Debat

Sociale arv på ungdomsuddannelser

15. april 2013 af 123434

Er det i orden, at akademikerforældre hjælper deres børn med lektier? Hvis en STX-elev skriver SRP, og får sin mor til at rette den? Han får en fin karakter, fordi moderen har hjulpet ham. Hvad så med dem, hvis forældre ikke kender til brøker, oldtidskundskab og trigonometri osv. Bør alle ikke komme op til eksamen i alle fag, hvor der var ingen mulighed for at hente hjælp udefra.

Er systemet med til at fasholde den sociale arv?

 

 

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. april 2013 af hesch (Slettet)

Selvfølgelig er det i orden.  Det vigtigste må være, at man får lært noget. Skelen til, af hvem man har lært det, må være underordnet.  Pyt med karakteren: Du lærer ikke for skolen, men for livet.

Dog forstår jeg godt at nogle kan blive "misundelige" over denne hjemmehjælp, men det kan ikke være rigtigt at fordi nogen er indlæringshæmmede, så skal vi alle være det.

Vi kan så glæde os over, at elever, hvis forældre ikke er professorer i matematik/statskundskab, kan danne netværk, der er et alternativ til forældrenetværket, f.eks. via Studieportalen.

Hvis man blot husker at takke for hjælp, eller lejlighedsvis husker at klikke "brugbart svar", så går det vel endda ?

Og ja, jeg tror at en vis social arv er et faktum.


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. april 2013 af RoberDølhus (Slettet)

#0

Du kan jo stille dig selv følgende spørgsmål: når du engang i fremtiden har en videregående uddannelse, og får børn vil du så ikke hjælpe dem med lektierne så godt som du nu kan?

- Alle forældre ønsker at hjælpe deres børn bedst muligt og selvfølgelig er det i orden at de hjælper med lektierne.

Omvendt kan man stille spørgsmålet om det er i orden, at forældene med håndværker baggrund hjælper deres børn med at renovere deres hus (for "lethedens skyld" ser vi ikke på problemet omkring sort arbejde"). 

- Igen udstråler det blot forældre ønsker at hjælpe deres børn mest muligt.

Man  kan også stille spørgsmålet om det er iorden visse studerende anvender studieportalen, fordi;
1) I mange tilfælde (især matematik/fysik) modtager spørger blot svaret/resultatet. Hvilket i udgangspunktet ikke stimulerer læring, men kan behjælpe til en god "årskarakter"

2) Ikke alle studerende har kendskab til siden

3) visse studerende betragter brugen af studieportalen som umoralsk / etisk forkert.

Endeligt skriver du selv, at moderen blot rettede SRP - det betyder ikke hun skrev hans SRP, hun har givetvis kommet med noget kritik, men hun skrev det altså ikke, så den pågældende elev har i udgangspunktet selv lavet opgaven!


Svar #3
17. april 2013 af 123434

Hvis man går på en videregående uddannelse, så skal man til eksamen i alle fag. Man sidder sammen med en censor med ingen chance for at hente hjælp udefra.

Du kan jo stille dig selv følgende spørgsmål: når du engang i fremtiden har en videregående uddannelse, og får børn vil du så ikke hjælpe dem med lektierne så godt som du nu kan? 

Hvis f.eks. jeg havde læst jura, og min søn/datter læser medicin. De to fag ligger langt fra hinanden, så det er ikke nødvendigvis sådan, at jeg kunne hjælpe mit barn. Jeg tror, at alle ville hjælpe deres børn så godt, de nu kan. Jeg tænker bare på de børn, der ikke har hjælp tilgængelig. Gør samfundet for lidt for dem. Hvis dine forældre er akademikere, så har du også større chance for at blive. Med ufaglærte er det samme princip.

Kunne lektiecafér være med til at bryde mønstret?

 

 

 


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. april 2013 af Jerslev

#3: Det kunne de sikkert godt, hvis de børn, der møder op, ikke blot forventer, at lektiehjælperne laver deres lektier for dem. Jeg har været frivillig hos en af Dansk Flygtningehjælps lektiecaféer de sidste 3 år og børnene kommer ikke for at få hjælp - de kommer for at få nogen til at lave deres lektier for dem.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. april 2013 af RoberDølhus (Slettet)

#3


Hvis man går på en videregående uddannelse, så skal man til eksamen i alle fag. Man sidder sammen med en censor med ingen chance for at hente hjælp udefra.

Du kan jo stille dig selv følgende spørgsmål: når du engang i fremtiden har en videregående uddannelse, og får børn vil du så ikke hjælpe dem med lektierne så godt som du nu kan? 

Hvis f.eks. jeg havde læst jura, og min søn/datter læser medicin. De to fag ligger langt fra hinanden, så det er ikke nødvendigvis sådan, at jeg kunne hjælpe mit barn. Jeg tror, at alle ville hjælpe deres børn så godt, de nu kan. Jeg tænker bare på de børn, der ikke har hjælp tilgængelig.

Dit oprindelige eksempel stammer fra ungdomsuddannelserne med en mor, som retter sin søns SRP, nu ændrer du eksemplet til at en advokat ikke kan hjælpe sit barn som er medcin studerende. Der er en enorm forskel.

På ungdomsuddannelserne vil alle akademikkere, økonomer, ingeniører, magsiter osv.  formentligt kunne hjælpe deres børn til en vis grad, dermed ikke sagt de kan hjælpe med alt, men i visse fag vil der være hjælp at hente uanset uddannelse.

Eksempelt omkring en advokat ikke kan hjælpe sit barn som er medicin studerende, er meget søgt. Hvis din præmis skal holde, så er vi ude i at den lille procentdel, hvor børenen går direkte i forældrenes fodspor som har en unik fordel. Det har de givetvis, men det er et fåtal.

Derudover vil en advokat sikker også kunne hjælpe sit barn som er medicin studernde med at læse opgaver igennem sporgligt, eller økonomisk.

 

 

 


Skriv et svar til: Sociale arv på ungdomsuddannelser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.