Matematik

Chi i anden fordeling

17. august 2013 af Glans (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, hvordan kan man se om noget er Chi I anden fordeing, noget med at det ikke er målinger osv.?


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. august 2013 af peter lind

Hvis du har de stokastiske variable X1, X2, .... Xn som er normalfordelte med middelværdien 0 og variansen 1 vil den stokastiske variabel Y = X12+X22+ ....Xn2 være χ2 fordelt med n frihedsgrader. Det gælder altså om man har nogle variable der overholder denne betingelse. Mange fordelinger kan tilnærmes med normalfordelinger. De vigtigste af dem er binomialfordelinger og multinomialfordelinger. Det bemærkes at hvis en stokastisk variabel X er normalfordelt med middelværdien m og spredningen σ vil den stokastiske variabel (X - m)/σ være normalfordelt med middelværdien 0 spredningen 1


Svar #2
17. august 2013 af Glans (Slettet)

hvordan kan middelværdien være 0?


Brugbart svar (0)

Svar #3
17. august 2013 af peter lind

I normalfordelingen er der ikke nogen grænser på hvad middelværdien kan være. Et eksempel: En pose sukker skal veje 2 kg; men rent praktisk kan producenten ikke levere det præcist. Hvis den stokastiske variabel X angiver afvigelsen fra de 2 kg, skal denne stokastiske variabel have middelværdien 0.


Skriv et svar til: Chi i anden fordeling

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.