger.
Et par dage efter modtager Sabita ægteskabsmappe. I mappen får Sabita et godt øje for en ung mand fra Kenya, som de tager kontakt til. 14 dage efter ankommer familien til Tanzania. Mens sønnerne og fædrene diskuterer om samfundet i stuen og mødrene snakker om mad, arbejder Naseen i køkkenet for at blære sig og vise sig frem for den anden familie, at Naseen og hendes andre to søstre godt kan finde ud af at lave mad. Her møder Naseen den unge mands mor i køkkenet og snakker om hvad Naseens fremtidige planer er; Hvad vil hun læse til, hvad hun vil lave efter hun har færdigtgjort sin uddannelse, samt hvor hun drømmer om at bo. Dette snakker de om for at finde ud af, om Naseen kan kvalificere sig til at blive gift med den unge mands lillebror, som er 17 år.  Man får at vide i teksten, at lillebroren har planer om at blive uddannet ingeniør, muligvis i Canada, og er meget glad for tennis. Historien slutter så med, at Naseen får at vide af moderen, at Sabita og denne unge mand snart skal forloves, samt, at Naseen har muligheden for at se lillebroren. Selv om hun har en skadet ryg, tager hun tilbage til tennis, muligvis fordi lillebroren kan lide det, og kan spille mod/med ham til forlovelsesfesten.
I novellen støder tre kulturer sammen; Indernes, Afrikanernes og Vestens. Naseen betragter sin egen kultur (indernes) som værende bedre fremfor den afrikanske kultur, som også kan kaldes for etnocentrisk, men ønsker at bosætte sig i den vestlige kultur pga. mulighederne (uddannelse, arbejde, bopæl, et ikke-mandsdominerende samfund osv.)
Familien består af 6 personer; mor og far samt 3 piger og 1 dreng. Naseen, som er novellens hovedperson, Padma, og Sabita. Naseen har også en bror, som hedder Badri. Han er fjorten år. Citat: ” Jeg er den yngste - fjorten år - og familien kalder mig baby. Ældst er mine storesøstre, Sabita på nitten og Padma på sytten. Sabita skal snart forloves. Efter dem kommer min storebror Badri på femten - han er fars øjesten.”  Udover familien er der også bipersoner; svigerfamilien, Samantha, Solly, kokkepigen og chaufføren.
Naseen er den yngste i familien, men det holder hende ikke tilbage fra at have drømme og ønsker, som hun vil udføre i livet. Hendes største ønske er at gifte sig med en mand, og hun har ambitioner om at starte et nyt liv i et land som f.eks. England, Canada og USA, for at få en betydning. Hendes største drøm er at eje en brillebutik i Canada. Forældrene dominerer meget af hendes liv, da de stammer fra en meget traditionel, forældre-dominerende kultur. Naseen interesser sig for fysik, matematik og engelsk. I teksten beskrives, at Naseen er en meget tynd pige, og at det skyldes mange forskellige årsager. Stress kan være en af dem, men vel også nervøsitet. Citat: ”Jeg er tynd, fordi mor gør mig nervøs. Far gør mig nervøs, skolen gør mig nervøs, de sorte, økonomien, fremtiden – det hele gør mig nervøs.”
Naseen ældste storsøster hedder Sabita, og er 19 år gammel. Sabita er ikke ligesom Naseen, men lever det traditionelle liv, ligesom sine forældre.
Sabita beskrives som en meget smuk pige. Naseens anden storsøster hedder Padma. Hun er 17 år. Padma er lidt som Sabita - hun følger også de traditionelle regler.
Badri er faderens øjesten, da han er den eneste, som kan føre slægten videre. Badri er en doven og forkælet dreng. Hans livsstil er en modsætning til sine egne søstres, da han 'får det hele foræret på et sølvfad'. Citat: ” Mor forkæler ham. Han er tyk og irriterende og læser aldrig lektier og får dårlige karakterer. Men han er jo søn, så han skal arve entreprenørvirksomheden og har ingen problemer.”

Forældrene bliver beskrevet som meget traditionelle. Naseens far er familiens overhoved. Familien er altså en såkaldt patriarkalsk familie. Faderen er en erhvervsdrivende, og han ejer en enteprenørvirksomhed, overtaget af Naseens farfar efter farfarens død. Moderen bliver skrevet som en overvægtig kvinde, som passer huset og børnene.
Faderen ønsker sig kun sønner, da det er dem, der skal sikre forældrenes pensionisttilværelse. Pigerne bliver derimod set som udgifter for faderen. Faderens ”mål” er at få sine døtre giftet væk, så mændenes familie dermed overtager udgifterne, så faderen slipper for dem.
Novellen finder sted i Tanzania. I teksten får vi af vide at familien bor i en lejlighed på Rindi Lane i midtbyen Moshi, som er tæt på grænsen til Kenya. Tanzania er kendt for at være et kulturelt og meget religiøst land, samt et mandschauvinistisk land. Det er mændene, der er overhovederne i familierne, og de har samtidig ansvaret for at forsørge familien. Det er meget svært for en pige/kvinde at være alene i denne slags samfund.
Hvis man analyserer brugen af sproget i novellen, kan man konkludere, at det er en meget letlæst tekst. Novellen er bygget op efter at være en virkelighedsnær historie. Novellen bliver fortalt af novellens hovedperson Naseen. Dette kaldes også en jeg-fortæller. Dette gør, at man går i dybden med hovedpersonens følelser og tanker, og læseren kan leve sig ind i handlingen og får en forståelse for, hvorfor hovedpersonen reagere som hun gør. Novellen gør også os opmærksom på, hvordan livet i Afrika er, og hvordan folket dernede lever i forhold til danskere. Der sættes også fokus på, hvor meget korruption der er tilstede i Afrika. Det skaber også fokus på de store klasseforskelle i samfundet, i Afrika, ved at Jacob Ejersbo har skrevet noveller, set fra afrikaneres synsvinkel og set fra rige tilflytteres synsvinkel. 
Perspektivering
En folkevise kan betegnes som en litteratur, som er gået fra mund til mund og som senere blev skrevet ned. Folkeviser opstod i middelalderen (1050 – 1500). Folkevisefortælleren var dermed ikke en overordnet forfatter, da folket er de reelle forfattere til folkevisen. Folkeviserne brugtes ofte til sang og dans. De blev for det meste sunget i et adeligt miljø. Versene synges af en troubadour – den såkaldte forsanger, mens omkvædet synges af resten. Folkevise udtrykker brydningen mellem nyt og gammelt i middelalderen. Folkeviser er opdelt i fem forskellige typer af viser:
1) Ridderviser: Fokus på ære, slægt og troskab. Konflikt mellem slægter og/eller mellem slægter og individer.
2) Historiske viser: Fokus på historiske begivenheder og personer.
3) Trylleviser: Fokus på overnaturlige elementer (F.eks. dæmoner, trolde, havmænd, bjergkonger m.fl.) der,  som regel, ender sørgeligt. De er opdelt i 3 faser (Hjem – ude – hjem).
4) Kæmpeviser: Fokus på nordisk guder og helte.
5) Skæmteviser: Fokus på præster og munke, som der gøres grin med.

Folkevisen ”Harpens kraft” handler om en ung mand ved navn Vellemand. Vellemand sidder sammen med sin kommende brud i brudens rum og spiller et spil, mens bruden græder, og det bekymrer Vellemand. Han er bange for, hun ikke vil giftes med ham. Men sådan forholdt det sig slet ikke. I virkeligheden græder hun pga. hun er bange for at krydse en å, som hendes søstre ikke kan krydse... Vellemand lover så at bygge en bro, samt at der vil være 100 svende ved siden af hende, for at beskytte hende. På trods af det, falder hun i åen, hvor der er en bosat trold ved navn Havmanden. Vellemand dræber så trolden, og befrier sin brud og hendes søstre. Historien ender så med, at Vellemand og hendes brud bliver gift.
Visen ”Harpens kraft” er en tryllevise, fordi der er blevet brugt overnaturlige elementer (f.eks. en havmand.) Den opfylder også hjem-ude-hjem, hvor del 1 (hjem) starter fra 1 og strækker sig til strofe 12. Her sættes læseren ind i problemstillingen, idet bruden er bange for, hun skal passere åen. Del 2 (ude) starter fra strofe 13 og strækker sig helt til strofe 31. Det er så her at handlingen foregår; Jomfruen passerer åen med 100 svende ved siden af, men til trods for det, falder hun i åen. Del 3 (hjem) strækker sig fra strofe 32 til og med 34. Det er så her, Vellemand og jomfruen bliver gift.
Ligheden mellem to tekster er, at begge hovedpersonerne ikke er glade for deres livsvilkår. De er bange for forandring. Eksemplet i ”Harpens kraft” kan ses i åen, fordi det symboliserer forandring. Det symboliserer, at han har taget springet fra at være et barn og nu er en voksen kvinde. Eksemplet kan også ses i ”Baby Naseen”, hvor hun er bange for at blive gift med en mand, som ikke opfylder hendes drømme, om at starte et nyt liv i vesten.

Håber ikke, at du har afleveret en endnu ;-)

Tak skal du have ;)

 

PS. Læreren havde heldigvis ændret tidspunkten til kl. 23 :)