Matematik
Hjælp til udregning
Hej.
Har et lille problem, med hvordan jeg regner dette ud. Kunne jeg få lidt hjælp?
Et bord har en omkreds på 500 cm. På udsalg kan man købe en dug med en diameter på 180 cm. Kan den bruges til bordet?
Vis ved udregning; hvorfor/hvorfor ikke.
Hvordan gør jeg det?
Svar #1
18. august 2013 af mathon
bordets areal
Abord = Omk2/(4π) = (5 m)2 / (4π) = 1,99 m2
dugens areal
Adug = π • r2 = π • (0,90 m)2 = 2,54 m2
Svar #2
18. august 2013 af højben12 (Slettet)
Er der ikke en måde man kan finde ud af, enten diameteren el. radiusen er på bordet, som har den omkreds på 500 cm?
Svar #5
18. august 2013 af højben12 (Slettet)
Kan el. skal man regne dette på denne måde?
tage de 180 cm x pi = 565,47 cm som jo så er omkredsen på dugen.
Er det regnet rigtigt ud?
Svar #6
18. august 2013 af 123434 (Slettet)
Omkreds er cirklen rundt om bordet.
Arealet er den flade bordet fylder.
Du vil gerne finde ud af, om dugen fylder for lidt eller meget. Derfor vil jeg mene, at du skal finde arealet.
Jeg henviser til 1#
Svar #7
18. august 2013 af peter lind
#6. Begge mål kan bruges. Hvis omkredsen af dugen er større end omkredsen af bordet kan den bruges. Større omkreds medfører jo også større areal.
Svar #8
19. august 2013 af højben12 (Slettet)
Ja selvfølgelig, tusind tak for hjælpen. Havde stirret mig blind på opgaven.
Svar #9
19. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
Det er slet ikke oplyst, hvilken form bordet har. De ovenstående betragtninger antager, at bordet er cirkulært.
Hvis det cirkulære bord har en omkreds O, er dets diameter
d = O/π = 500cm/π ≈ 159,15cm
og hvis dugens diameter på 180cm er større end dette, kan dugen dække bordet.
Det er således ikke nødvendigt at regne bordets og dugens arealer ud først.
Svar #10
19. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
Hvis bordet i stedet er kvadratisk i form, kan dugen dække bordet, hvis bordets diagonal er mindre end dugens diameter.
Kaldes bordets omkreds igen O, er siden i det kvadratiske bord da
s = O/4
og bordets diagonal har længden
d = (O/4)·√2 ≈ 176,78cm
som er en anelse mindre end dugens diameter på 180cm . Dugen kan altså også dække bordet, hvis det er kvadratisk i form.
Skriv et svar til: Hjælp til udregning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
