Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)
Beregning af kursværdi (aktier)
Vi lavede en fiktiv virksomhed med en værdi på 100.000.000kr, som blev udstykket i aktier a 1000kr dvs. 100.000aktier.
Efter 2 år har virksomheden en værdi på 250.000.000kr. dvs. ca. 60% stigning pr år.
Nu antog vi så, at en anden ville købe den, køber ville så have en forrentning på 8% pr år.
så mener han 8% = 1500
hans beregning var så; 100% = 1500 / 0,08 = 18750kr og det var kursværdien!
Det mener jeg er urealistisk og forkert?
Svar #1
23. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Svar #2
23. august 2007 af Cas_sen (Slettet)
Det lyder som noget forfærdeligt vrøvl, jeg kan godt forstå du synes det lyder forkert.
100% af virksomheden er finansieret med aktiekapital (hvilket i sig selv er urealistisk - men hvis det forklares korrekt af læreren kan det dog også forenkle eksemplet)
Jeg må gå ud fra det din lærer forsøger, er at forklare hvordan en aktiekurs beregnes ved hjælp af indre værdi.
Såfremt dette er tilfældet er formlen i dette tilfælde blot:
Indre værdi = Egenkapital / antal aktier
250.000.000 / 100.000 = 2.500 kr. pr. aktie
Givet det er den aktuelle regnskabsmæssige aktiekurs, han forsøger at beregne er ovenstående måden at gøre det på. Jeg behøver dog flere informationer hvis jeg skal kunne udtale mig endeligt, da det også kan være et forsøg på at værdiansætte virksomheden, da han estimere fremtidigt forrentning (8%), men i såfald forstår jeg ikke hvor han får 1500 fra.
Svar #3
23. august 2007 af Zalam (Slettet)
Jeg kunne nelmig heller ikke få 1500 til at give 8% på nogen måde.
Men den øvrige klasse nikkede blot til at det var helt rigtigt, eller også var det bare for at aflede de ikke fulgte med.
Svar #4
23. august 2007 af Cas_sen (Slettet)
Nu har jeg luret lidt mere på det og kan komme med et gæt på hvad der ligger til grund for hans regnestykke :-)
1500 er den samlede værdistigning der har været (2500-1000).
Der er så en metode der hedder dividendemetoden ( søg i google på dividend valuation hvis du vil vide mere ) Det er ikke denne metoden han har brugt, men den ligner lidt.
Din lærer har imidlertid valgt at værdiansætte en aktie med udgangspunkt i en forventning til et konstant årligt udbytte ( som din lærer altså antager er 8% p.a. uendeligt ), der er altså tale om en uendelig annuitet.
Hans beregning 1500/0,08 betyder at han forventer at få en stigning i aktien på 1500 pr. år uendeligt ud i fremtiden, dette er jo forkert, da stigningen på de 1500 er oparbejdet over 2 år.
Svar #5
24. august 2007 af Zalam (Slettet)
HAr kigget på dividendemetoden og ja det ligner det lidt, det forklarer nok den måde, men synes som sagt stadig den er meget fejlagtigt beregnet i og med, at der er mange ting som ikke er taget højde for. Men det forklare dog nogenlunde hans meget meget teoretiske beregning.
Skriv et svar til: Beregning af kursværdi (aktier)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
