manglende forståelse

Det handler kort om en dreng der gerne vil være som faderen, men når han bliver ældre finder drengen ude af at faren tro på Gud… det gøre drengen ikke så derfor gider han ikke, følge farens spor alligevel.

(Her er det sidste i novellen, som jeg ikke rigtig ved hvordan det skal forstås) Ender drengen som faren?

”Saa styrtede toget forbi. Et sort tog, kørte med rasende faret! Det var da underligt siger faren. Hvad var det for et tog. Far hilste på føreren da vi kom gående første gang her i morges, men føreren kunne han ikke længere kende. Jeg rystede over hele kroppen.
Det var jo til mig, for min skyld. Jeg anede, hvad det betød, det var den angst, som skulle komme, alt det ukendte, det som far ikke vidste noget om, som han ikke kunne beskytte mig for. Sådan skulle denne verden, dette liv da blive for mig, ikke som fars, hvor alting var trygt og sikkert. Det var ikke en rigtig verden, ikke et rigtigt liv. Det styrtede sig bare brændende ind i al mørke, det grænseløse, uendelige.”