Dansk
HJÆLPP
28. februar 2006 af
Nannok (Slettet)
ER det virkelig rigtigt, at der er ingen der har lyst til at hjælpe med kommatering i en stil?
Svar #4
28. februar 2006 af Mac3 (Slettet)
Var det ikke den, der var til i dag?
Hvis den stadig ikke er afleveret, skal jeg da gerne kigge på den i aften.
Hvis den stadig ikke er afleveret, skal jeg da gerne kigge på den i aften.
Svar #6
28. februar 2006 af Mac3 (Slettet)
Vel er jeg en engel. Lægger du den herud eller sender du den?
Svar #9
28. februar 2006 af Nannok (Slettet)
”Velfærdssamfundet”, er et uddrag af et interview med Nina Smith fortaget af Elsebeth Egholm. Hun er økonomisk vismand og professor i nationaløkonomi. Artiklen er publiceret i Berlingske Tidende. d. 30.12.1995 og i uddraget ytrer Nina Smith sin mening om det essentielle i det danske velfærdssystem og dets formål.
Grænsen for velfærdssamfundets gøremål er ifølge Nina Smith overskredet. Forældreoverlov som en politisk prioritering og derefter husmødre der vil have penge for at passe børnene derhjemme er misbrug af velfærdssamfundet. Hun pointerer at privileger som bl.a. daginstitutioner og ældreforsorg, forudsætter at man arbejder.
Børn som er opvokset i familier, hvor forældrene lever af overførselsindkomst, forvænnes og senere i livet vil de forvente penge fra det offentlige. Hermed har ord som krav på og ret til i gennem de sidste 20-25 år sat sine spor i danskernes mentalitet. ”Hvordan skal de børn egentlig lære, at det at arbejde er den normale måde at forsørge sig på”(l.13), udtaler Nina Smith, hvorefter hun klargør, at denne generation af børn er som en tikkende bombe under samfundet. De unge er forsømte med denne læring af arbejdsmoral. Det forarger også Nina Smith, når unge beklager sig om den lave SU. Hun pointerer, at SU’en er høj og det kan man sagtens leve af med lidt arbejde ved siden af.
Ændringer i samfundet er svært. I ”Velfærdssamfundet”, beskrives problemet ved, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne og de skriger op hver gang der skal ændres lidt. Det essentielle i velfærdssamfundet burde være ”at sikre, at service-ydelser som daginstitutioner, uddannelsessystemet, sundhedsvæsen osv. har en god standard og er tilgængelig for den brede befolkning”(l.26).
Nina Smith gør det klart i sin udtalelse, at hun ikke bebrejder dem der bruger systemet, men det er folks mådeholdenhed velfærdssamfundet overlever på, og folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt.
Et velfærdssamfund forstås først på en række statslige eller offentlige ordninger. I Danmark har vi en universel velfærdsstat, som udmærker sig ved, at sociale ydelser, sundheds- og uddannelsesordninger er tilgængelige for alle. En del af velfærdsstatens ansvar ligger i tryghed og ansvar for alle. Dermed er det også statens ansvar at give ret til forældreoverlov, idet man giver tryghed og tager sig af de yngste i samfundet. Vi har et ansvar overfor de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv. De stærke har et ansvar for at støtte de svage. Med familien som kerne i samfundet, skal man have de bedst tænkelige muligheder for at give gode rammer om børns opvækst. Derfor er det nødvendigt med et fleksibelt arbejdsmarkedsmiljø, hvor man har arbejdstider og vilkår, der kan tildeles fordele fra familiens side. Nina Smith pointerer, at privilegier som bl.a. daginstitutioner og ældreforsorg ikke giver bekymringer om børn og de ældre, men det forudsætter så også at man arbejder, Nina Smiths menneskesyn kan her diskuteres. Man må se mennesket som en humanitær organisme og ikke som en maskine, der kan arbejde under alle forudsætninger. Og det skal være muligt at fratræde arbejdet pga. personlige årsager.
Det er også af stor vigtighed ikke at generalisere, når man konkluderer eller kommer med påstande som Nina Smith gør. Børn, der opvokser i familier med forældre på overførselsindkomst, vil nødvendigvis ikke ty til samme udvej som forældrene. Det er forkert at kæmme alle over en kam, når Nina Smith forudsætter, at overførselsindkomst modtagerne og selv deres børn er dovne. Stræben efter et bedre liv, vil derimod motivere nogle til at arbejde for et bedre.
På skolebænken lærer man om målbevidsthed og det at være viljestærk, hvis man vil frem i livet. De mange krav og forudsætninger, der allerede bliver stillet fra barnsben, har dobbeltvirkning. Enten skaber det en meget målbevidst generation eller stor fortvivlelse blandt de unge. Den stigende og opfordrende selvstændighed i samfundet, slår sig ud gennem vores verdensopfattelse. I det der fra en tidlig alder arbejdes med selvstændighed og individualisme i timer og opgaver. Vores grundværdier består af ”Demokrati, tolerance, frisind, ansvarlighed, ligeberettigelse, respekten for andre”, som Anders Fogh Rasmussen klargjorde i sin tale ved Folkemøde på Ejer Bavnehøj 24. august 2003. Krav om retfærdighed er således blevet en del af vores samfund og politiske prioritering. Derfor er de moderne fraser som krav på og ret til, blev ret så almindelige, idet mange ønsker retfærdighed.
I Danmark, er man så privilegerede at have gratis skolegang og SU berettigede uddannelser, så alle er sikret skolegang. SU støtten er nødvendig for mange studerende, idet uddannelsesudgifter til f.eks. bøger kan være store. Når man gavner samfundet med en langvarig uddannelse, burde man få en støtte fra staten. Det kan ikke være rigtigt som Nina Smith udtaler, at det skal være en nødvendighed at arbejde ved siden af studierne for at overleve tilværelsen. Man burde kunne fokusere fuldt og fast på sine studier. I Danmark mangler man akademikere, det ses bl.a. på lægemangel. Da handler det om, at gøre studierne attraktive i stedet for at skræmme de studerende væk med store regninger. I modsætning til uddannelsessystemet i Danmark, ses USA med betalt skolegang, hvor kun eliten og de rige får uddannelse. Det system efterlader en mængde som ikke har muligheder for at få en uddannelse og dermed ikke kan sikre sig selv en bedre økonomisk fremtid. USA er i denne sammenhæng det modsatte af vores velfærdssamfund som Danmarks fundamentalitet bygger på.
I Danmark er der demokrati, det betyder ”folket styrer”, dermed er det hele befolkningen der vælger politikerne. Nina Smith mener, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne og det må således være et flertal af befolkningen. Fordi man i dag tænker på økonomisk sikkerhed, og det er for mange vigtigt i deres politiske valg. Nina Smith giver her udtryk for en snæver betragtning idet et politisk valg rækker udover økonomisk sikkerhed.
Nina Smith mener at det hele munder ud i en diskussion om velfærdssamfundets formål. Det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre service-ydelser mener hun, men det burde ikke være et grundlag eller en forudsætning for at få folk ud på arbejdsmarkedet. Der burde tages hånd om de svage i vores velfærdssamfund, og i stedet for at bebrejde bistandsmodtagere og folk på dagpenge osv. burde man se, hvordan man kan hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet igen. Man burde overveje omfordelingen af skattekronerne nøje, idet det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre alles velbefindende.
Velfærdssamfundet overlever på folks mådeholdenhed, men folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt, udtaler Nina Smith. Og dog udtaler Nina Smith også, at hun ikke bebrejder dem der gør brug af overførselsindkomsten. Hendes udsagn strider mod hinanden, på den ene side udsiger hun en moralsk dom over folk på overførselsindkomst og på den anden side bebrejder hun dem alligevel ikke. Det er af stor vigtighed ikke at fremsige sådanne tvetydigheder, hvis man skal fremstå troværdig.
Nina Smith kommer med en interessant kritik i forhold til velfærdssamfundet. Det er altid sundt at fremfører synspunkter og meninger således at ens eget perspektiv nuanceres. I foregående diskussion fremstår Nina Smiths udsagn ensidigt, idet hendes menneskesyn henviser til generalisering og til en opfattelse af mennesket som en arbejdsmaskine. På den ene side fremfører Nina Smith synspunkter hvor velfærdssamfundet bliver en politisk prioritering, men på den anden side gør Nina Smith befolkningen til syndebuk idet hun igennem sine udtryk fremfører at ansvaret for velfærdsamfundets beståen for længst er ophørt. Hun gør folk på overførselsindkomst og deres børn til syndebuk.
Grænsen for velfærdssamfundets gøremål er ifølge Nina Smith overskredet. Forældreoverlov som en politisk prioritering og derefter husmødre der vil have penge for at passe børnene derhjemme er misbrug af velfærdssamfundet. Hun pointerer at privileger som bl.a. daginstitutioner og ældreforsorg, forudsætter at man arbejder.
Børn som er opvokset i familier, hvor forældrene lever af overførselsindkomst, forvænnes og senere i livet vil de forvente penge fra det offentlige. Hermed har ord som krav på og ret til i gennem de sidste 20-25 år sat sine spor i danskernes mentalitet. ”Hvordan skal de børn egentlig lære, at det at arbejde er den normale måde at forsørge sig på”(l.13), udtaler Nina Smith, hvorefter hun klargør, at denne generation af børn er som en tikkende bombe under samfundet. De unge er forsømte med denne læring af arbejdsmoral. Det forarger også Nina Smith, når unge beklager sig om den lave SU. Hun pointerer, at SU’en er høj og det kan man sagtens leve af med lidt arbejde ved siden af.
Ændringer i samfundet er svært. I ”Velfærdssamfundet”, beskrives problemet ved, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne og de skriger op hver gang der skal ændres lidt. Det essentielle i velfærdssamfundet burde være ”at sikre, at service-ydelser som daginstitutioner, uddannelsessystemet, sundhedsvæsen osv. har en god standard og er tilgængelig for den brede befolkning”(l.26).
Nina Smith gør det klart i sin udtalelse, at hun ikke bebrejder dem der bruger systemet, men det er folks mådeholdenhed velfærdssamfundet overlever på, og folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt.
Et velfærdssamfund forstås først på en række statslige eller offentlige ordninger. I Danmark har vi en universel velfærdsstat, som udmærker sig ved, at sociale ydelser, sundheds- og uddannelsesordninger er tilgængelige for alle. En del af velfærdsstatens ansvar ligger i tryghed og ansvar for alle. Dermed er det også statens ansvar at give ret til forældreoverlov, idet man giver tryghed og tager sig af de yngste i samfundet. Vi har et ansvar overfor de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv. De stærke har et ansvar for at støtte de svage. Med familien som kerne i samfundet, skal man have de bedst tænkelige muligheder for at give gode rammer om børns opvækst. Derfor er det nødvendigt med et fleksibelt arbejdsmarkedsmiljø, hvor man har arbejdstider og vilkår, der kan tildeles fordele fra familiens side. Nina Smith pointerer, at privilegier som bl.a. daginstitutioner og ældreforsorg ikke giver bekymringer om børn og de ældre, men det forudsætter så også at man arbejder, Nina Smiths menneskesyn kan her diskuteres. Man må se mennesket som en humanitær organisme og ikke som en maskine, der kan arbejde under alle forudsætninger. Og det skal være muligt at fratræde arbejdet pga. personlige årsager.
Det er også af stor vigtighed ikke at generalisere, når man konkluderer eller kommer med påstande som Nina Smith gør. Børn, der opvokser i familier med forældre på overførselsindkomst, vil nødvendigvis ikke ty til samme udvej som forældrene. Det er forkert at kæmme alle over en kam, når Nina Smith forudsætter, at overførselsindkomst modtagerne og selv deres børn er dovne. Stræben efter et bedre liv, vil derimod motivere nogle til at arbejde for et bedre.
På skolebænken lærer man om målbevidsthed og det at være viljestærk, hvis man vil frem i livet. De mange krav og forudsætninger, der allerede bliver stillet fra barnsben, har dobbeltvirkning. Enten skaber det en meget målbevidst generation eller stor fortvivlelse blandt de unge. Den stigende og opfordrende selvstændighed i samfundet, slår sig ud gennem vores verdensopfattelse. I det der fra en tidlig alder arbejdes med selvstændighed og individualisme i timer og opgaver. Vores grundværdier består af ”Demokrati, tolerance, frisind, ansvarlighed, ligeberettigelse, respekten for andre”, som Anders Fogh Rasmussen klargjorde i sin tale ved Folkemøde på Ejer Bavnehøj 24. august 2003. Krav om retfærdighed er således blevet en del af vores samfund og politiske prioritering. Derfor er de moderne fraser som krav på og ret til, blev ret så almindelige, idet mange ønsker retfærdighed.
I Danmark, er man så privilegerede at have gratis skolegang og SU berettigede uddannelser, så alle er sikret skolegang. SU støtten er nødvendig for mange studerende, idet uddannelsesudgifter til f.eks. bøger kan være store. Når man gavner samfundet med en langvarig uddannelse, burde man få en støtte fra staten. Det kan ikke være rigtigt som Nina Smith udtaler, at det skal være en nødvendighed at arbejde ved siden af studierne for at overleve tilværelsen. Man burde kunne fokusere fuldt og fast på sine studier. I Danmark mangler man akademikere, det ses bl.a. på lægemangel. Da handler det om, at gøre studierne attraktive i stedet for at skræmme de studerende væk med store regninger. I modsætning til uddannelsessystemet i Danmark, ses USA med betalt skolegang, hvor kun eliten og de rige får uddannelse. Det system efterlader en mængde som ikke har muligheder for at få en uddannelse og dermed ikke kan sikre sig selv en bedre økonomisk fremtid. USA er i denne sammenhæng det modsatte af vores velfærdssamfund som Danmarks fundamentalitet bygger på.
I Danmark er der demokrati, det betyder ”folket styrer”, dermed er det hele befolkningen der vælger politikerne. Nina Smith mener, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne og det må således være et flertal af befolkningen. Fordi man i dag tænker på økonomisk sikkerhed, og det er for mange vigtigt i deres politiske valg. Nina Smith giver her udtryk for en snæver betragtning idet et politisk valg rækker udover økonomisk sikkerhed.
Nina Smith mener at det hele munder ud i en diskussion om velfærdssamfundets formål. Det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre service-ydelser mener hun, men det burde ikke være et grundlag eller en forudsætning for at få folk ud på arbejdsmarkedet. Der burde tages hånd om de svage i vores velfærdssamfund, og i stedet for at bebrejde bistandsmodtagere og folk på dagpenge osv. burde man se, hvordan man kan hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet igen. Man burde overveje omfordelingen af skattekronerne nøje, idet det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre alles velbefindende.
Velfærdssamfundet overlever på folks mådeholdenhed, men folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt, udtaler Nina Smith. Og dog udtaler Nina Smith også, at hun ikke bebrejder dem der gør brug af overførselsindkomsten. Hendes udsagn strider mod hinanden, på den ene side udsiger hun en moralsk dom over folk på overførselsindkomst og på den anden side bebrejder hun dem alligevel ikke. Det er af stor vigtighed ikke at fremsige sådanne tvetydigheder, hvis man skal fremstå troværdig.
Nina Smith kommer med en interessant kritik i forhold til velfærdssamfundet. Det er altid sundt at fremfører synspunkter og meninger således at ens eget perspektiv nuanceres. I foregående diskussion fremstår Nina Smiths udsagn ensidigt, idet hendes menneskesyn henviser til generalisering og til en opfattelse af mennesket som en arbejdsmaskine. På den ene side fremfører Nina Smith synspunkter hvor velfærdssamfundet bliver en politisk prioritering, men på den anden side gør Nina Smith befolkningen til syndebuk idet hun igennem sine udtryk fremfører at ansvaret for velfærdsamfundets beståen for længst er ophørt. Hun gør folk på overførselsindkomst og deres børn til syndebuk.
Svar #10
28. februar 2006 af Mac3 (Slettet)
”Velfærdssamfundet”(,) er et uddrag af et interview med Nina Smith forEtaget af Elsebeth Egholm. Hun er økonomisk vismand og professor i nationaløkonomi. Artiklen er publiceret i Berlingske Tidende(.) d. 30.12.1995 KOMMA og i uddraget ytrer Nina Smith sin mening om det essentielle i det danske velfærdssystem og dets formål.
Grænsen for velfærdssamfundets gøremål er ifølge Nina Smith overskredet. Forældreoverlov som en politisk prioritering og derefter husmødre KOMMA der vil have penge for at passe børnene derhjemme KOMMA er misbrug af velfærdssamfundet. Hun pointerer KOMMA at privileger som bl.a. daginstitutioner og ældre(for)OMsorg(,) forudsætter KOMMA at man arbejder.
Børn KOMMA som er opvokset i familier, hvor forældrene lever af overførselsindkomst, forvænnes KOMMA og senere i livet vil de forvente penge fra det offentlige. Hermed har ord som krav på og ret til i gennem de sidste 20-25 år sat sine spor i danskernes mentalitet. ”Hvordan skal de børn egentlig lære, at det at arbejde er den normale måde at forsørge sig på”(l.13), udtaler Nina Smith, hvorefter hun klargør, at denne generation af børn er som en tikkende bombe under samfundet. De unge er forsømte med denne læring af arbejdsmoral. Det forarger også Nina Smith, når unge beklager sig om den lave SU. Hun pointerer, at SU’en er høj KOMMA og det kan man sagtens leve af med lidt arbejde ved siden af.
Ændringer i samfundet er svært. I ”Velfærdssamfundet”(,) beskrives problemet ved, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne KOMMA og de skriger op KOMMA hver gang der skal ændres lidt. Det essentielle i velfærdssamfundet burde være ”at sikre, at service-ydelser som daginstitutioner, uddannelsessystemet, sundhedsvæsen osv. har en god standard og er tilgængelig for den brede befolkning”(l.26).
Nina Smith gør det klart i sin udtalelse, at hun ikke bebrejder dem KOMMA der bruger systemet, men det er folks mådeholdenhed KOMMA velfærdssamfundet overlever på, og folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt.
Et velfærdssamfund forstås først på en række statslige eller offentlige ordninger. I Danmark har vi en universel velfærdsstat, som udmærker sig ved, at sociale ydelser, sundheds- og uddannelsesordninger er tilgængelige for alle. En del af velfærdsstatens ansvar ligger i tryghed og ansvar for alle. Dermed er det også statens ansvar at give ret til forældreoverlov, idet man giver tryghed og tager sig af de yngste i samfundet. Vi har et ansvar overfor de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv. De stærke har et ansvar for at støtte de svage. Med familien som kerne i samfundet(,) skal man have de bedst tænkelige muligheder for at give gode rammer om børns opvækst. Derfor er det nødvendigt med et fleksibelt arbejdsmarkedsmiljø, hvor man har arbejdstider og vilkår, der kan tildeles fordele fra familiens side. Nina Smith pointerer, at privilegier som bl.a. daginstitutioner og ældreforsorg ikke giver bekymringer om børn og de ældre, men det forudsætter så også KOMMA at man arbejder(,). Nina Smiths menneskesyn kan her diskuteres. Man må se mennesket som en humanitær organisme og ikke som en maskine, der kan arbejde under alle forudsætninger(.)KOMMA Og det skal være muligt at fratræde arbejdet pga. personlige årsager.
Det er også af stor vigtighed ikke at generalisere, når man konkluderer eller kommer med påstande KOMMA som Nina Smith gør. Børn, der opvokser i familier med forældre på overførselsindkomst, vil IKKE nødvendigvis (ikke HVIS DU BRUGER DIN OPRINDELIGE ORDSTILLING, SÅ SIGER DU, AT DET IKKE SKER, AT BØRN TYR TIL SAMME UDVEJ. FLYT "IKKE", HVIS DU MENER, AT DET IKKE ER SIKKERT, AT DE GØR DET, MEN DET ER STADIG MULIGT) ty til samme udvej som forældrene. Det er forkert at (kæmme)SKÆRE alle over en kam, når Nina Smith forudsætter, at overførselsindkomst modtagerne og selv deres børn er dovne. Stræben efter et bedre liv(,) vil derimod motivere nogle til at arbejde for et bedre.
På skolebænken lærer man om målbevidsthed og det at være viljestærk, hvis man vil frem i livet. De mange krav og forudsætninger, der allerede bliver stillet fra barnsben, har dobbeltvirkning. Enten skaber det en meget målbevidst generation eller stor fortvivlelse blandt de unge. Den stigende og opfordrende selvstændighed i samfundet(,) slår sig ud gennem vores verdensopfattelse(.)KOMMA (I det)IDET der fra en tidlig alder arbejdes med selvstændighed og individualisme i timer og opgaver. Vores grundværdier består af ”Demokrati, tolerance, frisind, ansvarlighed, ligeberettigelse, respekten for andre”, som Anders Fogh Rasmussen klargjorde i sin tale ved Folkemøde på Ejer Bavnehøj 24. august 2003. Krav om retfærdighed er således blevet en del af vores samfund og politiske prioritering. Derfor er de moderne fraser som krav på og ret til(,) blevET ret så almindelige, idet mange ønsker retfærdighed.
I Danmark(,) er man så privilegerede at have gratis skolegang og SU berettigede uddannelser, så alle er sikret skolegang. SU støtten er nødvendig for mange studerende, idet uddannelsesudgifter til f.eks. bøger kan være store. Når man gavner samfundet med en langvarig uddannelse, burde man få en støtte fra staten. Det kan ikke være rigtigt KOMMA som Nina Smith udtaler, at det skal være en nødvendighed at arbejde ved siden af studierne for at overleve tilværelsen. Man burde kunne fokusere fuldt og fast på sine studier. I Danmark mangler man akademikere, det ses bl.a. på lægemangel. Da handler det om(,) at gøre studierne attraktive i stedet for at skræmme de studerende væk med store regninger. (I)SOM modsætning til uddannelsessystemet i Danmark(,) ses USA med betalt skolegang, hvor kun eliten og de rige får uddannelse. Det system efterlader en mængde KOMMA som ikke har muligheder for at få en uddannelse og dermed ikke kan sikre sig selv en bedre økonomisk fremtid. USA er i denne sammenhæng det modsatte af vores velfærdssamfund KOMMA som Danmarks fundamentalitet bygger på.
I Danmark er der demokrati, det betyder ”folket styrer”(,). dermed er det hele befolkningen KOMMA der vælger politikerne. Nina Smith mener, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne KOMMA og det må således være et flertal af befolkningen. Fordi man i dag tænker på økonomisk sikkerhed, og det er for mange vigtigt i deres politiske valg. Nina Smith giver her udtryk for en snæver betragtning KOMMA idet et politisk valg rækker udover økonomisk sikkerhed.
Nina Smith mener KOMMA at det hele munder ud i en diskussion om velfærdssamfundets formål. Det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre service-ydelser KOMMA mener hun, men det burde ikke være et grundlag eller en forudsætning for at få folk ud på arbejdsmarkedet. Der burde tages hånd om de svage i vores velfærdssamfund(,) og i stedet for at bebrejde bistandsmodtagere og folk på dagpenge osv. burde man se, hvordan man kan hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet igen. Man burde overveje omfordelingen af skattekronerne nøje, idet det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre alles velbefindende.
Velfærdssamfundet overlever på folks mådeholdenhed, men folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt, udtaler Nina Smith. Og dog udtaler Nina Smith også, at hun ikke bebrejder dem KOMMA der gør brug af overførselsindkomsten. Hendes udsagn strider mod hinanden, på den ene side udsiger hun en moralsk dom over folk på overførselsindkomst KOMMA og på den anden side bebrejder hun dem alligevel ikke. Det er af stor vigtighed ikke at fremsige sådanne tvetydigheder, hvis man skal fremstå troværdig.
Nina Smith kommer med en interessant kritik i forhold til velfærdssamfundet. Det er altid sundt at fremføre(r) synspunkter og meninger KOMMA således at ens eget perspektiv nuanceres. I foregående diskussion fremstår Nina Smiths udsagn ensidigt, idet hendes menneskesyn henviser til generalisering og til en opfattelse af mennesket som en arbejdsmaskine. På den ene side fremfører Nina Smith synspunkter KOMMA hvor velfærdssamfundet bliver en politisk prioritering, men på den anden side gør Nina Smith befolkningen til syndebuk KOMMA idet hun igennem sine udtryk fremfører KOMMA at ansvaret for velfærdsamfundets beståen for længst er ophørt. Hun gør folk på overførselsindkomst og deres børn til syndebuk.
Det er svært at sige noget generelt om din måde at sætte kommaer på. Det virker på mig, som om du udmærket kender kommareglerne, men går kold, når du er færdig med at skrive opgaven. Det kender jeg udmærket selv. Men en fin opgave, synes jeg. Jeg har rettet enkelte sprogbøffer.
Grænsen for velfærdssamfundets gøremål er ifølge Nina Smith overskredet. Forældreoverlov som en politisk prioritering og derefter husmødre KOMMA der vil have penge for at passe børnene derhjemme KOMMA er misbrug af velfærdssamfundet. Hun pointerer KOMMA at privileger som bl.a. daginstitutioner og ældre(for)OMsorg(,) forudsætter KOMMA at man arbejder.
Børn KOMMA som er opvokset i familier, hvor forældrene lever af overførselsindkomst, forvænnes KOMMA og senere i livet vil de forvente penge fra det offentlige. Hermed har ord som krav på og ret til i gennem de sidste 20-25 år sat sine spor i danskernes mentalitet. ”Hvordan skal de børn egentlig lære, at det at arbejde er den normale måde at forsørge sig på”(l.13), udtaler Nina Smith, hvorefter hun klargør, at denne generation af børn er som en tikkende bombe under samfundet. De unge er forsømte med denne læring af arbejdsmoral. Det forarger også Nina Smith, når unge beklager sig om den lave SU. Hun pointerer, at SU’en er høj KOMMA og det kan man sagtens leve af med lidt arbejde ved siden af.
Ændringer i samfundet er svært. I ”Velfærdssamfundet”(,) beskrives problemet ved, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne KOMMA og de skriger op KOMMA hver gang der skal ændres lidt. Det essentielle i velfærdssamfundet burde være ”at sikre, at service-ydelser som daginstitutioner, uddannelsessystemet, sundhedsvæsen osv. har en god standard og er tilgængelig for den brede befolkning”(l.26).
Nina Smith gør det klart i sin udtalelse, at hun ikke bebrejder dem KOMMA der bruger systemet, men det er folks mådeholdenhed KOMMA velfærdssamfundet overlever på, og folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt.
Et velfærdssamfund forstås først på en række statslige eller offentlige ordninger. I Danmark har vi en universel velfærdsstat, som udmærker sig ved, at sociale ydelser, sundheds- og uddannelsesordninger er tilgængelige for alle. En del af velfærdsstatens ansvar ligger i tryghed og ansvar for alle. Dermed er det også statens ansvar at give ret til forældreoverlov, idet man giver tryghed og tager sig af de yngste i samfundet. Vi har et ansvar overfor de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv. De stærke har et ansvar for at støtte de svage. Med familien som kerne i samfundet(,) skal man have de bedst tænkelige muligheder for at give gode rammer om børns opvækst. Derfor er det nødvendigt med et fleksibelt arbejdsmarkedsmiljø, hvor man har arbejdstider og vilkår, der kan tildeles fordele fra familiens side. Nina Smith pointerer, at privilegier som bl.a. daginstitutioner og ældreforsorg ikke giver bekymringer om børn og de ældre, men det forudsætter så også KOMMA at man arbejder(,). Nina Smiths menneskesyn kan her diskuteres. Man må se mennesket som en humanitær organisme og ikke som en maskine, der kan arbejde under alle forudsætninger(.)KOMMA Og det skal være muligt at fratræde arbejdet pga. personlige årsager.
Det er også af stor vigtighed ikke at generalisere, når man konkluderer eller kommer med påstande KOMMA som Nina Smith gør. Børn, der opvokser i familier med forældre på overførselsindkomst, vil IKKE nødvendigvis (ikke HVIS DU BRUGER DIN OPRINDELIGE ORDSTILLING, SÅ SIGER DU, AT DET IKKE SKER, AT BØRN TYR TIL SAMME UDVEJ. FLYT "IKKE", HVIS DU MENER, AT DET IKKE ER SIKKERT, AT DE GØR DET, MEN DET ER STADIG MULIGT) ty til samme udvej som forældrene. Det er forkert at (kæmme)SKÆRE alle over en kam, når Nina Smith forudsætter, at overførselsindkomst modtagerne og selv deres børn er dovne. Stræben efter et bedre liv(,) vil derimod motivere nogle til at arbejde for et bedre.
På skolebænken lærer man om målbevidsthed og det at være viljestærk, hvis man vil frem i livet. De mange krav og forudsætninger, der allerede bliver stillet fra barnsben, har dobbeltvirkning. Enten skaber det en meget målbevidst generation eller stor fortvivlelse blandt de unge. Den stigende og opfordrende selvstændighed i samfundet(,) slår sig ud gennem vores verdensopfattelse(.)KOMMA (I det)IDET der fra en tidlig alder arbejdes med selvstændighed og individualisme i timer og opgaver. Vores grundværdier består af ”Demokrati, tolerance, frisind, ansvarlighed, ligeberettigelse, respekten for andre”, som Anders Fogh Rasmussen klargjorde i sin tale ved Folkemøde på Ejer Bavnehøj 24. august 2003. Krav om retfærdighed er således blevet en del af vores samfund og politiske prioritering. Derfor er de moderne fraser som krav på og ret til(,) blevET ret så almindelige, idet mange ønsker retfærdighed.
I Danmark(,) er man så privilegerede at have gratis skolegang og SU berettigede uddannelser, så alle er sikret skolegang. SU støtten er nødvendig for mange studerende, idet uddannelsesudgifter til f.eks. bøger kan være store. Når man gavner samfundet med en langvarig uddannelse, burde man få en støtte fra staten. Det kan ikke være rigtigt KOMMA som Nina Smith udtaler, at det skal være en nødvendighed at arbejde ved siden af studierne for at overleve tilværelsen. Man burde kunne fokusere fuldt og fast på sine studier. I Danmark mangler man akademikere, det ses bl.a. på lægemangel. Da handler det om(,) at gøre studierne attraktive i stedet for at skræmme de studerende væk med store regninger. (I)SOM modsætning til uddannelsessystemet i Danmark(,) ses USA med betalt skolegang, hvor kun eliten og de rige får uddannelse. Det system efterlader en mængde KOMMA som ikke har muligheder for at få en uddannelse og dermed ikke kan sikre sig selv en bedre økonomisk fremtid. USA er i denne sammenhæng det modsatte af vores velfærdssamfund KOMMA som Danmarks fundamentalitet bygger på.
I Danmark er der demokrati, det betyder ”folket styrer”(,). dermed er det hele befolkningen KOMMA der vælger politikerne. Nina Smith mener, at det er folk på overførselsindkomst, der vælger politikerne KOMMA og det må således være et flertal af befolkningen. Fordi man i dag tænker på økonomisk sikkerhed, og det er for mange vigtigt i deres politiske valg. Nina Smith giver her udtryk for en snæver betragtning KOMMA idet et politisk valg rækker udover økonomisk sikkerhed.
Nina Smith mener KOMMA at det hele munder ud i en diskussion om velfærdssamfundets formål. Det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre service-ydelser KOMMA mener hun, men det burde ikke være et grundlag eller en forudsætning for at få folk ud på arbejdsmarkedet. Der burde tages hånd om de svage i vores velfærdssamfund(,) og i stedet for at bebrejde bistandsmodtagere og folk på dagpenge osv. burde man se, hvordan man kan hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet igen. Man burde overveje omfordelingen af skattekronerne nøje, idet det essentielle i velfærdssamfundet er at sikre alles velbefindende.
Velfærdssamfundet overlever på folks mådeholdenhed, men folk på overførselsindkomst har ikke længere stolthed og moral til kun at benytte systemet hvis højest nødvendigt, udtaler Nina Smith. Og dog udtaler Nina Smith også, at hun ikke bebrejder dem KOMMA der gør brug af overførselsindkomsten. Hendes udsagn strider mod hinanden, på den ene side udsiger hun en moralsk dom over folk på overførselsindkomst KOMMA og på den anden side bebrejder hun dem alligevel ikke. Det er af stor vigtighed ikke at fremsige sådanne tvetydigheder, hvis man skal fremstå troværdig.
Nina Smith kommer med en interessant kritik i forhold til velfærdssamfundet. Det er altid sundt at fremføre(r) synspunkter og meninger KOMMA således at ens eget perspektiv nuanceres. I foregående diskussion fremstår Nina Smiths udsagn ensidigt, idet hendes menneskesyn henviser til generalisering og til en opfattelse af mennesket som en arbejdsmaskine. På den ene side fremfører Nina Smith synspunkter KOMMA hvor velfærdssamfundet bliver en politisk prioritering, men på den anden side gør Nina Smith befolkningen til syndebuk KOMMA idet hun igennem sine udtryk fremfører KOMMA at ansvaret for velfærdsamfundets beståen for længst er ophørt. Hun gør folk på overførselsindkomst og deres børn til syndebuk.
Det er svært at sige noget generelt om din måde at sætte kommaer på. Det virker på mig, som om du udmærket kender kommareglerne, men går kold, når du er færdig med at skrive opgaven. Det kender jeg udmærket selv. Men en fin opgave, synes jeg. Jeg har rettet enkelte sprogbøffer.
Skriv et svar til: HJÆLPP
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.