Matematik

Generelle spørgsmål til differentialligninger

04. november 2013 af Sinimini (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej

Jeg er lige startet på at læse om differentialligninger, idet jeg snart skal ti at skrive omm det i SRP. Så jeg vil lige have afklaret nogle ting.

1) Hvad er karakteristisk for henholdsvids 0. 1. og 2. ordens differentialligninger? Symbolisere orden-numrene bare den største potens?

2) Vil en 0. ordens differentialligning altid give en vandret linje?


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

Ordenen af en differentialligning angiver den højeste afledede af funktionen. Normalt taler man ikke om 0.te ordens differentialligninger.

En 1. ordens differentialligning indeholder kombinationer af funktionen f og dens afledede df/dx . En 2. ordens differentialligning indeholder kombinationer af både f, df/dx og den 2. afledede d2f/dx2 .


Svar #2
04. november 2013 af Sinimini (Slettet)

Hvad er meningen med at finde den højest afledede? Men hvad så med en 0.ordens? Indgår der så slet ikke noget "mærke" i sådan en funktion?


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

Jeg forstår ikke, hvad du mener med "meningen".

En differentialligning er en ligning som en funktion skal opfylde for alle x. Den angiver en sammenhæng mellem funktionen og dens afledede. At løse en differentialligning vil sige at bestemme en funktion, der opfylder differentialligningen.

Som jeg nævnte i #1 taler man normalt ikke om 0te ordens differentialligninger.


Svar #4
04. november 2013 af Sinimini (Slettet)

Men jeg skal skrive opgave i enzymer, så jeg skal komme ind på 0,te ordens reaktioner.

Okay, det var også et dårligt formuleret spørgsmål. Men er ordenen det højeste antal "mærker", der er i en differentialligning - kan man sige det sådan?


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#4

Ordenen af en differentialligning er forklaret i #1.

Ordenen af en kemisk reaktion er ikke det samme som ordenen af en differentialligning.


Svar #6
04. november 2013 af Sinimini (Slettet)

Nåå, okay. Undskyld, så har jeg misforstået det.


Brugbart svar (0)

Svar #7
04. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#6

Du må jo så sætte dig ind i, hvordan differentialligninger kan benyttes til at beskrive reaktionshastigheder for forskellige kemiske reaktioner. F.eks. http://da.wikipedia.org/wiki/Reaktionshastighed


Svar #8
04. november 2013 af Sinimini (Slettet)

Er differentialligningen:

y'' + y' + y = ex så en differentialligning af 3. orden?


Brugbart svar (0)

Svar #9
04. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#8

Nej. Det er en differentialligning af 2. orden, fordi den højeste afledede er den 2. afledede.


Svar #10
04. november 2013 af Sinimini (Slettet)

Men kan man ikke lægge de to første sammen til y'''?


Brugbart svar (1)

Svar #11
04. november 2013 af Andersen11 (Slettet)

#10

Nej, overhovedet ikke. Det forslag er helt ude i hampen. Med y'' menes der den afledede af y', og med y''' menes der den afledede af y'' .


Svar #12
04. november 2013 af Sinimini (Slettet)

Mange tak


Skriv et svar til: Generelle spørgsmål til differentialligninger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.