Debat

Love??

26. oktober 2005 af Einstein_15 (Slettet)
Hejsa Studi....

Love styrer indirekte vores hverdag. De hjælper os til at holde os på "dydens smalle sti". De giver os sikkerhed og tryghed, og størstedelen af os kan færdes på gaden uden at blive slået ned, berøvet eller andet.
Mit spørgsmål er: Hvordan tror i, at Danmark ville se ud uden love? Hvordan ville tingene udvikle sig uden tredelingen?( den udøvende, dømmende og den lovgivende)

Kom endelig med en masse argumenter!

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. oktober 2005 af Dr. MolBio (Slettet)

Kan man ikke gå tilbage i historien og se på eksempler på dengang man ikke havde så mange love, osv.
Eller kigge på f.eks. dyre adfærd og de hvordan de indretter sig efter hindanden og hvordan den stærkeste overlever (eller Darwin: den bedst tilegnede overlever, eng.: "survival of the fittest").

Brugbart svar (0)

Svar #2
26. oktober 2005 af ninnacaroline (Slettet)

Enten ville det være ren kaos eller også ville det fungere perfekt!

Hvis der altid havde heddet sig 'at man nok gør det der bedst/mest rigtigt', ville der nok ikke være mange der gjorde noget 'ulovligt'.
Men det, som jeg tror, er den største svaghed lige nu, er at der altid er nogen der skal afprøve systemet til det yderste - og hvorfor? Fordi vi keder os eller fordi vores forældre ikke længere har tid (og tålmodighed?) til at fortælle os hvad vi bør gøre og fordi at teknologien er så tidsbesparende?

Lad os antage at vi i alle døgnets timer var fuldt optagede med at male mel, kærne smør osv, hvornår ville vi så få tid til at slå gamle damer ned?
En stor del af bankrøverierne begåes jo også af fortvivlede unge el. fædre med for lidt penge.

Så for at et samfund uden love skal vi altså udrydde:
-klasseforskelle
-trangen til at gøre oprør
-tidsbesparende maskiner
-Idealen med at have mange penge til rejser, materielle ting osv.
-stoffer og våben.

Hvis man gjorde det, og det lå dybt i os fra vores forfædres tid, tror jeg på at et samfund med ingen, eller bare få regler, ville kunne virke.


Svar #3
26. oktober 2005 af Einstein_15 (Slettet)

#2

Jeg må indrømme at du har et interessant synspunkt på det!
Men ja; jeg giver du fuldtstændig ret!

Brugbart svar (0)

Svar #4
26. oktober 2005 af Roman Garcia (Slettet)

Hvis der ikke eksisterede love, ville samfundet bevæge sig ind i en naturtilstand i retsfilosofisk forstand. Her er det centrale, om man tror, at mennesket i realiteten er godt, eller slet. Hvis mennesker på bunden er gode, vil de overholde normer, som den alt overvejende hovedpart anser for retfærdige eller nødvendige. Lovgivningen i dag er jo et udtryk for disse normer. Er mennesker slette, vil man ikke overholde disse retfærdige eller nødvendige regler, og det vil naturligvis udløse en form for anarki. Derfor er det centrale i besvarelsen af dette hypotetiske spørgsmål, om man tror på det gode eller det onde i mennesket.
Min personlige vurdering af dette spørgsmål, er ikke entydig. Jeg tror som hovedregel på det gode i mennesket, og derfor vil et samfund uden love, ty til normer som langt hovedparten anser for retfærdige eller nødvendige. Ting som man må ikke slå ihjel, man må ikke stjæle osv. Et Danmark uden love, vil naturligvis ikke betyde, at alle begynder at myrde. Det var også sådan lovene blev skabt. Nogle gældende normer blev skrevet ned, og ”næsten” alle mennesker var glade.
Dog er der naturligvis nogle mennesker, som har et helt andet normsæt, eller intet normsæt, og de vil naturligvis leve en lovløs tilstand. Disse mennesker findes dog også i det nuværende samfund, men hvor de bliver straffet i dagens Danmark, vil de formentlig blot blive udstødt i et Danmark uden love. Det må dog også siges, at deres normafvigende adfærd kan være af en sådan karakter, at det vil ansporer en form for selvtægt, men dette formodentlig kun være i alvorlige tilfælde, eksempelvis ved mord osv.



Skriv et svar til: Love??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.