Biologi

Biologieksamen B

10. juni 2013 af idabom (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hey folkens, jeg skal op til biologi B, og et af spørgsmålene til dispositionerne lyder således:

Gennemgå blodets vej gennem kredsløbet og forklar hvordan og hvorfor blodets indhold af ilt og næringsstoffer ændrer sig gennem forløbet.

Mit spørgsmål til jer er:

Hvorfor blodets indhold af ilt og næringsstoffer ændre sig, er det bare fordi cellerne optager det? Gerne uddybede svar.

mvh. Ida


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. juni 2013 af Casabon

Blodet bevæger sig gennem to kredsløb. Det systemiske kredsløb (det store kredsløb) og det pulmonale kredsløb (det lille kredsløb). Venstre del af hjertet pumper blodet fra det lille kredsløb ud i det store kredsløb, men den højre del af hjertet pumpet blod fra det store kredsløb ind i det lille kredsløb (det lille kredsløb er lungekredsløbet).

Lungens vigtigste funktion er at udveksle ilt og kuldioxid. Ilt skal ind i blodet, mens kuldioxid skal ud. Det kan lade sig gøre, fordi kuldioxistrykket i blodet er meget større end i lungen og ilttrykket i luften er større end i blodet. 

Desuden transporterer blodet utallige andre ting rundt, heriblandt næringstoffer såsom glucose. 

 

Man kan altid tænke det sådan at ingenting kan forsvinde ud i den blå luft, hverken ilt eller glucose eller noget andet. Derfor konkluderer du helt rigtigt, at det må være fordi at noget bruger af det, hvilket naturligvis er cellerne. Cellerne har et hvilestofskifte, som betyder at de altid har behov for en vis energiomsætning, og derfor forbruges næringsstoffer og ilt også i hvile. 


Skriv et svar til: Biologieksamen B

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.