Biologi
almen viden og dog?
26. maj 2007 af
momoes (Slettet)
er der nogen der kan forklare ilttilførsels teorien med knap så biokemiske ord? ved f.eks. at forklare den process der sker ved anaerob og aerobt arbejde?
plus også lidt indsigt i muskelarbejde, muskelfibre, røde og hvide fibre, betydningen af muskeltværsnit osv?
Gerne sådan en hurtig og tilgængelig forklaring ønskes der?
mvh. Søren
plus også lidt indsigt i muskelarbejde, muskelfibre, røde og hvide fibre, betydningen af muskeltværsnit osv?
Gerne sådan en hurtig og tilgængelig forklaring ønskes der?
mvh. Søren
Svar #1
27. maj 2007 af stud.med (Slettet)
Aerobt arbejde er en betegnelse for arbejde hvor musklens iltbehov opfyldes vha. ilttransport af de røde blodlegemer. Herved kan musklen omdanne glukose til ca. 30ATP pr glucosemolekyle (og ikke 36 som så mange lærebøger henviser til). Slutprodukterne er CO2 og vand.
Anaerobt arbejde er så når den arbejdende muskels iltbehov ikke er opfyldt, altså at blodflow til musklen er nedsat eller iltmængden i blodet er lavt.
Herved dannes kun 2 ATP pr glucosemolekyle, så denne form for arbejde er temmelig uhensigtsmæssig.
Slutproduktet bliver syren laktat, der dog igen kan omdannes i leveren til glukose.
Ved hårdt muskelarbejde kan iltforsyningen ikke følge med iltbehovet og en del af musklens energiproduktion foregår nu via anaerob forbrænding. Dette skabte syren laktat hvilket sænker pH i musklen og dette interfererer med biokemiske processer inde i selve muskelcellen så denne ikke fungerer med maximum styrke længere og musklen bliver træt. Opbyggelse af laktat kender du som "benene syrer til" efter en hård løbetur.
Der findes generelt 2 slags muskelfibre, med en tredie som en blanding mellem de to første.
De hvide fibre er store og med et stort indhold af sukkerdepoter. Disse står for hurtige og kraftige kontraktioner, men bliver hurtigt udtrættede. Disse celler kører hovedsageligt på anaerob forbrænding.
De er hvide i farven pga. de kun har ringe mængder af det iltbindende molekyle myoglobin der har stor lighed med de røde blodlegemers hæmoglobin.
De røde fibre er mindre og har et beskedent sukkerdepot. Deres brændstof er i stedet fedtsyrer der leveres fra blodbanen. Disse laver langsomme, men udholdende kontraktioner - fx dine rygmuskler når du står op. Cellerne kører på aerob forbrænding og er røde i udseendet pga. de har høj mængde af myoglobin.
Anaerobt arbejde er så når den arbejdende muskels iltbehov ikke er opfyldt, altså at blodflow til musklen er nedsat eller iltmængden i blodet er lavt.
Herved dannes kun 2 ATP pr glucosemolekyle, så denne form for arbejde er temmelig uhensigtsmæssig.
Slutproduktet bliver syren laktat, der dog igen kan omdannes i leveren til glukose.
Ved hårdt muskelarbejde kan iltforsyningen ikke følge med iltbehovet og en del af musklens energiproduktion foregår nu via anaerob forbrænding. Dette skabte syren laktat hvilket sænker pH i musklen og dette interfererer med biokemiske processer inde i selve muskelcellen så denne ikke fungerer med maximum styrke længere og musklen bliver træt. Opbyggelse af laktat kender du som "benene syrer til" efter en hård løbetur.
Der findes generelt 2 slags muskelfibre, med en tredie som en blanding mellem de to første.
De hvide fibre er store og med et stort indhold af sukkerdepoter. Disse står for hurtige og kraftige kontraktioner, men bliver hurtigt udtrættede. Disse celler kører hovedsageligt på anaerob forbrænding.
De er hvide i farven pga. de kun har ringe mængder af det iltbindende molekyle myoglobin der har stor lighed med de røde blodlegemers hæmoglobin.
De røde fibre er mindre og har et beskedent sukkerdepot. Deres brændstof er i stedet fedtsyrer der leveres fra blodbanen. Disse laver langsomme, men udholdende kontraktioner - fx dine rygmuskler når du står op. Cellerne kører på aerob forbrænding og er røde i udseendet pga. de har høj mængde af myoglobin.
Skriv et svar til: almen viden og dog?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.