Studievejledning

Engelsk eller Tysk?

09. september 2013 af OnceUponATime (Slettet)

Hejsa,

Jeg går i 2.g og skal snart vælge et fag at opgradere (eller et valgfag). Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at benytte mig af 1,03 -reglen, eller hvad den nu kaldes, hvor man kan gange sit snit med 1,03. Derfor vil jeg gerne opgradere et B-fag til A, for at få 5 A-fag.

Mine B-fag er Tysk og Engelsk, som jeg begge får rimelig gode karakter i.

Mit problem ligger så i, hvilket af disse to fag jeg skal vælge. Jeg hørte af en veninde, at Engelsk A var meget sværer end engelsk B. Der vil være flere afleveringer og mange flere elevtimer, og der vil fokuseres på grammatik.

Hun sagde så, at Tysk A er det samme som Tysk B, der skal bare laves flere afleveringer, og mere grammatikopgaver.

En ting er jeg sikker på, og det er, at hvis der på Engelsk A fokuseres stærkt på grammatik, vil jeg højst sandsynligt ryge ned på 4 og 7, for jeg har et virkelig dårligt forhold til grammatik, når det kommer til enkelte sætninger og latinske ord der skal forklare fejl og jeg ved ikke hvad.

I tysk har jeg det fint med grammatik og kan sagtens holde til mere grammatik. Tysk grammatik giver mere mening for mig end Engelsk grammatik gør.

Mit spørgesmål er, om nogen kan forklare mig hvordan det er at have Tysk på A og Engelsk på A, og hvad man skal kunne når året er omme, og hvordan prøverne er, mm.

Håber nogen kan give mig svaret!


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. september 2013 af Erik Morsing (Slettet)

Jeg kan kun sige, at jeg helt klart ville vælge tysk. Grammatikken er nem, og desuden findes der mange gode tyske programmer over Astra. Men det er jo helt op til dig selv, hvad du vil vælge.


Svar #2
09. september 2013 af OnceUponATime (Slettet)

#1 Jeg vil gerne søge ind på medicin-studiet som kræver et tårnhøjt-snit, så alt under næsten 10 ville hive mit snit ned. Derfor frygter jeg, at opgradere et fag, som ville give mig lavere karakter. Desuden frygter jeg at  5 A fag på samme tid, især hvis de er svære, give stress og forårsage at min karakter evt. ville droppe.

Men du må endelig gerne fortælle mig hvad der er godt ved tysk på A, da jeg gerne vil høre andres fulde og fast mening.! :) Tak for din mening :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. september 2013 af Hexaemeron (Slettet)

Nu ved jeg ikke hvorfra i landet, du kommer, så om mit forslag er muligt i praksis, ved jeg naturligvis ikke. 

- Du kan overveje at læse et af fagene op via aftenskole på VUC og inkludere det i din samlede eksamen. - Så kan du jo vurdere hen ad vejen, eventuelt i samråd med den lærer du får, om den karakter du ligger til, er værd at inkludere. 

(På den måde kan du, potentielt og hvis du har overskud, også få seks A-fag og dermed 1,06 i bonus)

Må man spørge hvordan dine karakterer ligger i de to fag?


Svar #4
17. september 2013 af OnceUponATime (Slettet)

#3 Jeg ved godt, at jeg kommer med et sent svar, så det er ikke sikkert, at du overhovedet læser denne besked...

Jeg får 10 og 12 i engelsk på B - iveau, og 10, 12 og nogle gange 7 i tysk B-niveau.

Men i årskarakter fik jeg 10, 10 i engelsk, og 10, 10 i tysk.

Når jeg læser fagene op via VUC, betyder det, at jeg suplere (staves?)? - Og jeg hørte vist, at det man læser på VUC og sådan, ikke kan inkluderes i ens gnmsnit?

Og jeg skal lige have fat på det, er det 1,03 eller 1,06 man ganger med? - Jeg har forresten 4 A fag indtil videre, så med evt. tysk/ engelsk på A, vil jeg samlet få 5 A-fag.


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. september 2013 af Hexaemeron (Slettet)

#4 

a) Man kan godt læse et fag sideløbende på VUC og inkludere det i gennemsnittet. Pointen er, at man skal gøre det samtidig med, at man tager sin studentereksamen på gymnasiet. Det kræver blot en indhentet tilladelse fra sit gymnasium. (Eksempelvis blev jeg selv tilbudt at læse Matematik B-A tirsdag aften sideløbende for at få et ekstra a-fag)

b) Har man 5 a-fag får man en bonus på 1,03 - har man 6 a-fag får man 1,06 i bonus. Du kan således principielt vælge begge fag op og dermed få en endnu højere bonus. Eller et helt andet fag, for den sags skyld. (Og det er især her, at VUC kommer ind i billedet, for at få det til at hænge sammen skemamæssigt).
 


Svar #6
22. september 2013 af OnceUponATime (Slettet)

#5

Jeg hørte at Tysk på A havde et antal elevtimer på omkring 130 (jeg husker ikke præcist), mens Tysk på B blot har et antal elevtimer på omkring 60 eller lignende. Så nu tør jeg ikke. Jeg frygter, at efter så mange elevtimer i blot 1 fag ud af 5 A fag samt oldtidskunstskab og Religion på C-niveau, hvilket jeg får næste år, ville blive psykisk for meget, og jeg vil ende med at klare mig dårligt i alle fag... Det er ihvertfald hvad jeg frygter!

Desuden har vi, på vores gymnasium (jeg ved ikke med andre, men det tror jeg altså heller ikke), ikke lov til at opgradere mere end 1 fag, så jeg kan aldrig komme op på 6 A-fag.

Jeg ved desuden også med mig selv, at jeg aldrig vil opgradere engelsk til A, fordi jeg virkelig er dårlig til grammatik, når det handler om, at forklare hvor fejlene ligger i en enkelt sætning... Jeg fik nemlig 7 i sådan en aflevering, og jeg har aldrig fået 7 i engelsk før...


Brugbart svar (0)

Svar #7
22. september 2013 af Hexaemeron (Slettet)

Det handler om vilje. Se det som en udfrodring og lær den engelske grammatik i stedet for at give op. 


Svar #8
28. september 2013 af OnceUponATime (Slettet)

#7 Jeg tænker mere, at det har noget at gøre med at tage chancer...? Min fremtid er meget seriøst og vigtig for mig, derfor bryder jeg mig ikke om, at tage chancer.. Så det handler ikke så meget om, at give op.

Men jeg vil tænke grundigt over dine råd!


Skriv et svar til: Engelsk eller Tysk?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.