Matematik

Antallet af landbrug, formel.

05. oktober 2013 af Mariostar (Slettet) - Niveau: B-niveau

Davs. Sidder her med et lille problem angående lidt matematik. 

Opgave lyder: 
Antallet af landbrug i Danmark kan for perioden 1983-2000 med god tilnærmelse beskrives ved modellen:
y = -2600x + 98680 
Hvor y er antallet af landbrug, og x er antal år efter 1983. 

a)Hvad fortæller tallene -2600 og 98680 om antallet af landbrug i perioden 1983-2000?
b)Hvor mange landbrug vil der være i 2010, hvis denne udvikling fortsætter?
c)Hvornår kommer antallet af landbrug under 40.000, hvis denne udvikling fortsætter?

Jeg er muligvis bare træt, men jeg forstår virkelig ikke formlen? 
Jeg tolker de -2600x som år efter 1983, men det giver ikke mening at gå 2600 år ud i fremtiden, eller tilbage?
Føler at jeg er helt forkert på den.

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. oktober 2013 af Andersen11 (Slettet)

Det er x, der er antallet af år efter 1983. konstanten 98680 er antallet af landbrug i det årstal, der svarer til x = 0, dvs til ret 1983. Hældningskoefficienten -2600 fortæller, at antallet af landbrug bliver 2600 mindre hvert år.

b) Beregn y for det x, der svarer til år 2010.

c) Løs ligningen y = 40000 .


Svar #2
05. oktober 2013 af Mariostar (Slettet)

b) -2600*27år = -70200landbrug. 98680-70200 = 28480landbrug I år 2010.
Giver det mening? 


c) -2600*23år = -59800landbrug. 98680-59800 = 38880landbrug. Efter 23 år kommer den under

40.000 landbrug.  


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. oktober 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

b) Ja, det giver da mening.

c) Stil det ordentligt op med en ligning, der løses. Det ser ud som om du gætter på en løsning. Man skal løse ligningen

-2600·x + 98680 = 40000 , dvs

x = (98680 - 40000) / 2600


Skriv et svar til: Antallet af landbrug, formel.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.