Hjælp til AT problemformulering

Det ser rigtig godt ud. Ambitiøst, måske også lidt for ambitiøst.

Jeg ville nok tage udgangspunkt i en beskrivelse af republikkens funktioner og direkte demokratiske ide - og en beskrivelse romerrigets styreform og ide som dominat demokrati. Derfra kunne man analysere Platon og Ciceros for at finde hver deres syn på det gode liv for en borger i stat eller rige. Derefter kunne man diskutere de to styreformers fordele og uledmper

...bare et foreslag ... det som du selv foreslår kan også lade sig gøre ... der er bare langt vej hjem :-)

http://borgerlyst.dk/2012/03/15/demokratiets-udviklingshistorie-4-den-romerske-republik/  :

Grundlæggerne af de tidlige, vestlige demokratier anså ikke sig selv som demokrater. De skabte i stedet de første, moderne, vestlige demokratiske stater med den romerske republik som forbillede. Republik stammer fra latin:

Res (ting) + publica (offentlig, fælles, folkets) = “den fælles ting”

Republikken var en ret avanceret styreform, der søgte at balancere elementer fra både monarkiet, aristokratiet og demokratiet. Republikken bestod således både af en overordnet hersker, kaldet diktatoren (hvilket ordret betyder “den, der dikterer”), der valgtes af senatet, et senat (ordet senat kommer af ordet senex, der på latin betyder “gammel mand” – dvs. en forsamling af ældre”) bestående af aristokrater, der selv valgte sine nye medlemmer, og en folkesamling bestående af repræsentanter valgt af de romerske borgere.

Republikken var således den første styreform ledet af folkevalgte repræsentanter (i modsætning til f.eks. det athenske demokrati, hvor alle borgere kunne deltage i beslutningsprocessen (det vi i dag kalder direkte demokrati) og hvor alle offentlige embeder gik på omgang mellem borgerne.

Disse repræsentanter repræsenterede hhv. samfundets elite – senatet valgt af aristokraterne – og samfundets bredde – folkesamlingen valgt af borgerne. På denne måde var republikken en styreform, der balancerede det romerske samfunds mange forskelligartede interesser: behovet for stærk militær ledelse (diktatoren), kontinuitet og den langsigtede sikring af systemet (senatet), samt folkelig indflydelse (folkesamlingen). Mange historikere ser denne balance af samfundets interesser som en af de væsentligste grunde til, at romerriget forblev stabilt og stærkt gennem så mange århundreder.

Okay, kan godt være det er lidt for tungt det hele - Tusinde mange gange tak for svaret :-D

Jeg har hørt, at problemstillingerne skal stilles som spørgsmål? Desuden har jeg hørt at spørgsmålene ikke skal opstilles i de taksonimske niveauer?

Er det mig som har misforstået noget?  :)