Erhvervsret

Søger jurastuderende til hjælp af opgave

06. februar 2006 af Looof (Slettet)
Hej

Hvis du er jurastuderende eller kender en, som mod betaling vil hjælpe med at se på min opgave i erhvervsret, hører jeg gerne fra dig.

Jeg kan kontaktes per mail: [email protected]

Ser frem til at høre fra dig.

Mvh. Anders


Brugbart svar (4)

Svar #1
06. februar 2006 af Roman Garcia

Jeg læser jura. Du kan bare smide din opgave på nettet, så er der formentlig en del, som kan hjælpe med et svar.

Svar #2
06. februar 2006 af Looof (Slettet)

Opgaven lyder således:

Købeloven --> Sælgers misligholdelse i handelskøb

Beskriv kort (3 sider) hvorledes en sælger kan misligholde en købsaftale i handelskøb.

Gør rede for (7 sider) hvornår en køber kan kræve erstatning, hvorledes erstatning beregnes, og hvilke krav der stilles til køberi forbindelse med reklamation, ved mangler i handelskøb.

Det er sådan opgaven lyder...

Nogen der kan hjælpe?

Brugbart svar (3)

Svar #3
06. februar 2006 af SomeOneMore (Slettet)

#2 det lyder som en sso du prøver at købe et svar til, som du så selv kan skrive?

Brugbart svar (3)

Svar #4
06. februar 2006 af Roman Garcia

#2
Som tidligere nævnt kan sælger misligholde en købsaftale ved:

- Forsinkelse af levering: Hvis sælger ikke formår at forsyne køber med den kontraktmæssige genstand på rette sted og til rette tid. Derudover foreligger der også en forsinkelse (for det meste, med mindre § 50 kan bringes i anvendelse), hvis sælger ikke leverer den rette mængde. Ex leverer 10 tons korn, men skulle have leveret 20 tons.

- Faktiske mangler: Sælger misligholder købsaftalen, hvis han ikke leverer den genstand, som han i følge aftalen skal overdrage til køberen. Ex hvis der er mangler på selve genstanden. Derudover er der problematikken med garanti. Hvis sælger har garanteret for en vares kvalitet eller lignende, og denne kvalitet ikke stemmer overens med aftalen, så foreligger der ligeledes en faktisk mangel.

- Retlig mangel: Sælger misligholder, hvis han sælger en genstand til køber, som han ikke har fuld rådighed over. Ex A sælger et stereo anlæg til B. Men det er desværre ikke A' anlæg, det er hans bror C' anlæg. Her misligholder A pga. retlig mangel.

Derudover spørger du, hvornår en køber kan kræve erstatning, krav hertil og reklamation.

Vedr. erstatning er det vigtig at finde ansvarsgrundlaget. Intet ansvarsgrundlag, ingen erstatning. Derfor er det væsentligt at sondre mellem genus- og speciesgenstande i handelskøb:

-Erstatning ved faktiske mangler:
Jf. § 42 stk. 2 kan køber af en species-genstand kræve skadeserstatning i handelskøb, hvis en sælger har handlet culpøst og dermed ansvarspådragende. Det centrale for at finde ud af, om sælger skal betale erstatning i species-køb er altså, om sælger har misligholdt. Hvis ja, har han handlet culpøst. Hvis ja, er der grundlag for erstatning.
Jf. § 43 stk. 3 er genus-sælgerens ansvarsgrundlag et objektiviseret ansvar. Det betyder, at han er pligtig til at betale skadeserstatning, hvis der foreligger en mangel, også selvom denne mangel ikke er hans skyld.

-Erstatning ved forsinkelse:
Erstatning vedrørende speciesgenstande i handelskøb er reguleret i § 23. Her er ansvarsgrundlaget ligeledes culpa. Det vil sige, at sælger IKKE skal betale erstatning, hvis det kan bevises, at sælger var uden skyld i forsinkelsen.
Vedrørende genusgenstande i handelskøb, er der ligesom ved mangler et objektiviseret ansvar. Jf. § 24 er sælger forpligtet til at svare skadeserstatning, også selvom forsinkelsen ikke skyldes sælger.

- Erstatning ved retlig mangel
Hvis en sælger har solgt en genstand til køber, selvom sælger ikke rådede over denne genstand, skal han betale erstatning jf. § 59, 1. pkt.
Dette er dog kun hovedreglen. Jf. § 59, 2. pkt, skal der ikke svares erstatning, hvis køber er i ond tro.

- Det skal dog også siges, at der er ansvarsfrihedsgrunde. ex force majeure i § 24 osv, som betyder, at køber ikke får misligholdelsesbeføjelser. Du kan skrive, hvis disse ansvarsfrihedsgrunde volder problemer.
Generelt er de ovennævnte situationer hovedregler. Der er undtagelser, men de fremgår oftest af lovreguleringen, hvis de eksisterer.
Vedr. erstatningstyper og erstatningsberegning.
Der er forskellige typer erstatningsberegninger.

-Positiv opfyldelsesinteresse (køber stilles som aftalen var opfyldt)

-negativ kontraktsinteresse (køber stilles som aftalen ikke var indgået)

Hvis disse emner volder problemer, kan du også blot skrive.

Vedr. Reklamation.
I handelskøb er hovedreglen, at køber skal reklamere straks efter han opdager eller burde have opdaget en mangel jf. § 52. I disse situationer er en neutral reklamation tilstrækkelig.
Dog er der også nogle undtagelser til denne regel.
- Skjulte mangler:
- Sælger har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, og dette har resulteret i betydelig skade for køber iht. § 53

Dog er der også undtagelser til disse undtagelser.
- Undtagelse til undtagelsen om skjult mangel. Hvis køber burde have opdaget manglen ved hans undersøgelse iht. § 51, kan køber ikke gøre den skjulte mangel gældende.
- Undtagelsen til undtagelsen vedrørende sælgers svigagtige eller groft uagtsomme handlinger. Hvis 2-års fristen i § 54 er overskredet, kan køber ikke støtte ret på sælgeres handlinger.

Beklager indlægget blev forholdsvist langt. Prøvede ellers at begrænse mig.
Skriv hvis du er i tvivl vedrørende noget i indlægget.
Det skal dog lige påpeges, at jeg naturligvis ikke er gået fuldstændig i dybden med emnet, så der kan være situationer, hvor der bør tilføjes noget.

Brugbart svar (3)

Svar #5
06. februar 2006 af Pixie (Slettet)

Tjek forbrug.dk de har flere håndbøger i pdf format. Rigtig gode

Brugbart svar (4)

Svar #6
06. februar 2006 af Roman Garcia

Det er korrekt, at forbrug.dk er en rigtig god side, hvor man kan hente mange oplysninger. Ofte vedrører disse oplysninger dog kun købelovens del om forbrugerkøb, og spørgsmålet fra Looof vedrørte handelskøb.
Forbrug.dk er rigtig god, til at holde sig opdateret på vigtige afgørelser inden for forbrugerretten, og den kan være en hjælp, hvis man ikke er helt sikker på, hvilke rettigheder man har når man køber ting i butikker.

Svar #7
07. februar 2006 af Looof (Slettet)

Du skal have stor tak for alt din hjælp Roman! Det fik virkelig sparket mig i gang.

Tak skal du have!

Svar #8
08. februar 2006 af Looof (Slettet)

En sidste ting jeg godt kunne bruge lidt hjælp til...

Jeg skal Foretage en vurdering af nedenstående afgørelser, og give en perso´nlig vurdering af afgørelserne.

Der er tale om følgende afgørelser:

U 73.259, U 76.315 og U 78.518

Nogen der kan være behjælpelige?

Mvh. Anders

Brugbart svar (3)

Svar #9
08. februar 2006 af Roman Garcia

U.1973,259sh: Denne dom viser forskellige ting, men det væsentligste er, at kvalitetskravene ved standartvarer ofte vil kunne fastlægges ud fra en sædvane eller en kutyme inden for den enkelte branche. I den pågældende sag sælges der kirsebær af prima kvalitet. En ekspert udtaler, at kutymen inden for branchen viser, at kirsebær i 1. kategori, er af størrelse 18 mm og derover. De leverede kirsebær er af størrelse 10-15 mm svarende til 3. kategori. Derfor svarer salgsgenstanden ikke til købsaftalen, og sælger har dermed misligholdt aftalen, hvilket betyder, at køber kan ophæve. Derfor skal køber ikke betale for kirsebærrene og sælger betaler sagsomkostningerne.

U.1976.315h: I denne dom har køberen afgivet en reklamation, og han ønsker at hæve. Køberen har købt en vareautomat. Denne automat virker imidlertid ikke, og en advokat skriver derpå den. 25. maj til sælger på vegne af køberen. Denne meddelelse fra købers advokat til sælger er en reklamation iht. §52 i KBL. Køber ønsker senere at hæve, og siger, at han har reklameret den 25 maj., hvilket også er korrekt. Dog er der forskellige typer af reklamation. For det første er der det man kalder en neutral reklamation jf. § 52 stk. 1. Denne neutrale reklamation er tilstrækkelig, hvis køberen ønsker at gøre misligholdelsesbeføjelser såsom afhjælpning eller naturalopfyldelse gældende. Dog ønsker køberen at hæve købet. Når man ønsker at hæve købet, er det ikke nok med en neutral reklamation. Der er derimod påkrævet en specifik reklamation jf. § 52 stk. 2 i KBL, hvoraf det tydeligt fremgår, at man ønsker at hæve købet. I denne situation finder retten, at meddelelsen fra købernes advokat er en tilstrækkelig reklamation iht. § 52 stk.1, (hvilket betyder, at han kan kræve afhjælpning eller naturalopfyldelse), men reklamationen var ikke specifik nok, til at kunne retfærdiggøre en ophævelse iht. § 52 stk. 2. Meddelelsen den 25. maj er altså en neutral reklamation iht. § 52 stk. 1, men IKKE en reklamation iht. § 52 stk. 2. Derfor kunne køber ikke hæve købet, som han ellers ønskede.

U.1978.518h: Denne dom viser, at varer skal leve op til aftalen. Når man køber tøj, og har bestilt tøjet efter et sædvanligt brugt størrelsesskema, så skal tøjet svare til den størrelse, som er aftalt. Derudover fastslår denne dom, at man bevarer sin reklamationsret overfor mangler, som man først opdager, når man sælger genstandene videre.
I sagen mente sagsøgte (sælger), at der ikke var tale om en mangelfuld salgsgenstand, og at der ikke var rettidigt reklameret.
Under sagen fulgte landsretten syns- og skønsmand erklæring om, at tøjet ikke passede i taljemål, og afgjorde derfor, at der forelå en væsentlig mangel. Det kan altså være en væsentlig mange, hvis man bestiller tøj i en bestemt størrelse, men får tilsendt tøj i en anden størrelse.
Med hensyn til reklamationen, så ønsker køber at hæve. Varerne var blevet leveret i januar, men køber reklamerer først midt i marts. Som hovedregel vil dette være en for sen reklamation i handelskøb jf. § 52 stk. 2. Når man ønsker at ophæve et handelskøb, skal man normalt reklamere uden ubegrundet ophold jf. §52 stk. 2. Der er dog en undtagelse til denne regel, og den er illustreret i dette tilfælde. Når en køber undersøger enkelte dele af den tilsendte leverance, så er det svært for køberen at konstatere, om leverancen som helhed er mangelfuld. Derfor må det antages, at han ikke kan vurdere, om købet lider af en væsentlig mangel, hvilket betyder, at han bevarer sin ret til at reklamere. I dette tilfælde har han altså ikke mistet sin ret til at reklamere iht. § 52 stk. 2 selvom han først reklamerer et godt stykke tid efter han har modtaget leverancen.


Håber det hjælper.

Svar #10
08. februar 2006 af Looof (Slettet)

Du skal endnu en gang have stor tak for alt din hjælp! Virkelig noget der har hjulpet mig, og fået mig i gang med opgaverne. Tak!

Anders

Brugbart svar (2)

Svar #11
06. april 2011 af Peggysue (Slettet)

Hvis en bobestyrer sælger en ejendom som formelt ikke tilhører dødsboet og efter overtagelsen  kræver køber erstatning fordi det ikke kan tinglyses. Købers advokat står som den ansvarlige for tinglysningen på køberskontrakten.  Arvingerne har ikke kendskab til at det ikke tilhører boet. Købers advokat, bobestyre og køber har kendskab til ejerforhold. Er sælger (arvingerne) erstatningsansvarlige? Eller er det købers advokat, bobestyre eller køber som har handlet i ond tro?

Christina


Brugbart svar (2)

Svar #12
16. maj 2011 af alistx (Slettet)

hej er der nogen der kan hjælpe med Eu-ret ??


Brugbart svar (2)

Svar #13
26. november 2011 af Rann (Slettet)

Hej er der nogen der kan hjælpe med familie og arveret? har brug for en der gider at hjælpe mig en til to gange om ugen inden eksamen, selvfølgelig er jeg villig til at betale?

 

På forhånd tak

 


Skriv et svar til: Søger jurastuderende til hjælp af opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.