Gider nogen mon kigge den her igennem?? lidt lang, men kunne jo være der var en der gad give feed back.

Formål:
Det er øvelsens formål at undersøge en dagskost indhold af energi og næringsstoffer. Herefter undersøges om denne opfylder kravene til en ernæringsrigtig kost.
Teori:

Mad er kroppens brændstof. Ligesom en bil behøver benzin for at kunne køre, er maden en nødvendighed for, at kroppen kan fungere. Maden indeholder energi. Energien bruges til, at kroppen kan yde noget og opretholde kropstemperaturen mm. Energi indeholder næringsstoffer, der alle består af kemiske forbindelser, som indgår i forskellige processer i kroppen. Føden består af store molekyler, der spaltes til mindre molekyler så de lettere kan optages i kroppen. Føden får en større overflade og bliver lettere at nedbryde. Optagelsen af maden sker gennem tarmvæggen ved hjælp af blodet.
Energibehovet varierer alt efter køn, størrelse, alder, aktivitetsniveau, graviditet og ikke mindst stofskiftet. I princippet skal energiindtaget helst svare til energiomsætningen, så der ikke opstår problemer som overvægt eller undervægt. En god ernæring består af alle de vigtige næringsstoffer kroppen har brug for. Energien i maden kommer fra kulhydrat, protein, fedt og alkohol. I en ernæringsrigtig kost er energien fordelt således:

Energiindholdet i de 3 stoffer:

1 gram KULHYDRAT indeholder 17 kJ
1 gram PROTEIN indeholder 17 kJ
1 gram FEDT indeholder 38 kJ

En ligeså vigtig del af kosten er vitaminer, mineraler og vand. Disse kan i teorien kunne dækkes ind ved hjælp af en god og varieret kost. Vitaminer og mineraler er vigtige byggematerialer. De findes i forskellige fødevarer, men kan også indtages i form af kosttilskud. Mangel på disse kan forsage ubalance i kroppen. Der findes en lang række af Vitaminer og mineraler, der alle har en effekt på kroppens funktion. Grundstoffet jern er f.eks. et yderst vigtigt mineral. Et voksent menneske indeholder normalt tre til fire gram jern. Jern indgår i de røde blodlegemer som en del af hæmoglobin. Hæmoglobin er et molekyle, der er sammensat af jern som kaldes photohæm eller hæm, samt en proteindel der kaldes globin. De røde blodlegemers primære rolle er at transportere O2 rundt i kroppen. O2 bindes til hæmoglobinet og herved indgår jern i en vigtig funktion i kroppen. Jernmangel kan medvirke til træthed, bleghed og ses ofte ved kvinder med menstruation. Kilden til jern er kød, fisk, bælgfrugter, havregryn, æg osv.
Vand drikkes, men findes også i fødevarer. Kroppen består af 40-75% vand, afhængig af alder, køn, vægt og ernæring. Vand er afgørende for, at legemstemperaturen kan reguleres. Når vi sveder fordamper vand fra huden, så kroppen afkøles. Vand er også aldeles vigtig for fordøjelsen. Fordøjelsen sørger for, at de stoffer som kroppen ikke optager udskilles via afføring. Det anbefalede daglige indtag er 2½ l, hvoraf 1 l kan/skal komme fra mad.

Forsøget:

I løbet af en dag blev alt den mad, der blev indtaget målt og skrevet ned. Hver fødevare blev noteret. F.eks. 50 g havregryn, 2 dl skummetmælk osv.

Databehandling:

Ud fra (FM) kostprogram udregnedes kostens samlede indhold af energi, procentfordelingen mellem kulhydrat, protein og fedt, P/S forhold, fiberindhold, vitaminer og mineraler. Se bilag 1.

Programmets udregninger viser følgende:
Daglig energiindtag:
Totale energiindtag = 8231 kJ
heraf:
Fedt = 7 % heraf kommer = halvdelen fra polyumættede fedtsyrer.
Kulhydrat = 71 % heraf kommer = 59 % fra stivelse og 12 % fra sukker.
Protein = 22 %
Fiber, vitaminer og mineraler se bilag 1.

Diskussion:

Det samlede energiindtag var 8231 kJ, det anbefalede energiindtag for kvinder (19-30år) er 8600 kJ. Energiindtaget er derfor udmærket, taget i betragtning af ønsket vægttab, hvor der derfor skal indtages mindre end anbefalet.
Energifordelingen på = 7 % fedt, 71 % kulhydrat, protein 22 % stemmer ikke overens med den anbefalede fordeling. Fedt procenten er alt for lav, dog ligger P/S tallet fint, her 1,02 det anbefalede: 0,5<. Dvs. forholdet mellem polymættede- og mættede fedtsyrer er godt.
59 % af det samlede kulhydratindtag kommer fra stivelse og 12 % fra sukker. Dette er fint da det anbefalede er ca. 10 % sukker. Kulhydrater inddeles i 3 efter deres molekylestørrelse, mono-, di- og polysakkarider. Mono- og disakkarider er de simple kulhydrater, som optages hurtigt og giver hurtig energi. Polysakkarider er de komplekse kulhydrater. De giver energi i længere tid. Fordi de består af lange kæder, tager det tid at nedbryde dem til mindre, derfor opholder de sig længere i mave-tarmkanalen og mætter i længere tid. 59 % af de indtagende kulhydraterne kom fra stivelse, som er polysakkarid, derfor er der indtaget de gode kulhydrater(komplekse).
Der er på den pågældende dag indtaget 43 g fibre, hvilket er fint da der anbefales ½ g pr. kg legemsvægt: Min vægt = 62 kg, derfor 62*0,5 = 31 g. Fibrene i min kost kom den dag fra havregryn, grøntsager, brød og spagetti.

Vitaminer og mineraler. Sammenlignes der med de anbefalede mængder ser tallene således ud:
A–vitamin = 4,3 mg, anbefalet = 1 mg
C-vitamin = 183 mg, anbefalet = 45 mg
B1 = 1,3 mg, anbefalet = 1,5 mg
B2 = 1,5 mg, anbefalet = 1,8 mg
Ca = 1052 mg, anbefalet = 800 mg
Fe = 19 mg, anbefalet = 10 mg

A-vitamin er over det anbefalede. A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der er nødvendigt for øjne (synet), hud og slimhinder.
C-vitamin ligger en del over det anbefalede, men da man som hovedregel ikke kan overdoseres af vitamin, skal der mere til. C-vitamin er vigtig for dannelse af bindevæv og immunforsvaret.
B1 ligger næsten på den anbefalet mængde. B1 er vigtig for nervefunktionen.
B2 indtaget er stort set hvad der anbefales. B2 er vigtig i omsætningen af kulhydrat og protein.
Ca ligger også tæt på det anbefalede indtag. Ca indgår i opbygningen af knogler, tænder og har betydning for nerve- og muskelfunktion.
Fe (jern) indtaget er næsten dobbelt så stort som anbefalet. Jern indgår i blodets hæmoglobin.
Som sagt afhænger energibehovet af bl.a. alder og vægt. Et spædbarn skal have mere energi pr. kg legemsvægt. Børn vokser meget hurtigt og skal derfor have energi til at opbygge nye celler. Væksthastigheden aftager jo ældre børn bliver, og dermed også energibehovet.

BMI = body Mass index (kropsmasseindex), er kropsmassen/(højde i m)2. Indexet bruges til at udregne om personen er undervægtig eller overvægtig, dog skal der tages i betragtning at muskelmasse varierer fra person til person, og at personen måske ikke er færdig med at vokse.

Body Mass Index:
20 – 25 = normalvægtig
25 – 30 = moderat overvægtig
30< = meget overvægtig

Mit BMI – tal = 62kg/(1,67m2) = 22,23
Ud fra tabellen svarer mit BMI til normalvægtig.

Overvægt og undervægt skyldes ubalance mellem energiindtag og energiomsætning. Indtages der flere kalorier, end der bliver brugt kan overvægt indtræde. Danskernes madvaner er efterhånden begyndt at ligne amerikanernes mere og mere. Stadig voksende portions størrelser på fastfood restauranter, øges i takt med antallet af overvægtige danskere. Ca. 10 % af den danske befolkning er i dag svært overvægtige. Det er især blandt børn og unge end stort problem. Lokkende reklamer i Tv, McDonald’s restauranter, for lidt motion pga. computere osv. er årsag til det høje antal. Overvægt kan medføre både fysiske og psykiske sygdomme. De hyppigste er, hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, blodpropper, inaktivitet osv. De psykiske konsekvenser kan være mindreværdsfølelse, mobning osv.
Undervægt er ikke så omtalt et problem som overvægt. Undervægt medfører afmagring, træthed, øget modtagelighed overfor andre sygdomme, da kroppens immunforsvar ikke fungerer optimalt. Underernæring går værst ud over børn, der ikke kan vokse normalt.

Ud fra klassens energiindtag (se bilag 2) kan det konkluderes, at de fleste ligger relativt tæt på deres anbelfalede energiindtag. De fleste har et fint fedt og protein indtag. For pigernes vedkommende ligger et par stykker af dem langt under det anbefalede indtag af fedt, hvilket hænger godt sammen med at mange unge kvinder forsøger at tabe sig. Generelt kan der siges at klassens kostvaner er udmærkede, i forhold til hvordan energifordelingen. Det er dog ikke alle der følger den helt så godt. P/S tallene er generelt gode nok, da disse skal ligge over 0,5.

For mit eget vedkommende er mit samlede energiindtag helt fint. Procentfordelingen skal dog ændres på. Dette kan fx gøres ved at skære ned på portions størrelse af ris og spagetti, der har et stort indhold af kulhydrater (stivelse). Samtidig kan der bruges planteolie til tilberedning og indtages mere fed fisk. Disse indeholder de umættede fedtsyrer. Ved indtagelse af fed fisk vil også proteinindtaget øges, hvilket også var for lavt i min kostanalyse.