Hjælp! :-( Bliver det alt for meget resume?

Jeg har fået lavet en aflevering i dansk. Vi har fået ridset specifikke punkter for, hvad stilen denne gang skal indholde (altså meget afgrænset). Et af punkterne er kompositionen, og det er 1/3 af stilen, så tænker det er fint, at den fylder en del. 

Men nu bliver jeg pludselig i tvivl :/ Har aldrig gået så meget i dybde med kompositionen før, så nu er jeg bange for, at det hele lyder som et resume. Tænker at enten skal det være sådan (da jeg jo er nødt til at gengive punkterne), eller har jeg lavet det fuldstændig forkert?

Vil være glad for alles meninger - dejligt hvis en udefra kunne læse det igennem. Tror selv jeg er blevet lidt for "blind" i læsningen af al den analyse. På forhånd tak! :-)

Mvh. Theresa

"Novellens opbygning er kronologisk med et enkelt flashback. Novellen starter in media res, hvori indledning giver en meget kort præsentation af den lille familie og den lyshårede kvinde samt en beskrivelse af miljøet.

Konfliktoptrapningen ses fra Hannas synsvinkel. Det første vendepunkt er hvor Hanna opdager, at den lyshårede kvinde kigger på hende, og hun selv begynder at undre sig over, hvad det mon er hun ser. Det er et vendepunkt, da det Hanna selv bliver klar over, at hendes familie tiltrækker sig unødvendig opmærksomhed på trods af, at cafeteriaet er fyldt med mennesker. Det er også herefter, at Abel vælter bakken, som får selve konfliktoptrapningen til at virke som en gentagelse, idet det er sket mange gange før. Herefter spidser konflikten kun op, og læseren inddrages i interaktionen mellem Hanna og Abel, som på trods af deres korte verbale udvekslinger virker intolerante overfor hinanden. Konflikten fremhæves i scenen, hvor Hanna, efter Abels bebrejdende ordre, rydder op efter datteren, Lise. Hanna orker end ikke at lytte til Lise, men skynder sig derimod op til tallerkenstativet for at komme væk fra familien. Igen bliver konflikten fremhævet i scenen, hvor Hanna glemmer at give Abel sin pung. Dette viser også, at hele situationen er uoverskueligt for hende.

Midt i konflikten får læseren et lille glimt af et flashback, som har fundet sted for lidt over to timer siden. Her er det roligt, og Hanna har endelig tid til at læse. Men koncentrationen er ikke med hende, og hun lægger i stedet mærke til Abel og giver i sine tanker udtrykt for, at hun savner at snakke med ham. Hun forsøger at række ud efter ham, men det mislykkedes, da Abel bare krediterer med svaret: ”Kan man da aldrig få et øjebliks freds!”.

Konfliktens løsning kommer i det øjeblik, hvor Hanna for anden gang møder den lyshårede kvindes øjne, og de for et kort øjeblik stirrer på hinanden. Her nikker den fremmede kvinde let til Hanna, hvori det udløser, at Hanna rejser sig brat op og går væk fra sin familie. Hun går op på soldækket hen til rælingen og tænker for sig selv. Løsningen er i hendes mentale tilstand, og det bliver hun selv klar over, idet hun tænker:

”[…] selv om det regner, er luften frisk og klar. Alting er forandret. […] Det er et spørgsmål om at rejse sig i det rette øjeblik, og vende tilbage i det rette øjeblik.” side 5, linje 80-82

Da Hanna endelig vender tilbage til familien, er hendes mentale tilstand forandret. Som markeringen af en ny tilstand for familien, er den fremmede kvinde væk, og samtidig forstår Abel det. Selvom novellens slutning er åben, sidder læseren pga. forrige indblik også med en forventning om en ny verden for familien."