Dansk

Kroppen (dansk stil)

23. februar 2004 af Garfield (Slettet)
Hej...

Jeg håber virkelig nogen lige vil tage sig 5 min, til at læse nedenstående...

Jeg skal sammenligne to teksters syn på kroppen, den ene går det fint nok med, men, men, men den anden...?

Jeg er dog kommet frem til at Jørgensen ser på kroppen som en brugsting... men det kan jeg jo ikke skrive så frygtelig meget om... her er teksten...

Teksten er fra tidsskriftet Hug nr. 60, 1991. Den er uddrag af et interview med plastikkirurg Anna Jørgensen, Erichsens'- klinik i Charlottenlund.
Når folk henvender sig til en speciallæge i plastikkirurgi, så har de ofte overvejet det grundigt inden, dels på grund af prisen, dels på grund af, at det stadigvæk er et tabu-område herhjemme. Og endelig selvfølgelig fordi bivirkningerne kan være store.
Det er mindreværdskomplekser, angsten for alderdommens forfald og frem for alt følelsen af at være forkert, der er årsagen til, at folk til sidst vælger plastikkirurgien - også selvom de må spare sammen i årevis for at få råd eller måske endda tage et lån i banken.
»Det er langt fra alle dem vi taler med - som bagefter bliver opereret. Det er under halvdelen, tror jeg. Nogle siger selv fra, når jeg redegør for bivirkningerne. Andre sender jeg hjem med en besked om, at en ansigtsløftning godt kan vente ti år endnu. Og endelig er der dem, som allermest har brug for at få at vide, at deres bryster f.eks. ikke er spor forkerte, men helt som de skal være. Nogle gange tror jeg simpelthen deres problem bliver løst så snart de bliver bekræftet i deres normalitet og får sagkundskabens ord for, at der ikke er noget i vejen med dem,« siger Anna Jørgensen.
Hun tilføjer, at det bestemt ikke er de neurotiske typer, der finder vej til klinikken i Charlottenlund.
»Det er almindelige mennesker fyldt med komplekser. De mangler selvtillid og nogle gange også selvforståelse.
De følelser er fælles for alle sociale lag. Det er langt fra kun Gentofte-fruerne, der kommer for at få rettet op på facaden. Det er lige så ofte rengøringskonen eller fabriksarbejderen, som måske har sparet sammen i årevis eller direkte været i banken efter et lån for at få råd. En månedsløn for et par nye bryster. Det er dyrt, men et spørgsmål om at prioritere,« mener Anna Jørgensen.
»Jeg kan ikke se, der er den støre forskel på, om man vil bruge sine penge til en ny bil, en ferierejse eller til lidt forskønnelse af sin gamle slidte krop,« mener hun.

tak skal du have...

varm karma Lasse


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. februar 2004 af katie (Slettet)

Jeg vil gerne forsøge at hjælpe...Skrev danskopgave om emnet ud fra bogen plastic!! Jeg mener at teksten sætter fokus på at man som menneske kan have ydre komplekser men at det ikke altid er en løsning på dem at ændre fysisk på ens krop. Teksten lægger op til at det er normalt at man som menneske har en vis potion mindreværd, men at det er helt iorden. Folk er forskellige, og for at imødekomme dette kan man enten operere deres selvværd bedre...eller ændre på det indre i folk, og derved gøre dem lykkelige.

Teksten fortæller også noget om at det ikke er hvad som helst folk vil udsætte deres krop for. Der ud fra mener jeg at du kan skrive at selv om der er utilfredshed med kroppens ydre, er det det indre der mange gange skal ændres på før at et menneske nogensinde vil være tilfreds med sig selv. Og denne påstand underbygger plastikkirugen i teksten, ved at give plads til den beslutning om ikke at lade sig skære i.

Svar #2
23. februar 2004 af Garfield (Slettet)

#1 --> Så skrækkelig mange tak... var kørt lidt fast... så det er en stor hjælp :P

varm karma
Lasse

Skriv et svar til: Kroppen (dansk stil)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.