Matematik

Hjælp til at finde sider

23. februar 2014 af EnStuderende - Niveau: C-niveau

Hej... jeg tror jeg skal bruge lidt hjælp for at komme i gang med denne opgave:

Nogen idé om, hvordan jeg skal finde grundfladekanten? Jeg kan sagtens finde sidekanten, hvis bare jeg har grundfladekanten. 

Har siddet i et stykke tid nu og tænkt, men tror jeg giver op nu. Nogen forslag?


Brugbart svar (1)

Svar #1
23. februar 2014 af peter lind

lav en tegning af systemet. se på en diagonal, der gå gennem pyramidens toppunkt. Afsæt en line fra centrum af grundfladen til en af pyramidens hjørner. forbind  hjørnet med centrum af kuglen Denne sammen med den foregående linje danner en retvinklet trekant med hypotenusen lig radius af cirklen, den ene katete radius-4cm og den anden katete lig en halv diagonal i kvadratet. Brug dette til at finde diagonalen i kvadratet


Svar #2
23. februar 2014 af EnStuderende

Hmm. Hvad mener du med, at den ene katete er lig radius 4 cm? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. februar 2014 af peter lind

Jeg synes det er et meget præcist udtryk, så hvad er du i tvivl om ? der skal iøvrigt stå radius - 4cm


Svar #4
23. februar 2014 af EnStuderende

Jamen... radius 4 cm? Det er jo højden, der er 4 cm? Hvad er den radius i?


Svar #5
23. februar 2014 af EnStuderende

Altså... hvad er det, der er 4 cm i trekanten? Hypotenusen har jo R = 10 cm, og så kan jeg godt se, at den ene side er lig en halv diagonal i kvadratet, men kan ikke få de 4 cm til at passe ind på den sidste katete?


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. februar 2014 af peter lind

der står ikke 4 cm. Der står radius - 4cm


Svar #7
23. februar 2014 af EnStuderende

Jamen... Hvad mener du med det? Måske kan du tegne det?


Brugbart svar (1)

Svar #8
23. februar 2014 af peter lind

Det kan jeg ikke her. radius = 10 cm. fratrækker du 4 cm får du 6 cm


Brugbart svar (1)

Svar #9
23. februar 2014 af Andersen11 (Slettet)

Diagonalen d i pyramidens grundflade er korde i et cirkelafsnit med kuglens radius r som radius og med pyramidens højde h som pilhøjde. Der gælder derfor, at

(r-h)2 + (d/2)2 = r2

hvoraf man kan finde diagonalen d , da man kender r = 10 og h = 4.


Svar #10
23. februar 2014 af EnStuderende

#8 Nårh, det er et minustegn! Okay, så forstår jeg. Jeg troede bare, det var en bindestreg. Det beklager jeg, jeg tænker tilsynladende i sproglige rækker.

På min skitse har jeg tegnet højden større end radius - det har nok forvirret mig. Jeg kan godt følge dit eksempel nu.

#9 Okay, så fordi jeg kender pilhøjden kan jeg finde centervinklen, og når jeg har centervinklen, kan jeg så finde korden/diagonalen.

Når jeg så har diagonalen, så kan jeg dividere den med 2, og så kan jeg sige (d/2)2 + h2 = s2 og så finde s, som er sidelængden i pyramiden.

Hvad så med grundfladekanten?


Brugbart svar (1)

Svar #11
23. februar 2014 af Andersen11 (Slettet)

#10

Du kan da finde diagonalen direkte af udtrykket

(r-h)2 + (d/2)2 = r2

da man kender r og h.

Når man har bestemt diagonalen d, finder man siden i grundfladen som d/√2 . Længden af pyramidens sidekant er hypotenusen i en retvinklet trekant med kateterne h og (d/2) .


Svar #12
23. februar 2014 af EnStuderende

#11 Ja, diagonalen forstår jeg godt nu.

Forstår dog ikke siden i grundfladen. Hvor får du d/√2 fra?


Brugbart svar (1)

Svar #13
23. februar 2014 af Andersen11 (Slettet)

#12

Diagonalen i et kvadrat er jo kvadratets sidelængde ganget med √2 .


Svar #14
23. februar 2014 af EnStuderende

Hvad? Hvorfor det?


Brugbart svar (1)

Svar #15
23. februar 2014 af Andersen11 (Slettet)

#14

Fordi diagonalen i et kvadrat deler kvadratet i to kongruente ligebenede retvinklede trekanter. Hvis sidelængden er s og diagonalen er d, gælder der jo

s2 + s2 = d2 .


Svar #16
23. februar 2014 af EnStuderende

Aarh, nu forstår jeg. Tusind tak for hjælpen!


Skriv et svar til: Hjælp til at finde sider

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.