analyse, fortolkning og vurdering af digtene cementens vilkår og bilejer.

Cementens vilkår af Cicil Bødker
Analyse
Digtet form:
Digtet er ikke helt strofisk, fordi der ikke ofte er rim, men i hver strofe er der et rim. det kan siges at det er et ustrofisk digt, altså knækprosa. Det rim der er i digtet er enderim som fx trives/kives.

Digtets komposition:
Digtet er blevet delt op i 6 vers med 5 strofer/linjer i hver.

Digtets sprog og stil:
Det sprog der bliver brugt i digtet kan antyde at det er gammeldags sprog. Hun bruger ikke fremmedord. Cicil Bødker udtrykker sig billedligt (metaforisk) for at tale til forstand, følelser og sanser. Nogle af metaforerne som hun bruger, er således: ”Albuesygen” at bruge albuerne for at komme frem.
Det forfatteren har brugt som adjektiv er ”nerveslidende nær” det bruger hun til en udmalende beskrivelse, der fremkalder stemning hos læseren.
Nogle verber som man kan bruge i et digt kan skabe handling og evt. spænding. Cicil Bødker har fx brugt verbet: ” Bure af jernbeton, hvor mennesker tror de kan trives med hele sjæl”. Det betyder, at bure af jernbeton, som er nuværende huse, tror mennesker at de kan udvikle sig godt og være veltilpas med deres sjæl og personlighed.

Digtets art:
Det er et lyrisk digt (poesi), fordi det udtrykker følelser, sansninger og stemninger.

Digtets tone:
Hun taler ganske jævnt om det der forgår, men måske om det der forgår i hendes tanker.

Digtets tema:
• Vel fungerende samfund
• Menneskers forhold til hinanden
• Nyt samfund

Digtets budskab:
Livet kan være besynderligt når du ikke ved hvordan det skal fungere.




Fortolkning
Digtet kan fortolkes ved, at det omhandler et samfund, hvor mennesker bl.a. ”lever hinanden nerveslidende nær” , med andre ord lever de meget tæt ved siden af hinanden, så tæt at det er utåleligt.
”Bure af jernbeton
hvor mennesker tror
de kan trives
med hele sjæle
mens afkommet kives”

Af denne strofe fremkommer det, at de trods de forholdsvis trænge omstændigheder har forhåbninger om, at de vil kunne trives og leve side om side i fred og ro med resultater af frugtbarhed: ny fødte børn. Men det går ikke som håbet. Fjendskaber og skænderier opstår:

”Tunger hvæses
på køkkentrappens gelænder,
gråd
og gnidsel
af naboungernes tænder”

Mennesker bliver trætte og græder over at leve på den måde med andre. Det skaber et dårligt samliv med de mennesker, der lever nær en. Omstændighederne og forholdene er ikke så gode at leve i. Man får nok af at børnene gråd og den konstante uro.

”Albuesygen” bliver brugt på en dårlig måde, fordi hæren i familien, altså faderfiguren bruger den skamløst over sin omkreds: stikker andre mennesker. Hvilket børnene i øvrigt kommer til at arve. Faderen som er ”forsørgerens hær” bruger det meste af tiden på arbejde, for at forsørge familien, så dens medlemmer får et godt liv, men han er ikke klar over, at han gør det på en dårlig måde; ved at stikke børnene, da han ikke bruger tid med dem: ”børnene leger i rendestenene med faderens aftrådte tæer” . Rendestenen er et metafor, for en lav stilling i samfundet.

Man prøver at overskue det, man er sur over, eller det man har skændtes over, men det slår ud på et tidspunkt med blodløse reklamer. Hermed menes der, at reklamerne viser den nedenstående sociale rang som noget negativt. I stedet for at prøve på at skabe medlidenhed hos læserne, bliver den nedenstående rang fremstillet som iskold og blodløs af reklamerne.
Med ”cementens børn” menes der med, at børnene ikke kan komme højere op ad den sociale rang, end deres forældre. Cement menes, at børnene ikke kan formes til andet. De er allerede blevet formet, da cementen var flydende.

De ”sønderrevne principper”, hvilket er fx løfter eller erklæringer, der er skrevet på papir, som flyder langs fortovskanterne, de duer ikke længere, har ingen betydning mere.
Og digtet slutter med et indendørsbillede, hvor en kone sidder hjemme og koger grød på servanten.
Her mener forfatteren, at folkene har kastreret deres løfter og deres erklæringer , som ikke duede længere. Men stadig bibeholder de deres værdier og normer, som vi kan se på digtet i den sidste strofe: ”… og hjemme sidder en kone og koger grød på servanten”


















Bilejer af Benny Andersen
Analyse
Digtets form:
Digtet er ikke strofisk da det er knækprosa. Derfor kan man kalde det for et ustrofisk digt. Den er ikke blevet delt op i strofer. Der ikke noget rim eller rytme i selve digtet.

Digtets komposition:
Den måde digteren har ordnet sin tekst form på er at den ikke er blevet delt op i afsnit og strofer.
Det er som om det altid kredser om det samme hele vejen gennem tekstens handling.

Digtets sprog og stil:
Digtet er ikke så vanskelig at læse selvom det adskiller sig fra lidt normalsprog og at forfatteren udtrykker sig via nogle metaforer og sammenligninger som jeg ville komme ind på senere hen i fortolkningen. Metaforer og sammenligninger bruger forfatteren for at udtrykke sine følelser og sanser. På den måde kan han spille på læserens associationer, hvor læseren er jeg. Måske udtrykker han sig på den måde da han måske ikke kan komme frem i normalsprog eller på anden vis.

Digtets art:
Digtet er lyrisk da det udtrykker forfatterens stemning, følelser og sansninger.

Digtets tone:
Den måde forfatteren udtrykker sig på, er som om han taler til en anden person, som spiller rollen i digtets indhold, men det er ham selv han taler til. Når han siger: ” hvad drømte du om på natlige…” Tonen lyder vemodig, da han stiller det spørgsmål. Men jeg mener at det lyder på den måde gennem hele digtet.

Digtets tema:
• Drømme man vil opnå
• At stræbe efter det man ønsker eller drømmer om
• Stræbe efter noget, men ikke har stor betydning efter man har opnået.

Digtets budskab:
Materielle goder er ikke alt i livet. Man har os brug for andet så som kærlighed som er der til døden, men man ved aldrig hvad der ville ske med ens materielle goder.



Fortolkning
Digtet bilejer kan forklares på den måde at det omhandler en person som er i tvivl. Han ved ikke hvad han vil med sit liv.
Han drømmer om materielle goder som han godt ville have gå i opfyldelse. ”Ingen stor vogn, dog stor nok til dig og dine udasede drømme.” Her menes der, at han har så mange drømme og tanker at det ikke kan i gå i opfyldelse fordi de er enorme. Men han er i tvivl. Om han vil gøre efter sine ”ord”, tanker eller drømme, hvor forpligtelserne altid vender tilbage i sig selv som en ”bagerkringle”. Selvom man går efter sine drømme er der altid ens forpligtelser der kan være i modsætning til det. Som følge deraf er det som en ”bagerkringle” fordi det stopper det samme sted det har startet.
”Vi vil opsøge de blufærdige steder
Der har unddraget sig i jeres stræben
i årevis”.
Han har stræbet efter noget som har været genert for ham i årevis, for han vil opnå hans drømme, det kan være skamfuld for det er ikke materielle goder der er alt i livet, det er mere andre ting. Det er derfor han er tvivl. Han kan føle at han mangler noget end de drømme som han vil opnå. Han er måske tilfreds men mon han vil blive tilfreds til livets ende. Da han ikke har anden end materielle velvære. Han mangler noget andet som er kærlighed han har brug for som han ikke måske ligger mærk til men måske senere hen i livet efter ungdommen. Da han er i ungdommen ved han ikke hvad han vil med sit liv. Han har ikke mistillid nok til at måske tænke over hvad der er vigtigere i livet end materielle velvære eller vil ikke tænke over det i ungdomsalderen. Mon det er den bil der er alt for ham???






Sammenligning af de to digte
Disse to digte kan være under samme emner men er stik modsatte. Den første; cementens vilkår, handler mere om mennesker der er lav stillede i samfundet hvor der ikke kan gøres noget om på, hvor der derimod i bilejeren er lidt anderledes, fordi der er det som om drømmene går i opfyldelse når man er ikke er lav stillet i samfundet. Men man mangler fx kærligheden selvom man opnår det man vil have.
Cementens vilkår: Du er der hvor du er, kan ikke bevæge dig anderledes.
Bilejer: Du opnår det du vil, fordi du har mulighed.