Side 2 - skitser rettelse - Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Brugbart svar (0)

Svar #21
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Du bliver nød til at kunne analysere bilagene, for at finde de respektive konti.

Brugbart svar (0)

Svar #22
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

(spørgsmålene i #20 skyldes dine manglende begrundelser for svar i #19, der derfor blot kan være simple gæt. Et gæt giver ikke bedre forståelse for emnet, derfor bør du altid give et velbegrundet svar)

Svar #23
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

Det står ikke i min bog 1221 debitorer..
fordi det er salgsfaktura til et stedet er vi så ikke sælger ??

1221 debitorer = 900 kredit
12330 Giro = 1125 debet
14262 salgsmoms = 225 debet.

skal den være sådan??
respektive??

Brugbart svar (0)

Svar #24
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

#23 Der er ikke nogen konto der har nummeret 1221. Jeg snakkede om hvilken type det var. Alle debitorer har et kontonummer der starter med 1221! Altså er kontotypen en DEBITOKONTO, når den starter med 1221.

Det at kontotypen er en debitorkonto, fortæller dig, at det er en der skylder os penge (modsat kreditor konto, hvor det er os der skylder dem penge). Den oplysning sammen med salgsfaktura, fortæller dig at du har solgt noget til en kunde.

Når du har solgt noget, til "Betaling: pr. 14 dage" Har du altså solgt noget, som først skal betales om 14 dage. Det vil sige du har solgt noget på kredit. Når du sælger noget på kredit, får du ikke pengene med det samme, og kan altså ikke lægge penge du ikke har, ind på din girokonto.

Du har forhåbentlig også lært, at en debitorkontos saldo er i debet. Derfor skal du kun kreditere den, når der er tale om 1) Debitors betaling af udestående; 2) når der er tale om en kreditnota, hvor handlingen købet rettes tilbage igen.

Hvis i bruger bøgerne fra Trojka, findes der bag i den lille lærebog, et eksempel på, hvordan de forskellige konti skal posteres (med mindre de har fjernet de i nyere udgave af bøgerne).¨

Din lærer har formentlig også have sagt noget som følgende:
Det er ofte nemmest at starte med at placere det fulde beløb (det nederste), og herefter fordele det på de forskellige modkonti.
I burde have fået gennemgået hvilken saldo de forskellige konti på jeres kontoplan har som udgangspunkt. En varedebitor (konto 1221xxx) kan f.eks. teoretisk på HG/HH niveau ikke opleve at få sin konto's saldo i kredit. I så fald vil han blive en varekreditor istedet (Hvilket man også godt kan være samtidig, men i så fald har varedebitoren også en varekreditor konto i firmaet - Det kan aldrig ses via samme konto)

Brugbart svar (0)

Svar #25
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Og når debitorer/kreditorer har deres eget kontonummer i virksomheden (Når dette oplyses), skal det altid bruges, istedet for samlekontoen (Den der bare hedder varedebitorer eller varekreditorer)

Brugbart svar (0)

Svar #26
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Rettelse i #24 for at være sikker på du ikke tror det hedder debitokonto: "Altså er kontotypen en DEBITORKONTO"

Svar #27
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

oh man! Tak for en laaaaaaang forklaring... hehe jeg fatter da a hat hehe. men stor ros til dig.

dvs 1221 er en debitiokonto da, den starter med 1221. Der er en der skylder os penge, fordi vi har solgt en vare og personen skal betale om 14 dage.

jeg er sådan med men så meget tekst forvirre en. Jeg er forvirret.. :(

hvor skal jeg så placere beløbet synes du? forstår hellere ikke meget Eø..

hvis det ikke kommer i dag fx og det kommer om 14 dage skal jeg så placer den eller ej??

Svar #28
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

hvor ville det være smartest?

Brugbart svar (0)

Svar #29
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Du placere hele beløbet på debitors konto, for han skal jo betale det hele inkl moms.

Når du har solgt varer, hvilke to konti skal du så altid bruge? (hint: Det skader ikke at se hvad du har gjort i tidligere situationer, der ligner denne lidt, altså med at sælge varer.)

Svar #30
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

225 D
900 D
1125 K

Svar #31
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

Salgsmoms 14262: 225 debit
Varelager 12110 :900 debit
Skovbørnehave 122109 : 1125 kredit

Svar #32
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

Er min opgave rigtig nu.. fortsætter lige med bilag 238,328 og 444

Brugbart svar (0)

Svar #33
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Nej. Den er helt forkert.

For det første: Konto 122109 - Hvad har jeg lige sagt omkring saldoen på debitorkonti?

"I burde have fået gennemgået hvilken saldo de forskellige konti på jeres kontoplan har som udgangspunkt. En varedebitor (konto 1221xxx) kan f.eks. teoretisk på HG/HH niveau ikke opleve at få sin konto's saldo i kredit. I så fald vil han blive en varekreditor istedet (Hvilket man også godt kan være samtidig, men i så fald har varedebitoren også en varekreditor konto i firmaet - Det kan aldrig ses via samme konto)"

Varelager er opgjort i købsprisen for vare. Altså når du køber varer hjem til lageret. Men når du sælger, sker det jo til en salgspris, der angiveligt er højere end købsprisen. Prøv at se hvad du har gjort ved bilag 13, som du lige har lavet!!!

Mht. salgsmoms, forstår jeg ikke hvordan du kan finde på at sætte den i debet? Se igen bilag 13, som du lige har lavet! Desuden burde du vide, at salgsmoms altid har saldo i K - som jeg fortalte i #27, at i med meget stor sandsynlighed har fået gennemgået af jeres lære.

Brugbart svar (0)

Svar #34
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Har du evt. overvejet at kigge i lærebogen? Det findes med stor sandsynlighed også deri.

Svar #35
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

var stadig forkert??? hvordan??

Brugbart svar (0)

Svar #36
11. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

Har jeg jo lige skrevet i #33. Jeg gider ikke mere, hvis du ikke læser hvad jeg skriver tilbage på dine løsningsbud.

Svar #37
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

I min bog er der givet et eksempel :

Købsfaktura nr. 1214 fra Peter Hansen, Odense (konto 142205):
Handelsvarer..................12000 kr.
+emballage...................1000 kr.
13000 kr.
+moms........................3250
Ialt..........................16250

Faktura 1214, Peter H. Varer + emballage: Varelager : Debet : 13000 kr.

købsmoms : Debet : 3250 kr.

Peter Hansen, Odense : kredit : 16250

Samme måde har jeg gjort men forstår ikke hvorfor det kan være forkert.

Svar #38
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

Jeg læser dem men jeg forstår dem ikke Vange

Svar #39
11. december 2006 af Susan-sun (Slettet)

så står der vaekøb på kredit

12110 : Varelager : Debet
14261 : Købsmoms : Debet
14220(1): Varekreditorer : Kredit

Brugbart svar (0)

Svar #40
12. december 2006 af SomeOneMore (Slettet)

#38 Det er selvfølgelig så i orden. Dit eksempel i #37 er det modsatte af, hvad du skal gøre her. Læg mærke til kontonummeret for Peter Hansen - starter med 1422. Han er altså kreditor. Det du arbejder med nu, er en debitor. 2 modsætninger.

Du skal gøre helt det samme som i bilag 13, for du sælger en vare. Den eneste forskel er, at du ikke får pengene kontant, men har pengene til gode hos debitor (122109).