Debat
Farvel til almen dannelse?
I gymnasiet var dansk stil og samfundsfagsrapport mine favoritdiscipliner. Men nu kan jeg ikke lade være med at tænke på om disse evner går rent til spilde, når jeg efterhånden bliver en mere og mere teknisk anlagt økonom med et specifikt ansvarsområde?
Jeg tænkte på om nogle af de nuværende universitetsstuderende – gerne dem der læser noget naturvidenskabeligt el. hardcore samfundsvidenskabeligt – kunne udtale sig om hvordan det er ikke i faglig/professionel sammenhæng at kunne bruge sine sproglige/filosofiske evner. Hvis du f.eks. er ansat som ingeniør, men også er god til at skrive osv., så kan du vel aldrig score noget direkte på dine skriftlige evner selvom det selvfølgelig ikke er noget negativt?
Svar #1
29. juni 2006 af mackie (Slettet)
Jeg tænker også om man mon ikke kommer til at savne det mere humanistiske aspekt? hmm... Tror næppe den smugle videnskabsteori jeg får kan være tilfredsstillende. Men måske man kan være heldig at der blandt de mange grupper/klubber/andre mærkelige ting der er på uni, at der findes en for skabs-humanister :)
Ellers er det vel noget med at tænke kreativt mht valgfag, videreuddannelse og i forbindelse med jobs. Mon ikke man kunne få nogle mere interessante stillinger på denne måde? Har da hørt at folk der kan flere ting (altså har flere kompetancer) er eftertragtede.
Svar #2
29. juni 2006 af Mac3 (Slettet)
Svar #3
29. juni 2006 af mackie (Slettet)
Svar #4
29. juni 2006 af Mac3 (Slettet)
Jeg studsede ikke over, at almen dannelse kun skulle dække de to nævnte ting.
Dansk og samfundsfag er fag, altså falder de ind under uddannelse, ikke dannelse.
Uden almen dannelse, som man iøvrigt ikke arbejder med i gymnasiet, kun i folkeskolen, ville man ikke kunne følge en videregående uddannelse og da slet ikke bestride en stilling efter endt uddannelse, man fungerer simpelthen ikke i vores samfund uden en vis grad af almen dannelse.
Almen dannelse har intet med dansk, matematik eller samfundsfag at gøre.
Svar #5
29. juni 2006 af culla (Slettet)
Svar #6
30. juni 2006 af Roman Garcia
Faget dansk kan selvfølgelig bruges. Man lærer naturligvis noget med at skrive korrekt. Det kan altid kan bruges, da det er en kompetence, som man bør besidde. Underligt nok er latin også et fag, som kan bruges. I latin er grammatikken naturligvis essentiel. Korrekt kommatering er naturligvis altid en evne, som kan benyttes.
Med hensyn til samfundsfag på gymnasiet, så kan man benytte den viden, man har tilegnet sig som en form for grundviden. De informationer man får på uni er næsten altid ny viden, men det er godt at have den fundamentale vide om samfundets opbygning, som man får i samfundsfag.
Ydermere kan man naturligvis bruge sprogfærdighederne, hvis man vil en periode til udlandet og læse.
Det er umiddelbart de fag fra gymnasiet, som jeg kan bruge på universitetet. Man skal mere se gymnasiet som en udvikling, hvor man udvikler færdigheder. Man vil næsten aldrig kunne inddrage noget direkte fra gymnasiet på universitetet, da det primært er ny viden man beskæftiger sig med.
Derfor skal man heller ikke slappe, blot fordi man har fået gode karakterer i gymnasiet. Alle begynder fra nul igen. Springet fra gymnasiet er ligeså stort og muligvis større end springet fra folkeskolen til gymnasiet. Gode karakterer i gymnasiet er overhovedet ikke ensbetydende med gode karakterer på uni. Man er aldrig bedre end sin seneste eksamen.
Svar #7
30. juni 2006 af 150972 (Slettet)
Svar #8
30. juni 2006 af mackie (Slettet)
Svar #9
30. juni 2006 af mackie (Slettet)
Svar #10
30. juni 2006 af Roman Garcia
Jeg deler ikke denne frygt for at blive for ensporet.
Der er mange elementer i de enkelte fag. Eksempelvis benytter man både sprog- og skrivefærdigheder meget. Man kommer formentlig ikke til at arbejde med old, men man får derimod nogle nye fag, som muligvis er mere interessante.
Efter min mening er det ikke tvingende nødvendigt at dække behovet for "stimulering" i fritiden, da man hvert fag indeholder mange forskellige aspekter. Hvis man er samfundsvidenskablig studerende, så beskæftiger man sig ikke kun med statistikker, men man beskæftigere sig med mange forskellige elementer i samfundet. Ens interesser bliver altså dækket af studiet.
Naturligvis får man ikke dækket behovet for at læse old, hvis man vælger samfundsvidenskab, men så burde man nok også have læst old.
Svar #11
30. juni 2006 af mackie (Slettet)
"Jeg deler ikke denne frygt for at blive for ensporet"
Hehe nej, men nu læser du jo også på en videregående uddannelse :P
Kan godt se at der er en del forskellige ting når man læser jura som du gør, men jeg tænkte også sådan mere generelt. Hva med nogle af de mere hardcore naturvidenskabelige uddannelser?
Svar #12
30. juni 2006 af Roman Garcia
Vedrørende de mere hardcore naturvidenskabelige uddannelser, så har man naturligvis også en lang række muligheder for at vælge efter interesse.
Selvfølgelig kan man vælge flere forskellige retninger på humaniora og samfundsvidenskabeligt fakultet, men derfor er mulighederne der stadig for at vælge meget forskellige retninger. Også på naturvidenskab.
Når man vælger en videregående uddannelse, så (skulle man gerne) vælger man efter interesse. Det vil sige, at man får mulighed for at afprøve en lang række fag inden for det interesseområde. Videregående uddannelser er naturligvis ikke alment dannende, så man får ikke idræt og old, men man har stadig en masse forskellige interesser dækket.
Hvis man ikke mener, at ens interesser for old bliver dækket, så burde man have læst old.
Jeg kan overhovedet ikke se, hvor problematikken vedrørende overgangen fra en alment dannende uddannelse til en videregående uddannelse skulle være.
Det er netop det fede, at man arbejder med en lang række emner, som ofte passer til ens interesser.
Skriv et svar til: Farvel til almen dannelse?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.