Nogen der vil kigge på min stil/vurdere den?

Kvinden har gennem tiderne måttet acceptere den rolle, hun er blevet påtvunget af samfundet og af den dominerende mand. Hun har måttet kæmpet hårdt for at blive set og hørt. I Danmark var det ikke før det moderne gennembrud, at kvinden havde vundet den kamp. I novellen ’’Ude på vandet’’ fra samlingen ’’Den anden side af havet’’, prøver Ida Jessen at skildre en kvinde og hendes ulykkelige tilværelse med en dominerende ægtemand, som undertrykker hende.

En af novellens genretræk er, at persongalleriet er meget begrænset. Der er få medvirkende personer i handlingen. Det ser vi også i ’’Ude på vandet.’’ Personerne skildres som typer. Hovedpersonerne Hanna og Abel er dog dynamiske karakterer, dvs. de udvikler sig igennem historien. Der er anvendt er både en ydre og en indre personbeskrivelse, idet personernes ydre beskrives direkte, mens deres personlighed beskrives indirekte gennem deres handlinger og væremåde. De mest centrale personer i historien er Hanna, hendes mand Abel og en mystisk kvinde, som vi ikke får særlig meget at vide om.

Hanna kan beskrives som en meget tålmodig person, idet hun finder sig i hendes mands dårlige opførsel.  Hun kan beskrives som en stille eksistens, idet hun føler sig isoleret og alene. Hun er ikke særlig værdsat og hun får heller ikke meget opmærksomhed fra manden. Hun er en dynamisk karakter, idet hun gennemgår en udvikling. I starten accepterer hun mandens dårlige opførsel og manglende respekt overfor hende, men det vil hun ikke finde sig i længere. Hendes forhold til Abel er meget kærlighedsløs. Hun savner noget kærlighed og opmærksomhed fra sin mand. De har næsten ikke noget kontakt til hinanden, idet Abel sjældent giver hende positiv opmærksomhed: ’’Hun ville gerne tale med ham – om hvad vidste hun ikke på det tidspunkt. Abel tog sine briller på og så på hende: Kan man da aldrig få et øjebliks fred?’’ (l.53-55) Hannah og Abel har været gift i 16 år og har fem børn sammen, men de er ikke særlig vigtige i forhold til handlingen.

Om Abel får vi at vide, at han er en meget dominerende mand. Han undertrykker konen Hanna, og man får den opfattelse af, at han måske ikke længere elsker hende. Han er også meget klodset, idet han er en nervøs type og spilder ting på gulvet. Han beskrives også som en uromager. Han er sjældent i godt humør, hvilket måske siger noget om, at han ikke er særlig lykkelig: Det kan fortolkes som, at hans liv er gået i stå, og han, ligesom Hanna, har brug for forandring.

Den mystiske kvinde, som vi ikke får særlig meget information om, kan forstås metaforisk. Man bliver igennem historien lidt i tvivl, om hun overhovedet er en virkelig person i historien. Fokusset rettes over på hende, ligeså snart Abel og Hanna er midt i en konflikt. Hun siger aldrig noget til Hanna. Hun stirrer blot på hende. Derfor kan det argumenteres, at hun ikke eksisterer i virkelighedens verden, men kun i Hannas tanker. Hun fungerer som en slags indre motivation for Hanna. Hun motiverer Hanna til at løsrive sig fra manden og stå på egne ben. Man kan sige, at det i virkeligheden er hende, der sørger for at Hanna gennemgår en udvikling, som det kan fortolkes følgende citat: ’’Det gav et behagligt, dumpt stød langt, langt inde i Hanna, hun tænkte: Det er det jeg har ventet på’’ (l.5-6)

I denne novelle er der tale om en personbundet 3.personsfortæller. Fortælleren kender kun til Hannas tanker og følelser. Fortælleren har benytter sig af en kombineret synsvinkel, og skifter derfor mellem indre og ydre synvinkel igennem historien. Med den indre synsvinkel ser vi handlingen udspille sig fra Hannas synsvinkel. Med den ydre synsvinkel får vi et syn på handlingen udefra. Fortælleren er af den implicitte type, idet han er skjult og ikke optræder i handlingen. Han fungerer som fluen på væggen, hvor begivenhederne beskrives sådan, som de har fundet sted. Modsat førstepersonsfortælleren er den 3.personsfortælleren ofte mere objektiv og troværdig, idet denne benytter sig af scenisk fremstilling, hvor begivenhederne fremstilles så ubearbejdet og nøgent som muligt. Vi ser altså begivenhederne sådan, som de har udspillet sig. Dog ser vi handlingen udspille sig fra en persons synsvinkel, og det kan formindske troværdigheden, idet en anden person i historien måske opfatter begivenhederne på en helt anden måde.

Fortælleren betjener sig af scenisk fremstilling i denne novelle, da der kun er fokus på én bestemt hændelse, og hændelsen er beskrevet meget detaljeret med mange replikker. Brugen af replikker har den effekt, at handlingen fremstår mere virkeligt og griber læseren.  Det, at fortælleren er meget beskrivende og fremstiller begivenhederne scenisk, har en helt særlig effekt, som vist i følgende citat: ’’Heroppe blæste det, og regnen slog ind over dækket. Et par dækstole var blevet efterladt midt i det hele, vinden rev i den tunge, våde sejldug.’’ (l.73-74) Denne sceniske fremstilling gør, at fortælletempoet bliver mere moderat, så læseren bedre kan følge med i handlingen og dermed danne sig et bedre indtryk af det rum, handlingen udspiller sig i.

Novellen er kronologisk opbygget, dvs. der er ingen brud i tid, og handlingen fortælles i den rækkefølge, de er foregået i. Der er benyttet in medias res, dvs. historien starter midt i eller lige før en vigtig begivenhed indtræffer. Novellen kan, ligesom mange andre litterære værker opdeles i tre dele: en begyndelse, en midte og en afslutning. Novellen indledes med en kort beskrivelse af miljøet og introduktion af hovedpersonerne. Vi får ingen oplysning, om hvor de er på vej hen, eller hvor de kommer fra. Dette har heller ikke nogen betydning, men det der skal til at ske lidt senere, har stor betydning. I handlingens midte følger vi hovedpersonen Hanna og de problemer hun har med sin mand. Det er her den historiens centrale begivenhed finder sted; Hanna får nok af mandens dominerende opførsel og beslutter sig for at gøre noget. Det er her konflikten møder sin klimaks. Hun vil ikke finde sig i det længere, og vil væk fra manden. Afslutningen er, når Hanna vender tilbage til manden i en ny og en forandret mental tilstand.

Historien foregår på et passagerskib som befinder sig midt ude på Nordsøen. Det er altså et lukket miljø, personerne befinder sig i. Dette er sandsynligvis ikke et helt ubevidst valg fra forfatterens side, fordi miljøet passer meget godt til nogle af de temaer, som novellen prøver at behandle; såsom det at være fortabt, og føle sig isoleret og alene. Altså afspejler det fysiske miljø det psykiske miljø, som personerne befinder sig i; de er isolerede og har svært ved at komme ud af denne tilstand.  Vi får ingen oplysning, om hvornår historien foregår. Miljøet er realistisk, dvs. at historien kunne have foregået i enhver tidsalder, selvom novellen er fra en samling fra 1997. Det er meget sandsynligt, at historien f.eks. kunne have foregået under det moderne gennembrud, hvor der var et stort kønsoprør i samfundet og kvindens rolle var ved at gennemgå en stor udvikling.

Novellen kan læses som en stærk kritik af de meget ulige kønsforhold, som eksisterede før og under det moderne gennembrud. Gennem Hanna ser vi, hvor forfærdeligt kvinders forhold var engang. Kærligheden eksisterede i sådan et samfund under meget dårlige vilkår. Novellen kan også læses som en kritik af måden kvinder bliver behandlet på nogle af u-landende i. I lande, hvor kvinder er underlagt manden, og ikke har særlig mange rettigheder, og ingen til at støtte dem. 

Novellens titel ’’Ude på vandet’’ kan forstås metaforisk, da det det at være ude på vandet kan fortolkes som, at man er isoleret og alene. Man er fortabt og i en situation man har svært ved at komme ud af. Dette passer meget godt med temaet i novellen.

Ved du hvor langt tid censorerne får til at rette opgaverne i skriftlig dansk stx?

Min skole får dem igen fredag d. 21 kl 14. Der står det der hvor vi tjekker karakter 

#3. har sandsynligvis ret. Der er nemlig censormøde den 18. eller 19. juni, så lige efter de dage, skulle vi gerne kunne se vores skriftlige karakterer.

tusind tak

Jeg skrev om den samme tekst i går, og jeg fokuserede godt nok meget på forfatterens brug af symbolik - bla. med bakken, der hele tiden bliver væltet, og med uvejret på dækket.

Men ellers har vi nogenlunde fået fat i de samme pointer i teksten, så det er vel et godt tegn ;)

'' Novellen kan læses som en stærk kritik af de meget ulige kønsforhold, som eksisterede før og under det moderne gennembrud. Gennem Hanna ser vi, hvor forfærdeligt kvinders forhold var engang. Kærligheden eksisterede i sådan et samfund under meget dårlige vilkår. Novellen kan også læses som en kritik af måden kvinder bliver behandlet på nogle af u-landende i. I lande, hvor kvinder er underlagt manden, og ikke har særlig mange rettigheder, og ingen til at støtte dem.'' 

dette er altså helt ved siden af.- Jeg tror ikke, at en dansk forfatter som ugiver et værk anno 1997 er kritisk overfor noget som har foregået i den modene gennembrud, eller noget som foregår i såkaldete u-.lande. Nej, dette er meget mere samtidigt end hvad du tolker det til. Det handler ikke om kønsforhold i den forstånd. Det er psykologisk realisme og minimalisme som præger billedet.

Det danske sprog i opgavebesvarelsen er ret klodset og kluntet og usammenhængende og indeholder nogle underlige påstande:

"persongalleriet er meget begrænset. Der er få medvirkende personer i handlingen" -Ja, det er nok at sige det samme to gange.

"Hanna kan beskrives som en meget tålmodig person, idet hun finder sig i hendes mands dårlige opførsel"

"og manglende respekt overfor hende"

"Hendes forhold til Abel er meget kærlighedsløs"

"De har næsten ikke noget kontakt til hinanden" 

"men de er ikke særlig vigtige i forhold til handlingen."

"ligeså snart"

"som det kan fortolkes følgende citat"   ???

"Fortælleren er af den implicitte type, idet han er skjult og ikke optræder i handlingen"   -???

"Han fungerer som fluen på væggen, hvor??  begivenhederne beskrives sådan, som de har fundet sted" -Fungerer begivenhederne på væggen??

"Modsat førstepersonsfortælleren er den 3.personsfortælleren ofte mere objektiv og troværdig"

"-scenisk fremstilling, hvor begivenhederne fremstilles så ubearbejdet og nøgent som muligt."  ???

"Fortælleren betjener sig af scenisk fremstilling i denne novelle, da der kun er fokus på én bestemt hændelse?"   ???

"Novellen kan, ligesom mange andre litterære værker opdeles i tre dele"   -Hvilke?? 

"Det er her konflikten møder sin klimaks"

"dvs. at historien kunne have foregået i enhver tidsalder"

"måden kvinder bliver behandlet på nogle af u-landende i"  ???

etc. etc.