rettelse af min stil....!!!

Hej jeg ville være taknemlig, hvis nogen havde tid til at se på min stil:)


Rote Korallen.(dansk)

Jeg sad længe hos min elskede og stirrede ud i luften jeg tænkte på hans historie hvorfor han ikke ville fortælle den og hvorfor han ikke ville høre på min. Han lå bare der i sengen og så op på mig med sine fiskegrå øjne i det fiske grå ansigt. Egentligt var der ikke de store forskel på når han var død og levende, der var helt stille i lejligheden, lyset ramte i det samme min elskedes ansigt det blev endnu mere dødt at af det går lys. Han var død og så ud om han havde været det længe. Jeg græd ikke hvorfor skulle jeg det min elskedes havde jo altid været død.

Jeg gik ned mod kirkegården havde dagen før aftalt med præsten at jeg skulle komme og tale med ham om begravelsen jeg ville gerne smide ham i havet men det mente han ikke man kunne. Vi diskutere det frem og tilbage og blev enige om at han skulle begraves en lille uges tid efter.
Jeg gik hjem så på min elskede. Tænkte at det ikke var det ”liv ”han havde levet så jeg gav ham noget pænt tøj på satte ham ud i bilen. Hvor længe var det egentligt siden han havde været uden for.

Jeg lejede en lille båd på havnen sejlede så langt ud at ingen kunne se os og smed min elskede over bor så ham synke længere og længere ned i det grå hav. Jeg kunne se noget rødt glimte i det svage sollys som trængte ned gennem det mørke vand.

Rote Korallen.(tysk)

Ich saß lange Zeit nach meinem Geliebter und starrte vor mich hin. Ich dachte an seine Geschichte, warum wollte er sie nicht erzählen? Und warum wollte er nicht meine hören? Er lag nur in dem Bett und sah an mich mit seinen toten fischgrauen Augen. Eigentlich war der Unterschied im ihm als er tot und lebend nicht groß. Da war ganz still in dem Zimmer, das Licht betraf im selben Augenblick das Gesicht meines Geliebter, es wird noch toter in dieses Licht. Er war tot und es sah aus, wie er tot in lange Zeit gewesen war. Ich weinte nicht, warum sollte es, meine Geliebter ist doch immer tot gewesen?

Ich ging nach dem Friedhof, ich hatte dag vor Tag mit dem Pfarrer verabreden dass ich kommen sollte und mit ihm um die Beerdigung sprechen.ch wollte ihm gern in das Meer werfen, aber der Pfarrer meint dass so tut man nicht. Wir diskutierten hin und her und vereinbarten dass meine Geliebter sollte um eine kleine Woche begraben werden.
Ich ging Zuhause sah zu meinem Geliebter, und dachte dass es nicht war das leben dass er leben hat, so ich gab ihm seinen hübschsten Anzug an und setzte in das Auto. Wie lange Zeit war es seit er draußen gewesen war?

Ich miete ein kleines Boot aus dem Hafen, und segelte so lang aus dass niemand uns sehen konnten und warf meine Geliebter über Bord. Ich sah ihn sinken längere und längere ins graues Meer. Ich sah etwas rot in das schwache Sonnenlicht, das ich sah durch das finstere Wasser schimmern.


pyyyyhaa.......og det var så det:)