Fysik

Fysik >< Matematik

21. april 2007 af MiaMette (Slettet)
Skal man være god til matematik for at studere fysik på universitetet?

Er fysik ikke mere præget af matematik end kemi er på uni?

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. april 2007 af Lurch (Slettet)

Matematik er helt sikkert et essentielt værktøj på fysikstudiet. Så man skal meget gerne have både lyst og evner til at bruge matematik ofte. Den matematik der anvendes bygger videre på gymnasies høj niveau, og disse ting læres gennem kurser på universitetet.

Min erfaring er at på ren fysik er der ikke meget kemi, kun hvis det aktuelle emne tilfældigvis er meget betydningsfuldt indenfor kemi.

Brugbart svar (0)

Svar #2
21. april 2007 af Riemann

Det er bestemt ikke en ulempe at være god til matematik, når man læser fysik på uni. - Og jo, det er mere matematisk krævende end kemi.

På fysik har man matematik halvdelen af tiden i det første 3/4 år. På kemi er det lidt mindre såvidt jeg husker.

Alt efter hvad man specialiserer sig for inden for fysikken er det meget forskellige, hvor meget matematik man skal lære (og det er også forskelligt, hvor "svært" det matematik man kommer til at lære er).

Alt efter hvilken slags fysik man specialisere sig for er det fog meget forskelligt, hvor meget matematik man skal lære.

Der er nogen former for teretisk fysik, hvor man nærmest er mere matematiker end fysiker, og omvendt er der også grene af fysikken, hvor man kun får brug for det mest basale matematik.

Svar #3
21. april 2007 af MiaMette (Slettet)

Hvilke områder indenfor fysikken bruger man så svær matematik, og hvilke områder bruger man let matematik?
Bare så jeg har en ide om det.

Brugbart svar (0)

Svar #4
21. april 2007 af Riemann

I teoretisk partikelfysik bruger man eksempelvis en masse ret avanceret matematik.

Der er mange forskningsområder, hvor man kan nå meget langt med det matematik, som man lærer på første år.

Eksempelvis er der datering vha radioaktivitet. Her kan eksempelvis analysere is-kerner fra Grønland og herudfra finde ud af, hvordan atmosfæren så ud for tilbage i tiden (Det er ret aktuelt i forbindelse med modeller for global opvarmning).

Når man laver eksperimenter er det ofte også nok med det mest basale matematik. Her handler det ofte om, at vurdere hvordan man får et opstilling til at give de mest rigtige resultater.

Brugbart svar (0)

Svar #5
21. april 2007 af Lurch (Slettet)

Det kommer jo an på....
Alle felter indenfor fysik kan gøres matematisk svære, alt efter hvor dybt man går ind i emnet. Under dit fysikstudie vil du under alle omstændigheder møde både meget matematisk fysik og lidt mere "blid" fysik. Så kan du jo selv bedømme derefter hvad du kan lide.
Der er dog eksempler på meget matematiske discipliner, så som kvantemekanik og generel relativitetsteori.
Teoretisk fysik vil altid være ret matematisk, mens eksperimentelle fysikkere ikke altid er så matematiske i deres dagligdag

Svar #6
21. april 2007 af MiaMette (Slettet)

Tak for svarene!

#5 "Under DIT fysikstudie vil DU under alle omstændigheder møde..." Hehe, hvem siger jeg vil læse fysik??

Svar #7
21. april 2007 af MiaMette (Slettet)

Hvad med sådan noget som programmering i fysik? Er det et "redskab" man benytter ofte?

Brugbart svar (0)

Svar #8
21. april 2007 af Lurch (Slettet)

#6 erstat dit med et og du med man, så skulle den være i orden.

Programmering er meget anvendt indenfor fysik, da fysik ofte handler om at lave modeller som man kan simulere på en computer. Så der er masser af programmering involveret i mange fysikområder

Svar #9
21. april 2007 af MiaMette (Slettet)

Ja, nu er det fint! ;)

Ved I for øvrigt hvilke områder danske forskere beskæftiger sig med i øjeblikket? Eller hvad DK er "kendt" for i udlandet?

Jeg takker igen for jeres svar!

Brugbart svar (0)

Svar #10
21. april 2007 af Lurch (Slettet)

er du igang med at skrive en opgave?

Jeg er ikke så opdateret på hvad der foregår i dette øjeblik i dansk fysikforskning, og hvad udlandet er involveret i. Der er dog et par eksempler

Vestas vindmøller er en kæmpe virksomhed, som opererer overalt i udlandet med deres vindmøller. Der ligger masser af fysikforskning bag dem!

For et par år siden blev brint-pillen udviklet (mener det var DTU). Dette kan bruges til brint-brændstof til køretøjer og andre ting som kan bruge brint som brændstof. Jeg er ret sikker på det må have været en international nyhed

Brugbart svar (0)

Svar #11
21. april 2007 af sheaf (Slettet)

Svarene i #1 og #2 er ganske glimrende er fyldestgørende. Jeg vil blot supplere med mine egne erfaringer efter gennemført studie på DTU parallelt med et delvist selvfinancieret matematikstudie på KU.

Når man omtaler matematik i forbindelse med fysik mener man i langt de fleste tilfælde anvendt matematik. Altså anvendelsen af matematikken til at formulere modeller af den måde, vi opfatter verden på. I sagens natur er der for en stor dels vedkommende tale om relativt simple anvendelser af hovedresultater fra den reelle og komplekse analyse medsamt en stor del numerisk analyse. Hvorvidt det opfattes som vanskeligt er individuelt; men for en matematiker er det ret banal og til tider kedsommelig for ikke at tale om decideret "grim" matematik. Du skal på ingen måde være den nye Ramanujan for at kunne gennemføre et fysik eller kemistudie. På den anden side skal du heller ikke lide af berøringsangst overfor matematik.

På stående fod kan jeg kun komme i tanke om eet fysikemne, som rummer mulighed for berøring med emner, som normalt kun en matematiker kender til. Specifikt tænker jeg på emner som

Homologi, cohomologi, homotopi, karakteristiske klasser, fiberbundter og K-teori.

Hvis du styrer uden om det, vil du under et fysikstudie formentligt maksimalt blive udsat for:

Lineær algebra, reel og kompleks analyse, sædvanlige differentialligninger, partielle differentialligninger, numeriske metoder, sandsynlighedsregning og statistik, differentialformer, indledende differentialgeometri.

og, afhængigt af hvad du vælger af emner, muligvis introduktioner til følgende emner:

gruppeteori, Lie grupper

I alle tilfælde vil der være tale om en anvendelsesorienteret fremfor en stringent matematisk tilgang.

Brugbart svar (0)

Svar #12
21. april 2007 af Riemann

Jeg kan supplere lidt med, hvad der rør sig inden for forskningen...

På Niels Bohr Instituttet er der en del forsningsgrupper, som - så vidt jeg er orienteret - skulle være på et ganske højt internationalt niveau. Eksempler:

På "CERN" i Schweiz er man ved at bygge en 27 km lang partikelaccelerator. Her forventer man at kunne finde nye partikler og be-/af-kræfte nogle af de teorier man har opbygget inden for partikel-/højenergi-fysikken. I dette store projekt har Danmark ganske mange personer med.

På Mars-roverne er der danske magneter, som bruges til bl.a. at undersøge hvilke jern-isotoper, der findes på Mars.

Der forskes også meget i glaciologi (iskernefysik) og klimamodeller.

Inden for astronomi er der også "Dark Cosmcolgy Centre", hvor der bl.a. forskes meget i mørkt stof.

Herudover er der bl.a. også kvanteoptik, hvor det sidste år lykkedes nogle forskere at foretage teleportation af information fra et sted til et andet.

Svar #13
21. april 2007 af MiaMette (Slettet)

Sikke en masse svar! Jeg takker, det er dejligt at I gider svare på mine spørgsmål :)


#10 Nej, jeg er ikke i gang med en opgave, jeg er bare nysgerrig :)

#11 "...mine egne erfaringer efter gennemført studie på DTU parallelt med et delvist selvfinancieret matematikstudie på KU." - Hvad mener du med "selvfinancieret", og hvorfor? Er det ikke muligt at studere to ting ad gangen, hvis man vil?

Forresten #4 (og #12) - det med iskerner, er det fysik? Jeg vil ellers mene det er en eller anden form for geologi?




Brugbart svar (0)

Svar #14
21. april 2007 af chrisjorg (Slettet)

"På Mars-roverne er der danske magneter, som bruges til bl.a. at undersøge hvilke jern-isotoper, der findes på Mars. "

Ja, hvis du er interesseret i Mössbauer spektroskopi er dette en teknik anvendt i forbindelse med Mars-roveren.

Brugbart svar (0)

Svar #15
21. april 2007 af chrisjorg (Slettet)

#13
Hvis du vil vide mere om the cutting-edge indenfor fysikken råder jeg dig til at deltage i Kopernikursus 07.

Brugbart svar (0)

Svar #16
21. april 2007 af Riemann

#13
Det med iskerner er bestemt fysik! - se eksempelvis hjemmeside for forskningsgruppen her: http://www.nbi.ku.dk/side20939.htm

Der er selvfølgelig også folk, som ikke er fysikere, der arbejder med iskerner, men de gør det med en anden indgangsvinkel, kunne jeg forestile mig.


Brugbart svar (0)

Svar #17
21. april 2007 af sheaf (Slettet)

#13
Det var, da jeg læste, ikke muligt at være indskrevet på flere videregående uddannelser på samme tid. Jeg var indskrevet på DTU (DTH som det hed dengang) og læste samtidigt matematik på KU under tompladsordningen og som gæstestuderende. Man kan naturligvis ikke opnå kandidatgrad når man ikke er indskrevet.

Og forholdene har ændret sig siden, kan jeg ikke sige, men jeg tvivler.

Svar #18
22. april 2007 af MiaMette (Slettet)

Hej igen
#15 Jeg har lige googlet det. Det ser da meget interessant ud, men jeg er desværre i Australien på det tidspunkt. Måske næste år?

#16 Okay. Jeg mener også, jeg har set et program om det (mener det var i Viden om :p), det ser faktisk spændende ud.
Jeg tror geofysik og biofysik kunne være spændende - vidste ikke, at der var noget, der hed det, før jeg undersøgte det :)

#17 Kunne du ikke bestemme dig for hvilken uddannelse du ville tage?
Det lyder hårdt at læse to studier på en gang!

Brugbart svar (0)

Svar #19
22. april 2007 af sheaf (Slettet)

#18
Sagtens, derfor valgte jeg at blive cand.polyt frem for cand.scient. Men matematikundervisningen på en civilingeniøruddannelse tilfredsstillede ikke mit behov for faglig fordybelse og indsigt.

Det var ikke specielt hårdt med et parallelforløb, men det er jo helt indiviuelt hvordan man vil have det med det.

Svar #20
23. april 2007 af MiaMette (Slettet)

Nå, jammen så håber jeg du har nydt din uddannelse :) Eller...

Skriv et svar til: Fysik >< Matematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.