Almen studieforberedelse (AT)
Hjælp til AT problemformulering
Hej Studieportalen!
Jeg bakser lidt med hvordan min problemformulering helt præcist skal være, og diskussionen driller mig også lidt. Så jeg vil høre om der er nogen som evt kan hjælpe mig lidt, til en lidt bedre faglig problemformulering.
Overemnet i AT 2013 er jo Kampen for det gode liv, og herunder har jeg valgt republikkens fald i Romerriget - hvilket vil sige at jeg har en politisk vinkel på kampen for det gode liv. Jeg skriver i Old og Historie, og bruger historie som samfundsfagligt fakultet.
På nuværende tidspunkt lyder det således:
Problemformulering:
Førte overgangen fra republik til kejserdømme til et bedre liv for Rom og imperiets befolkning, og hvordan ville det være blevet hvis Platons idé om idealstaten var blevet en realitet?
Problemstillinger:
- Redegør for overgangen fra republik til kejserdømme, med fokus på magtplaceringen og Augustus' påvirkning.
- Analyser hhv. Ciceros 'Om staten', og Platons 'Staten' med henblik på forskelligheden i deres opbygning om idealstatens styreform.
- Diskuter om kejserdømmet indvirkede til et bedre liv for Roms befolkning.
På forhånd tak!
Hilsen Lisa
Svar #1
28. marts 2013 af candphil
Det ser rigtig godt ud. Ambitiøst, måske også lidt for ambitiøst.
Jeg ville nok tage udgangspunkt i en beskrivelse af republikkens funktioner og direkte demokratiske ide - og en beskrivelse romerrigets styreform og ide som dominat demokrati. Derfra kunne man analysere Platon og Ciceros for at finde hver deres syn på det gode liv for en borger i stat eller rige. Derefter kunne man diskutere de to styreformers fordele og uledmper
...bare et foreslag ... det som du selv foreslår kan også lade sig gøre ... der er bare langt vej hjem :-)
http://borgerlyst.dk/2012/03/15/demokratiets-udviklingshistorie-4-den-romerske-republik/ :
Grundlæggerne af de tidlige, vestlige demokratier anså ikke sig selv som demokrater. De skabte i stedet de første, moderne, vestlige demokratiske stater med den romerske republik som forbillede. Republik stammer fra latin:
Res (ting) + publica (offentlig, fælles, folkets) = “den fælles ting”
Republikken var en ret avanceret styreform, der søgte at balancere elementer fra både monarkiet, aristokratiet og demokratiet. Republikken bestod således både af en overordnet hersker, kaldet diktatoren (hvilket ordret betyder “den, der dikterer”), der valgtes af senatet, et senat (ordet senat kommer af ordet senex, der på latin betyder “gammel mand” – dvs. en forsamling af ældre”) bestående af aristokrater, der selv valgte sine nye medlemmer, og en folkesamling bestående af repræsentanter valgt af de romerske borgere.
Republikken var således den første styreform ledet af folkevalgte repræsentanter (i modsætning til f.eks. det athenske demokrati, hvor alle borgere kunne deltage i beslutningsprocessen (det vi i dag kalder direkte demokrati) og hvor alle offentlige embeder gik på omgang mellem borgerne.
Disse repræsentanter repræsenterede hhv. samfundets elite – senatet valgt af aristokraterne – og samfundets bredde – folkesamlingen valgt af borgerne. På denne måde var republikken en styreform, der balancerede det romerske samfunds mange forskelligartede interesser: behovet for stærk militær ledelse (diktatoren), kontinuitet og den langsigtede sikring af systemet (senatet), samt folkelig indflydelse (folkesamlingen). Mange historikere ser denne balance af samfundets interesser som en af de væsentligste grunde til, at romerriget forblev stabilt og stærkt gennem så mange århundreder.
Svar #2
29. marts 2013 af Jessepigen (Slettet)
Okay, kan godt være det er lidt for tungt det hele - Tusinde mange gange tak for svaret :-D
Svar #3
30. marts 2013 af SJ11 (Slettet)
Jeg har hørt, at problemstillingerne skal stilles som spørgsmål? Desuden har jeg hørt at spørgsmålene ikke skal opstilles i de taksonimske niveauer?
Er det mig som har misforstået noget? :)
Skriv et svar til: Hjælp til AT problemformulering
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
