Kemi

Den bedste base

12. februar 2007 af Christinana (Slettet)
Opgave:
Begrund hvilken af følgende stoffer, der er den stærkeste base: methylamin, dimethylamin eller trimethylamin.


Tja, jeg er lidt på herrens mark. Skal jeg kigge på reaktionsmekanismer?

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. februar 2007 af Larsendrengen (Slettet)

I vand:

(CH3)2NH > CH3-NH2 > (CH3)3N > NH3


I gasfase:

(CH3)3N > (CH3)2NH > CH3-NH2 > NH3

Forklaringen på denne forskel er kompliceret.

I gasfase øges basestyrken jo flere methylgrupper der sidder på N. Det forklares så ved at methylgruppen kan donere en lille smule elektrondensitet ind på N, og det gør så N's lonepair "størrere", dvs. mere basisk. Dette gælder dog kun for methyl, ethyl og propylaminerne.

Hvorfor det så forholder sig noget anderledes i vand skyldes solvatisering. Det betyder hvordan solventmolekylerne (her er det vand) lægger sig rundt om de enkelte aminer. Jo bedre ammoniumionen er stabiliseret jo stærkere har basen været (!). Men da methylgrupperne både har en rumlighed og en smule fedtkarakter, så er det altså et kompromis mellem hvor meget elektrondensitet CH3 grupperne kan donere og så hvor godt den korresponderende ammoniumion er stabiliseret. Her viser det sig så at 2 stk methylgrupper er det bedste. Når der kommer en tredie på (trimethylamin), så er det den dårligere solvatisering/stabilisering af Me3NH(+) som gør udslaget.

Håber det gav lidt afklaring.

Svar #2
13. februar 2007 af Christinana (Slettet)

Mange tak for den gode og meget uddybende forklaring! Det kan bruges :) Jeg skal dog lige slå nogle af ordene op, men jeg tror jeg forstår grundideen.

Skriv et svar til: Den bedste base

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.