En kvinde og en mand har begge en sjælden sygdom som skyldes en defekt i et bestemt gen på kromosom nr.4. De får to børn sammen, et raskt barn og et barn som har samme sygdom som f

Det er rigtigt at sygdommen er autosomalt dominant arvelig. Da de begge er syge og får et raskt barn, må de begge have genotypen Aa. A er den syge allel og a er den raske. Når man er syg mens man kun har en syg allel er der tale om dominant arvegang.   

Sandsynligheden for at de får et sygt barn er 75 % og raskt 25 % som kan ses ud fra følgende skema, over genotype for forældre og pot. børn: 

      A          a

A : AA   Aa

a : Aa    aa

Tak :)

En kvinde har en rød-grøn-farveblind far. Hun får to børn, en dreng og en pige, men en mand som ikke er farveblind. Rød-grøn-farveblindhed nedarves X-bundent recessivt.
Hvad er sandsynligheden for at drengen er farveblind? Hvad er sandsynligheden for at pigen er farveblind?

Sorry, lige et hurtig en igen..

Altså chancen for at drengen bliver farveblind er 50%, fordi han får en X-kromosom fra sin mor, idet hun er heterozygote. 

Men pigen chancen for at pigen bliver farveblind er 0%, men chancen for at hun er heterozygote ligesom sin mor 50 % ik? :)

Det er korrekt.

Super tak :)

En kvinde og en mand har begge en sjælden sygdom som skyldes en defekt i et bestemt gen på kromosom nr.4. De får to børn sammen, et raskt barn og et barn som har samme sygdom som forældrene.

Er den sjældne sygdom dominant eller recessiv??Hvad er sandsynligheden for at et eventuelt tredje barn har sygdommen?

#1 er jeg med ift til 1 sygt og rask barn og krydsningsskemaet, er der nogle der kan hjælpe mig i forhold, hvordan det 3 .barn vil kunne få sygdommen af sin mor og far? Hvordan vil krydsningsskemaet forsætte.

Der er ikke et raskt og et sygt barn i skemaet. Skemaet viser mulighederne for kombinationer, når de to forældre krydses og da kun 25% af dem ikke har "A" bliver forholdet 75:25.

Men det forstår jeg ikke helt .Spørgsmålet er jo :

En kvinde og en mand har begge en sjælden sygdom som skyldes en defekt i et bestemt gen på kromosom nr.4. De får to børn sammen, et raskt barn og et barn som har samme sygdom som forældrene.

Er den sjældne sygdom dominant eller recessiv?? Der er jo 75% sandsynlighed ikke for at de får et raskt barn ? (AA, Aa, aA) 25 har aa(det raske allel)... Men det er spg. 2

Hvad er sandsynligheden for at et eventuelt tredje barn har sygdommen?

Den er dominant. Det vil sige, at når et barn får bare ét "A", bliver det sygt. Og at dette barns børn vil få 50% syge børn, hvis det krydses med en rask.

Sandsynligheden for syg/rask er den samme ved hvert nyt barn. Som ved slag med terning.

# 7.Okay, det jeg mente var at fænotyperne viser at hvis moren og faren krydser har de 75% chance for at få 1. sygt barn(hvilket der også står de har , og et raskt) der er 3 genpar som viser som har allelen "A".

Er det så korrekt forstået. 

Men jeg spørger efter hvad sandsynligheden, for at et 3 . barn IKKE har den sjældne sygdom (fra samme forældre begge med en sjælden sygdom som skyldes en defekt på kromosom nr. 4) og dermed så vil være rask vil jeg tro.

Ja, og derfor har du også svaret på sandsynligheden (100% - 75%).

Er 100 trukket fra 75, svaret på hvad sandsynligheden vil være for at 3. barn IKKE har den sjældne sygdom...er ikke helt med

Nej. Sandsynligheden er 75% trukket fra 100%. Enten er det tredje barn raskt eller også er det sygt. Summen af de to sandsynligheder er 100%. Og det gælder for hver graviditet. Der er ikke noget med, at når de nu har fået 7 børn, der er syge, så må det næste da blive raskt. Derfor skrev jeg: "Som slag med en terning".

Ja, :)....Jeg er forstår det satdig IKKE helt...

altså 75 trukket fra 100 er vel = minus 25.

Men hvordan skal det forstås med at summen at de 2 sandsynligheder er 100 %. Ved selvfølgelig godt at 25 lagt sammen med 75 er = 100.

Men ja fatter stadig ikke helt hvoran man kommer frem til sandsynligheden, hvad nu hvis vi skulle regne er 4 barns sandsynlighed for IKKE at få sygdommen.

#14

altså 75 trukket fra 100 er vel = minus 25.

Nej. "75 trukket fra 100" betyder: Du har 100 og må aflevere 75 fordi "nogen/noget" trækker dem fra dig.

#14

Men hvordan skal det forstås med at summen at de 2 sandsynligheder er 100 %. Ved selvfølgelig godt at 25 lagt sammen med 75 er = 100.

Men ja fatter stadig ikke helt hvoran man kommer frem til sandsynligheden, hvad nu hvis vi skulle regne er 4 barns sandsynlighed for IKKE at få sygdommen.

Når du slår plat eller krone er sandsynlighed for hvert slag:

At sandsynligheden er 0.75/0.25 = 3/1 for et sygt barn, er ikke det samme som at hver fjerde barn vil være raskt, ligesom du ikke kan forudse næste slag med mønten ved at kende de forangående slag. Hver gang mønten samles op og kastes, er det en ny situation. Og hver fødsel er en kombination af en ny sædcelle og et nyt æg.

Hvis du slår 100 slag og får "krone" 50 gange, betegner man mønten som ærlig. Men selv med en ærlig mønt er det teoretisk muligt at alle 100 slag giver "krone".

Og hvis forældrene fik 100 børn, ville de 25 sandsynligvis/statistisk være raske.

Mange 1000 tak, tror jeg forstår det lidt mere nu . Tak skal du have

Selv tak. Men lad den lige ligge et par dage, - og gå så ind og læs den igen. Det er vigtigt, at du generelt både forstår sandsynlighedsregning og anvendt sandsynlighedregning fx i biologi/arvelighedslære.

Murphy (eller en eller anden) skulle have sagt om sandsynlighedsregning: "Hvis man putter en afbrændt tændstik ned i en æske med 49 nye tændstikker, så er det helt sikkert, at den tændstik man får op i fingrene, når lyset er gået ud, er den afbrændte."

RingstedLC, tak det er helt rigtigt at det sandsynlighedsregning indenfor biologi hvd angår arvelighedslære er vigtig del af biologien, og det er også derfor at jeg gerne vil forsætte med at spørger lidt ind til det, for min egen forståelse!

Jeg må jo ærligt indrømme at jeg f.eks. har svært ved helt selv at skulle udregne sandsynligheden for 4/5 fjerde barn. Det som jeg forstår er at det er ligesom slag med en terning. Man kan IKKE sige at det fjerde eller 5 barn er raskt. 

Jeg ved at du siger 1/3 de sandsynlighed eller 75 %  for et sygt barn. Men jeg måske lidt forvirret også, ift. dit svar #13:

Nej. Sandsynligheden er 75% trukket fra 100%. Enten er det tredje barn raskt eller også er det sygt. Summen af de to sandsynligheder er 100%. Og det gælder for hver graviditet. Der er ikke noget med, at når de nu har fået 7 børn, der er syge, så må det næste da blive raskt. Derfor skrev jeg: "Som slag med en terning".

Forstår jo godt det med at hvis parret fik 100 børn at så vil 25 af dem være raske, statistikmæssigt, MEN det du så også sige at det er "som slag med en terning". Men kan ikke helt forstå at sandsynligheden for at man f.eks. vil få den afbrændte tændstik, er helt sikkert......?

Men ja er nok stadig lidt forvirret. Jeg forstår det som at der 25 procent sandsynlighed for at det tredje barn enten er rask eller syg.

MEN ja : # 7.Okay, det jeg mente var at fænotyperne viser at hvis moren og faren krydser har de 75% chance for at få 1. sygt barn(hvilket der også står de har , og et raskt) der er 3 genpar som viser som har allelen "A".

Ja, undskyld mente 25 % sandsynlighed for at det 3 .barn er enten rask/syg udefra det du skriver i #15 Ikke?

Men for at lige at forstå opgaveformuleringen også : så får vi af vide i svar'#1: 

Det er rigtigt at sygdommen er autosomalt dominant arvelig. Da de begge er syge og får et raskt barn, må de begge have genotypen Aa. A er den syge allel og a er den raske. 

Er forældrene heterozygote. Det kan godt ske jeg blander det helt sammen 

Først og fremmest: Glem Murphy og tændstikkerne!

Dernæst; du kan da sagtens beregne sandsynligheden for at deres femte barn er- raskt. Den er 25%, ligesom den var for deres første barn og deres andet barn og alle de børn, de kunne tænke sig. Og derfor er den desværre også 75% for at de kommende børn er syge.

Et eller andet siger mig, at du er kommet ind på et skråplan med det krydsningsskema. Det viser kun hvilke de muligheder, der er for udfald af hændelsen "én baby". Det siger ikke noget om deres fødte børn i forhold til deres ufødte børn.

I sandsynlighedsregning bruges ofte en terning med seks nummerede sider som eksempel. Nu tager du en trekantet ligesidet pyramide (fire sider) og skriver "Aa" på to af dem, "AA" på den tredje og "aa" på den fjerde. Du skriver også et lille "1, 2, 3 , 4"-tal på hver side. Når den er kastet, aflæses den side, der vender nedad. Sandsynligheden for de tre hændelser "Aa", "AA" og "aa" beregnes:

De fire hændelser er dannet fordi:

Halvdelen af farens kønsceller er "A" og den anden halvdel er "a". Det samme gør sig gældende for moren. De to typer har ingen præferencer. Dét æg, der bliver befrugtet, vil derfor i tre af de fire muligheder være sygt (3/4 = 0.75 ≈75%).