Hjælp til dansk stil!

Jeg skal skrive en stil som omhandler følgende:

Forestil dig at du om 10 finder din gamle skoletaske. I den ligger nogle ting som vækker særlige minder hos dig. Skriv et brev til en af dine venner ud fra disse minder. 

Jeg tænkte om I ikke havde et par ideer til en fortsættelse, da jeg lige nu er helt stuck... I må også meget gerne skrive, hvis I ser fejl eller ting, som kunne skrives på en bedre måde. Dette er faktisk en eksamensopgave og jeg går i 7. klasse, ved faktisk ikke hvorfor jeg får den så tidligt. Men bare skriv, hvis I har feedback på det jeg har skrevet indtil videre: 

Kære Melli.

Allerede når jeg skriver præcis dette navn, ved du sikkert hvem jeg er – hvis du altså kan huske mig?

Jeg kom simpelthen til at tænke så meget på dig, da mine forældre den anden dag bad mig om noget. Så jeg tænkte, at jeg ville skrive et brev til dig, så du kan få nogle gode minder frem.  Du kan i hvert fald tro, at jeg kom til at tænke på alle de fantastiske og morsomme ting vi har lavet sammen. Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden, vi har set noget til hinanden. Hvordan har du det?  Det er mærkeligt at vores tid sammen gik så hurtigt, men det kan jeg huske at vi ikke syntes den ikke gjorde, da vi var i skolen.

Her forleden var jeg hjemme hos mine forældre, for at hjælpe dem med at rydde op på deres loft. Og så fandt jeg noget, som fik mig til at tænke på dig. Min gamle, slidte Eastpak skoletaske, som jeg brugte de sidste par år af folkeskolen.  Der lå mange mærkelige ting og sager i: Gamle hæfter med notater om fysiske og kemiske formler, radioaktivitet og fotosyntese. Halvfærdige analyser af billeder og digte. Færdighedsregningssæt med indviklede ligninger. Jeg fandt faktisk en gammel biblioteksbog, som jeg skulle have afleveret for noget, der ligner 10 år siden.  Det var dengang vi var helt vilde med den der latterlige tøse bogserie.  Nu ligger tasken her ved siden af mig, jeg tog den med mig hjem, for at kigge nærmere på eventuelle minder. Jeg kan ikke lade være med at beundre dens barnlige og uskyldige træk. Det er altså en bizar følelse, som jeg sidder med lige nu. Bare det, at tasken minder mig om skoletiden, giver mig lyst til at beholde den resten af mit liv. Jeg kan selvfølgelig ikke helt udelukke tanken. Har du stadig din skoletaske? Der var lange beskeder til dig på næsten alle de papirer jeg fandt. Vi skrev om næsten alt mellem himmel og jord, lige fra hvordan man løste andengradsligninger i matematik, til hvor kikset vi så ud i vores skolepatrulje uniformer. Kan du huske, at vi altid brugte vores skolepatrulje stilling som en undskyldning for at komme for sent, selvom vi faktisk bare udspionerede skolens pedel? Han var altså en sær, gammel en… En helt anden ting, som jeg fandt, er mine gamle idrætssko. Jeg kom til at grine, da jeg tænkte tilbage på, hvor teatralsk vi agerede os til en plads i omklædningsrummet, mens de andre havde idræt.