Biologi

Hvad sker der når man ændre et gen????

30. januar 2014 af Lauraoxox (Slettet) - Niveau: 10. klasse
Hjælp jeg skal skrive om hvad der sker når man ændre et gen. Jeg har søgt på Google men kan simpelhent ikke finde ud af det nogle der kan kan komme med et link, eller et nemt svar.?? Så har i reddet min dag, tak på forhånd

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. januar 2014 af msblackiie (Slettet)

Der kan ske rigtig mange ting, søg evt på mutationer og evolution eller radioaktivetet (f.eks. radon i kældre), og noget de for nyligt er begyndt at forske i "radioactive gigantism" :)

En mutation der fører til en ændrig i ét enkelt codon, der koder for en aminosyre kan enten være helt fatalt eller ingen betydning have. Det kommer også an på hvor ændringen sker. Hvis det f.eks. er på kønskromosomerne kan det være et problem, fordi man kun har én udgave af genet og der ikke er noget til at kompensere for et evt dårligt fungerende enzym. Så er der et andet eks. seglcelleanæmi. Hvis man er homozygot (har to ens udgaver af genet) er man som regel ret syg, men det har vist sig, at folk der er heterozygoter (to forskellige udgaver) har en fordel overfor malaria pga. den ændrede form på den røde blodcelle og så kan parasitten ikke så godt overleve her. Men der rigtig svært præcist at sige noget helt generelt! Kroppen har nogle helt fantastiske mekanismer, der gør, at der stort set ikke sker ændringer i dine gener (hvis der ikke var nogle ydre påvirkninger). Så det er mere ydre faktorer, der spiller en rolle og så når der sker en nedarvning (du kan også søge på indavl, recessive og dominante sygdomme). Man har også fundet ud af, at ældre fædre videregiver gener, der i højere grad er muteret end yngre fædre. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. januar 2014 af Kenn1h (Slettet)

Generne er den del af DNA'et der koder for proteiner og RNA kæder. Proteinerne kan have mange forskellige funktioner som fx at fungere som enzymer, som byggesten for mange forskellige dele af kroppen, som regulatorer af mekanismer inde i hver enkelt celle. Ændres der på disse proteiner er der en risiko for at de ikke kan fungere som de skal og dermed mangler kroppen/cellen den funktion. 

Stort set alle arvelige sygdomme (hvis ikke alle) skyldes en fejl på et eller flere gener der så gør at der ikke bliver dannet det rigtige protein eller slet ikke bliver dannet nogle proteiner. Ved at ændre på disse gener er det (i hvert fald på det teoretiske plan) muligt at behandle den arvelige sygdom (søg på genterapi for en forklaring på hvordan det gøres, hvis du har brug for at vide det).

Omvendt kan raske gener blive "syge" når de udsættes for muterende kemikalier eller fysiske påvirkninger (fx UV lys). Kroppen har nogle proteiner der fungere som detektorer af mutationer og sørger for at cellen med de beskadigede gener begår selvmord, og dermed får minimeret skadevirkningerne. Men når mutationen sker på et af de proteiner der skal sørge for at cellerne begår selvmord, får cellen mulighed for at dele sig og skabe en samling af "udødelige" celler der med tiden får flere mutationer der i sidste ende udvikler sig til kræft.


Skriv et svar til: Hvad sker der når man ændre et gen????

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.