Fysik

Hjælp til 2 fysik opgaver!!

18. april 2013 af Wihi (Slettet)

Jeg ved ikke hvordan jeg skal løse de her to opgaver - Er der nogle der kan hjælpe? 

 

Opg. 1)

Vi ser på en varmluftballon, der svæver i luften i konstant højde. Ballonens rumfang er 450 m3.

a. Beregn opdriften på ballonen, når densiteten af den varme luft i ballonen er 0,70 kg/m3. Densiteten af luften uden om ballonen er 1,15 kg/m3.

b. Beregn den samlede masse af ballon og ballonkurv med indhold.

opg. 2)

En isklump med temperaturen   flyder på vandet. Isklumpens rumfang er 7,5 cm3
a. Find opdriften på isklumpen. Densiteten af is ved   er 0,917 g/cm3.

b. Beregn rumfanget af den del af isklumpen, som er under vand.

c. Hvor stor en brøkdel af isen er under vand.
d. Forklar udtrykket “Vi ser kun toppen af isbjerget”.

 

Hvilke formler skal jeg bruge? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. april 2013 af hesch (Slettet)

Du har 450m3 med en densitetsforskel = 1,15 - 0,70 kg/m3 = 0,45 kg/m3

a) Beregn opdriften.

b)  Den svæver i konstant højde.


Brugbart svar (0)

Svar #2
18. april 2013 af hesch (Slettet)

Du skal jo beregne:

Vægten af luften som ballonen fortrænger minus vægten af den varme luft i ballonen.

Prøv nu at stille en formel op selv, i stedet for at vente på et svar, som du kan skrive af efter, uden have forstået.


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. april 2013 af mathon

da ballonen forbliver i en bestemt højde
gælder
 

                   Fres = 0 = Fop - mballon+kurv • g - V • ρinde • g

hvoraf
                              mballon+kurv • g = Fop - V • ρinde • g

                              mballon+kurv • g = V • ρude • g - V • ρinde • g

                              mballon+kurv = V • ρude - V • ρinde

                              mballon+kurv = V • ( ρude - ρinde)

                    mballon+kurv = (450 m3) • ( (1,15 kg/m3) - (0,70 kg/m3) ) = 202,5 kg


Brugbart svar (0)

Svar #4
18. april 2013 af mathon

flydende ikke vandsugende legeme med volumen V

     ρL < ρvand

                                  tyngden af legemet = opdrift = volumen af fortrængt vand

                                   Fop = Vunder • ρvand • g = V • ρL • g

                                              Vunder • ρvand = V • ρL

                                              Vunder / V = ρL / ρvand

specifikt for is

                                              Vunder / V = 0,917 / 1 = 0,917

                                               Vunder = 0,917 • V = 91,7% af V

                                    Vover = (100% - 91,7%) af V = 8,3% af V

                   

 


Svar #5
18. april 2013 af Wihi (Slettet)

Opg. 1) 

Fop=ρ⋅V⋅g

Fop=0,45 kg/m^3 ⋅450 m^3⋅9,82 N=1988,55 kg/N

 

???


Brugbart svar (0)

Svar #6
18. april 2013 af mathon

#5


    Opg. 1) 

                      Fop = V • ρ • g

                      Fop = (450 m3) • (1,15 kg/m3) • (9,81 N/kg) = 5076,68 N

 


Brugbart svar (0)

Svar #7
18. april 2013 af hesch (Slettet)

#6:   Hvis Fop betyder opdriftskraft for ballonen, så er din formel/ dit resultat da forkert.

Faktisk er #5 rigtig, altså 1988,55 N.


Brugbart svar (0)

Svar #8
18. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#7

Opdriftens størrelse er lig med tyngden af den fortrængte luftmængde. Det er den kolde luft med densitet 1,15kg/m3 , der fortrænges, så opdriftens størrelse er da som beregnet i #6.

Tyngdekraftens størrelse er lig med summen af tyngden af ballonmaterialet, den varme luft i ballonen, samt den eventuelle last.

Ved svævning i en fast højde er der balance mellem opdriften på den ene side, og tyngdekræfterne på ballon, varm luft og last på den anden side.


Brugbart svar (0)

Svar #9
18. april 2013 af hesch (Slettet)

Jo, men den fortrængte luft er så erstattet med varm luft, der så vejer noget, og har en "neddrift".

Jeg vil forholde mig til det videregående spørgsmål i opgave b), hvor der egentligt bliver spurgt om hvad denne opdrift kan løfte.

 


Brugbart svar (0)

Svar #10
19. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#9

Den er jo taget hensyn til ved beregning af tyngdekraften på den varme luft i ballonen.

Fop = V · ρkold · g         (beregning i #6)

Ft = V · ρvarm · g + mballon · g + mlast · g

Balance: Fop = Ft  , dvs

 V · ρkold · g = V · ρvarm · g + mballon · g + mlast · g , eller

V · ρkold = V · ρvarm + mballon + mlast

og dermed

mballon + mlast = V · (ρkold - ρvarm) = 202,5 kg

som beregnet i #3.


Brugbart svar (0)

Svar #11
19. april 2013 af hesch (Slettet)

Nej, i spørgsmål b) står der:

Beregn den samlede masse af ballon og ballonkurv med indhold.

"Med indhold" menes indhold af kurv, ikke indhold af ballon.

 


Brugbart svar (0)

Svar #12
19. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#11

Med mballon menes der massen af den plastik eller stof eller gummi, der rent fysisk udgør ballonen, ballonmaterialet, ikke luften i ballonen. Den (luften) indgår jo i V · ρvarm · g .

mlast står her for massen af kurven med dens indhold.

Det er her forstået sådan, at massen af den varme luft i ballonen ikke indgår i denne masseberegning.


Brugbart svar (0)

Svar #13
19. april 2013 af hesch (Slettet)

Netop, og derfor medvirker den varme luft til en "neddrift", og derfor skal udtrykket 

Fop =  (1,15 - 0,7 ) kg/m3  * 450m3 = 0,45 kg/m3 * 450m3  benyttes.


Brugbart svar (0)

Svar #14
19. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#13

Det er en forkert anvendelse af Archimedes' lov. Opdriften er lig med tyngden af den fortrængte luftmængde, som beregnet i #6 og #10. Det er da korrekt, at der også virker en tyngdekraft på luften inde i ballonen, og den tages der behørigt hensyn til ved beregning af de samlede tyngdekræfter.

Antag for et øjeblik, at ballonen var lufttom og lavet af et tyndt, meget stift materiale. Opdriften på ballonen er stadig lig med tyngden af den fortrængte luftmængde, dvs

Fop = V · ρkold · g

men nu er der et vacuum inde i ballonen, der ikke bidrager til tyngdekraften.

Det er da også korrekt, at man i ligningen

V · ρkold · g = V · ρvarm · g + mballon · g + mlast · g

kan flytte leddet V · ρvarm · g over på venstre side til

V · (ρkold - ρvarm) · g = mballon · g + mlast · g ,

men udtrykket på venstre side er ikke længere lig med opdriften på ballonen.


Brugbart svar (0)

Svar #15
19. april 2013 af hesch (Slettet)

#13:  Ad: Det er da korrekt, at der også virker en tyngdekraft på luften inde i ballonen, og den tages der behørigt hensyn til ved beregning af de samlede tyngdekræfter.

Ja, men så gør dog det ved beregningen i  #13, #1 og #5.   Hvis jeg var ballonskipper, ville jeg da bestemt gøre dette, ikke med hensyn til Archimedes, men af aktuelle, praktiske og personlige grunde.  Archimedes er vel død og borte forlængst, det der tæller i opgaven er vel: kan skidtet bære ?  Og dette spørgsmål besvares netop ved en samlet beregning af tyngdekræfterne.

Ad din tilføjelse ved redigering:  Jeg kan antage så meget, der så fraviger opgaven, f.eks. at ballonen svæver rundt i vacuum. Når denne opgave dukker op, tager vi den derfra.


Brugbart svar (0)

Svar #16
19. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#15

Opgaven drejede sig om at beregne opdriften. Den beregner man ved at benytte definitionen for begreberne, ikke ved at bruge personlige betragtninger om, hvad der måske er lettere at beregne.


Brugbart svar (0)

Svar #17
19. april 2013 af hesch (Slettet)

#16:  Den ballon har en opdrift/løftekraft = 1988,55 N.  Det finder jeg væsentligt med henseende til opgaven.

Archimedes kunne måske bevise, at humlebier ikke kan flyve, men det ved humlebierne ikke, så de flyver bare videre.


Brugbart svar (0)

Svar #18
19. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#17

Ja, det er da væsentligt, men løftekraften er ikke lig med opdriften. Det er også væsentligt ikke at rode rundt i begreberne. Opdriften er defineret ganske klart og præcist, og der er ingen grund til at have vidtløftige diskussioner om, at det måske ville være bedre med en anden definition.


Brugbart svar (0)

Svar #19
19. april 2013 af hesch (Slettet)

#18: Prøv at læse opgaven i  #0 igen. Prøv at fornemme intentionerne med denne.


Brugbart svar (0)

Svar #20
19. april 2013 af Andersen11 (Slettet)

#19

Hensigten med opgaven ligger klar i spm b) og for at komme dertil skal man beregne opdriften i spm a). Der står intet om, at man selv skal opfinde sine egne definitioner for de fysiske begreber i stedet for at anvende de allerede klart definerede begreber.


Forrige 1 2 Næste

Der er 22 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.