Biologi

Hvad sker der i hjernen når man har Meningitis?

17. oktober 2013 af bertel98 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej Foks

Jeg er igang med en fremlæggelse vedr. meningitis, og kan umildbart ikke finde noget om hvad der sker inde i hjernen på personen. Nogen som eventuelt kender en beskrivelse?

MVH

Fætter guf


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. oktober 2013 af TheScientist2244 (Slettet)

*** Meningitis (hjernehindebetændelse) er en alvorlig men sjælden infektion hos børn. Høj feber, hoved- eller nakkepine, stivhed i nakke eller ryg samt små punktformede prikker i huden kan alle være tegn på meningitis. Et barn med meningitis har en dårlig almen tilstand, dvs. barnet vil kun ligge i sin seng og kan ikke lokkes til at være aktiv ***

Sjovt at du ikke kan finde noget på nettet om det, bår det er det første der dukker op på google. Evt. kilde: http://www.sygeboern.dk/sygdom/meningitis


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. oktober 2013 af TheScientist2244 (Slettet)

når*


Svar #3
17. oktober 2013 af bertel98 (Slettet)

Jeg fandt også en masse fakta. Men det jeg leder efter er den "biologiske" grund til hvad der sker. Altså, lidt mere i dybten om hvad der sker.


Brugbart svar (1)

Svar #4
17. oktober 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)

Altså, meningitis er ikke en infektion i hjernens væv som sådan, men en infektion i de hinder (meninges), der omgiver hjernen. Snakker du om decideret hjernebetændelse, så skal du have fat i "encephalitis". Disse to ting kan dog godt kombineres i en omgang meningoencephalitis, som ofte ses udløst af virus.

Mht. hvad der sker, så er det et lidt bredt spørgsmål. Der findes mange former for meningitis. Den man hører meget om i medierne, og som alle, med rimelig grund, er pisse bange for at få, er den bakterielle og purulente meningitis, hvor der er et højt antal bakterier i cerebrospinalvæsken (CSF). Læg mærke til, at der findes andre bakterielt betingede meningit'er, men disse er som regel serøse, dvs. der ikke er så stort et antal celler i cerebrospinalvæsken. Disse skyldes som regel tuberkulose eller borrelia.

Det der sker ved den purulente meningitis er, at der pludseligt er patogener i CSF. Hvordan de er kommet der er også forskelligt. De to hyppigste årsager er meningokokker, der går gennem svælget, videre til blodet og aktivt søger ind i meninges - det er denne der er smitsom ad helvede til - og så er der pneumokok-meningitis, som oftest ses udløst af eksempelvis bihule- eller mellemørebetændelse, da bihuler og mellemøret ligger tæt op af hjernehinderne, og bakterierne derfor kan migrere over.

Når der er bakterier i meninges, så har vi en infektion (endelsen -itis, "meningitis"), og så er det, at kroppens immunforsvar går i alarmberedskab. Det er som sådan ikke bakteriernes hensigt at slå værten ihjel. De prøver "bare" at overleve, og hygger sig i meninges, hvor de har gode muligheder for at overleve, da CSF har et højt indhold af kulhydrater osv. De stoffer bakterierne danner virker dog aktiverende på immunforsvaret, så vi får et kæmpe inflammatorisk respons i kraniet. Det inflammatoriske respons giver sig til udtryk ved en stor tiltrækning af neutrofile granulocytter, der ankommer og begynder at fagocytere og bekæmpe infektionen. Dette medfører så, at der er levende celler, men også døde celler i CSF, og dette forstærker det inflammatoriske respons endnu mere. Samtidigt bliver der dannet forskellige stoffer fra vores eget immunforsvar, som kan ødelægge kapillærsystemet (de helt, helt små blodårer) i hjernen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da der så opstår stor risiko for udvikling af ødem. Problemet ved et ødem der konstant vokser i kraniet er, at kraniet er en forholdsvist stiv knoglekasse. Knoglerne kan på et voksent menneske ikke give sig overhovedet, så hvis trykket stiger, stiger og stiger, så er det de bløde dele, dvs. foreksempel arterier, der bliver mast sammen og dermed nedsætter blodgennemstrømningen af hjernen (det er noget lort) og eventuelt bliver hjernen mast ned gennem det store hul i bunden af kraniet, hvor rygmarven løber ned (det er også noget lort). Det sidstnævnte kaldes inkarceration.

For lige at sætte prikken over i'et, så har bakterierne også mulighed for at løbe videre med blodet og medføre en mere diffus infektion i kroppens blodbane. Dette fænomen kaldes sepsis (i daglig tale "blodforgiftning") og er i dagens Danmark det, der koster flest mennesker med meningitis livet.


Skriv et svar til: Hvad sker der i hjernen når man har Meningitis?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.