nogle der er gode til at oversætte gammelt dansk til nyt dansk

Harpens kraft

1. Hr. Peder han rider af Gaarde,

hans unge Brud sukked saa saare.

- Min Hjærtens-allerkjærest, hvorfor sørger I saa? -

2. "Hvad heller sørger I for Sadel eller Hest?

eller sørger I, for jeg haver eder fæst?"

3. "Intet sørger jeg for Sadel eller Hest,

ej heller sørger jeg, for I haver mig fæst."

4. "Hvad heller sørger I, for jeg er ikke rig?

eller sørger I, for jeg er ikke jeres Lig'?"

5. "Intet sørger jeg, for I er jo rig,

ej heller sørger jeg, for I er jo min Lig'."

6. "Hvad heller sørger I, for jer Fader er død?

eller sørger I, for I er ikke Mø?"

7. "Intet sørger jeg, for min Fader er død,

ej heller sørger jeg, for jeg er jo Mø.

8. Jeg sørger, jeg sørger, jeg sørge vel maa:

jeg ved alt, hvad Skæbne jeg skal faa.

9. Jeg sørger fast mere for breden Bro,

thi der faldt ud mine Søskende to.

10. Jeg sørger fast mere for striden Strøm,

thi der faldt ud mine Søskende fem."

11. "Min Kjærest, I skal hverken sørge eller kvide:

tolv af mine Svende skal hos eder ride.

12. Tolv af mine Svende skal hos eder ride,

selv vil jeg holde i Bidsel og Mile."

13. Og der de kom udi Rosenlund,

der spilled en Hjort med Guldtavel i Mund.

14. Alle saa toge de paa Hjorten vare,

alle da lod de den unge Brud fare.

15. Der hun nu kom paa breden Bro,

da snubled hendes Gabger paa fire Guldsko.

16. Fire Guldsko og femten Guldsøm,

den Jomfru faldt ud i striden Strøm.

17. Hr. Peder han vendte nu om med Hast,

efter hans Brud han ledte vel fast.

18. Han raabte paa alle hans Svende med Flid:

"I hente mig min Guldharpe snart hid."

19. Hr. Peder han legte med saadan List,

at alle små Fugle de synged paa Kvist.

20. Den Havmand kom nu op fra Bunde

og havde den unge Brud ved Haande.

21. "Kjære Hr Peder, I lege ikke mer:

her haver I jeres unge Brud kjær."

jeg skjøtter ikke om min Brud alen',

uden jeg faar med hendes Søstre fem."

23. Hr Peder han legte igjen med List,

at alle små Fugle kom ned af Kvist.

24. Den Havmand kom nu op fra Bunde

og havde de fem Jomfruer ved Haande.

25. "Hr. Peder, Hr. Peder, I lege ej mer:

jeg haver nu ikke Jomfruer fler."

26. Hr Peder tog Jomfruen hjem med sig,

han legte for hende saa lystelig.

27. Hr. Peder han legte med største Attraa,

til Bryllup gik alle, men ingen gik fra.

28. Hr Peder han legte, til Kvinten sprang,

da fik hans Harpe en anden Klang.

29. Thi Bruden, som før var staalen i Løn,

hun fødte om Aaret Hr. Peder en Søn.

30. Hvilken Ungersvend vel paa Harpen kan slaa,

hab lader ej gjærne sin Kjærest tage sig fra.

- Min Hjærtens-Allerkjærest, hvorfor sørger I saa?