Studievejledning

Hel klasse klage over årskarakterer?

14. maj 2006 af Tinabrønd (Slettet)
Jeg går i 1.g og afslutter nu fysik på C-niveau. Jeg kan ikke et ord fysik, og er heldigvis sluppet for at skulle op i det. Vores fysikundervisning har gennem hele året mildt sagt været elendig, og jeg opgav den første time og har siden da siddet nede på bagerste række og tegnet i fysiktimerne. Dog har jeg til min store glæde og overraskelse fået 10 i årskarakter..!
Dette er selvfølgelig ikke retfærdigt, mest fordi der er mange i klassen som rent faktisk forstår noget af det læreren siger, som har fået op til 2 karakterer mindre en jeg. Min veninde og jeg har nu gennemskuet, at vores lærer bare har givet karakterer efter vores samlede gennemsnit. Altså har vi 6 elever med højest gennemsnit fået 10 og dem med lavest fået 7 osv. Dette kan selvfølgelig godt bevises, men er det noget man kan klage over, nu når det er en hel klasse det gælder?
Vi har i øvrigt aldrig fået karakterer for vores afleveringer..

Håber I kan hjælpe

Tina

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. maj 2006 af allan_sim

#0.
Normalt skal der være mindst to karakterer i forskel mellem seneste standspunktkarakter og årskarakter, for at det kan betale sig overhovedet at påbegynde en klage. Men hvis der er særlige omstændigheder, der taler for, at der er foregået noget underligt, så kan der naturligvis skrides ind alligevel.
Ovenstående beskrivelse falder ind under sådanne omstændigheder, og jeg ville tage en snak med din studievejleder, hvor du forklarer situationen. Vedkommende vil derefter sandsynligvis henvise til rektor, hvis det lyder plausibelt, at karaktergivningen er vilkårlig.

Skriv et svar til: Hel klasse klage over årskarakterer?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.