indholdet af sukker i en cola

Har du læst her??

http://da.wikipedia.org/wiki/Sodavand

hvor står der hvordan men eksperimentelt kan bestemme indholdet af sukker i en cola ?

Der er et forsøg om det!

www.otg.dk/laerer-sider/chf/_private/kemiB/vejledninger/rapporter/Projekt%20om%20fødevareundersøgelse.doc

Jeg kan ikk åbene dit link, hvor finder jeg det forsøg ?

Du skal tage det første Link!

http://www.google.dk/search?hl=da&q=+bestemme+indholdet+af+sukker+i+en+cola&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=

sorry den nok bare mig, men jeg kan slet ikke finde det forsøg?

Værsgo!

Bestemmelse af sukkerindhold i læskedrik, slik m.m.
Sukkerindholdet i læskedrikke er ca. 10 % og frugtjuice er såmænd ikke væsentligt sundere end andre læskedrikke. Når man er rigtig tørstig eller har brug for væske for at klare en hård idrætspræstation, bør man ikke drikke noget, der er så sukkerholdigt. Vandet vil nemlig have tendens til at ”sive” fra et sted, hvor der er lav sukkerkoncentration til et sted hvor der er høj sukkerkoncentration – det vil sige, at vandet vil kunne trænge ud fra cellerne. Læger anbefaler at sukkerindholdet ved sportsdrikke kun er på ca. 2,5 % , dog nå det godt være lidt højere ved vintersport.

Formål:
Forsøgets formål er at bestemme sukkerindholdet i læskedrik, chokolade, bolcher eller andet.

Teori:
Sukkerindholdet i en vandig opløsning kan bestemmes ved først at koge opløsningen med syre, således at sukker spaltes i glukose og fruktose (syren katalyserer hydrolyse):



C12H22O11 ?

Sukker

Glucose og fruktose oxideres med Fehlings reagens, hvorved Cu2+-ioner reduceres til Cu2O og aldehydgruppen omdannes til en syregruppe:

RCHO + Cu2+ ? RCOO- + Cu2O (ikke afstemt, basisk opløsning)

Den dannede mængde kobber(I)oxid bestemmes ved, at oxidere det med jern(III)-ioner i sur opløsning.

Cu2+ + Fe3+ ? Cu2+ + Fe2+ (ikke afstemt)

Den dannede mængde jern(II)-ioner bestemmes nu ved titrering med KMnO4 i sur opløsning.

Fe2+ + MnO4- ? Fe3+ + Mn2+ (ikke afstemt)

Ud fra titreringsresultatet bestemmes sukkerindholdet.
Er der monosaccharider eller andre disaccharider end sukker i prøven, vil de blive medregnet i sukkerindholdet.
Apparatur:
Glasfiltertragt nr.4 (nødvendig!) med gummipakning, sugekolbe med slange og vandsugepumpe, stativ med klo, en 100 og to 250 mL koniske kolber, tang, bægerglas, evt. tragt og filterpapir, indikatorpapir, trefod, keramiske net, evt. pipette, pipettebold, titrerudstyr.

Kemikalier:
Læskedrik, bolcher, chokolade, eller andet, 2 M eddikesyre, 2 M ammoniak, Fehlings reagens I og Fehlings reagens II, 0,020 M kaliumpermanganat, ammoniumjern(III)sulfat, 1M svovlsyre.

Forsøgsbeskrivelse:
I en 250 mL koniske kolbe afvejes en prøve med et forventet sukkerindhold på 100-200 mg (f.eks. 200 mg chokolade, 200 mg bolche, 200 µL koncentreret saft eller 1,00 mL drikkeklar saft). Den nøjagtige mængde noteres. Hvis prøven ikke er på væskeform opløses den i varmt vand,
Hvis opløsningen er uklar filtreres den ned i en 250 mL konisk kolbe, og der skylles efter med rent vand.
Fortynd prøven så der er ca. 40 mL og tilsæt 5 mL 2 M eddikesyre. Kog prøven i mindst 5 minutter.
Prøven neutraliseres med 2 M NH3, idet pH kontrolleres ved at afsætte en dråbe på et lille stykke universalindikatorpapir.

Der tilsættes 10 mL Fehling I og 10 mL Fehling II, og prøven koges ca. 5 minutter.

Prøven sugefiltreres på glasfilter nr. 4. Bundfaldet skylles på filteret med demineraliseret vand.
Titrerudstyret gøres klar: Buretten fuldes med 0,020 M KMnO4 og nulstilles (pas på luftbobler). Magnetomrøreren gøres klar.

Til 1-2 g ammoniumjern(III)sulfat NH4Fe(SO4)2 i en 100 mL konisk kolbe sættes 20 mL 1 M svovlesyre og det bringes i kog. Imens placeres glasfiltertragten over en 250 mL konisk kolbe indeholdende en magnet. Den kogende opslemning af ammoniumjern(III)sulfat hældes over bundfaldet af Cu2O i glasfiltertragten. Det opløses. Filteret skylles flere gange med demineraliseret vand.

Den varme opløsning i 250 mL kolben titreres indtil den ved ækvivalenspunktet er vedblivende rødlig, Titrerresultatet noteres.

Udvælg mindst 5 produkter at lave målinger på, vælg lidt forskellige så det ikke kun er slik der måles på, feks. Læskedrik, mælkesnitte, petit danone.

Efterbehandling:
opskriv titrerresultaterne i en tabel
Afstem samtlige reaktionsskemaer fra teorien
Ud fra koefficienterne fra de afstemte reaktionsskemaer bestemmes forholdet mellem stofmængden af permanganat og sukker
Stofmængden af permanganat, der er tilsat ved ækvivalenspunktet bestemmes, og her ud fra bestemmes stofmængden af sukker
Bestem indholdet af sukker i prøven i g/100 g eller g / 100 mL afhængig af om prøven var fast eller flydende.
Prøvens art afgives og resultatet kommenteres.
Angiv fejlkilder og måleusikkerhed vurderes.
slave af sukkeret1
Artikel
10. december 2004
Vi ved, at for meget sukker er usundt. Alligevel er vores forbrug af slik og sodavand eksploderet i løbet af 1990'erne. Vi er blevet afhængige af den søde smag
Af Ole Luk Sørensen
På de røgfri kontorer er askebægeret skiftet ud med en slikskål, i hjemmet er lørdagsslik blevet til hverdagsslik, og i fritidsklubben og til idræt slukkes tørsten med sodavand. Når vi skal forkæle os selv, er det med sukkersøde mellemmåltider og slik. Voksne og børn. Vi småspiser dagen lang og har uhyggeligt svært ved at bryde vanen. Sukker er ikke vanedannende - men det er den søde smag.
- For de fleste mennesker er sødme, smagen af sukker, noget positivt, siger professor ved Århus Universitetshospital og formand for Ernæringsrådet Bjørn Richelsen.
- Vi møder den første gang gennem modermælken, og den søde smag fortsætter livet igennem med at være noget, de fleste sætter pris på og nødigt vil undvære. I dag lærer vi ikke i tilstrækkelig grad at holde igen og at holde af andre smagsoplevelser.
Og det er de færreste, der holder igen. Slik, chokolade, sukkersøde sodavand og kager bidrager med 80 procent af den samlede mængde sukker, vi indtager. Vores forbrug af sukkersødede fødevarer er et skridt i retning af overvægt og fedme - og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type2-diabetes. I dag betragter de fleste danskere sodavand, slik og chokolade som hverdagskost. Børnene får det meste af sukkeret gennem sodavand og voksne mest gennem slik og chokolade.
- Hvis man vænner sig til en sød smag igennem barn- og ungdommen, så vil den følge med ind i voksentilværelsen. Hos nogle vil det udvikle sig til fedme, siger Bjørn Richelsen, der som formand for Ernæringsrådet har deltaget i udarbejdelsen af rapporterne "Sukkers sundhedsmæssige betydning" og "Den danske fedme-epidemi".
Masser hele tiden alle vegne
Der er flere grunde til, at forbruget af tilsat sukker er steget op gennem 1990'erne, mener Mine Sylow. Hun er etnolog og har skrevet speciale om, hvordan vi bruger mad til at understøtte vores forståelse af os selv. I dag er hun forskningsassistent ved Institut for Human Ernæring.
- Varerne er blevet billigere. Samtidig har vi fået flere penge til rådighed. Oven i det hele er mængderne, vi spiser, blevet større. 40-60 grams slikposerne er vokset til 100 gram, og de mest populære sodavand er vokset fra 25 cl. til en halv liter, siger Mine Sylow.
Ud over at portionerne er blevet større, er de usunde fødevarer også blevet lettere at få fat i. Danskerne lever i en kioskkultur, hvor vi på alle tider af døgnet kan få stillet vores behov for søde sager. Mine Sylow er ikke i tvivl om, at både tilgængeligheden og king-size-udviklingen spiller en stor rolle for, hvor meget sukker vi får dagligt. Men vi og vore børn har også nogle kulturelt betingede vaner.
- Vi ønsker selv at definere, hvad der er livskvalitet. Livskvaliteten er vigtigere end faren ved det usunde. Vi har også mange rygere, selv om der er advarsler på cigaretpakkerne, siger Mine Sylow.
- Skal man hygge, siger man til sig selv: "Det må jeg godt". Det er i direkte strid med den viden, vi har om det usunde.
Netop den danske hygge spiller en vigtig rolle for, hvor meget slik vi spiser - og måske også for, at danske børn og unge har europarekorden i slikforbrug.
- Den danske madkultur har et stort element af hyggekultur. Og i den danske definition er hygge noget sødt, godt og lækkert fra "forbudt-listen". Der har gulerødderne desværre ikke fået den plads, man kunne ønske sig. Hvem vil erstatte slikposen med en gulerod, når man har lyst til slik, siger Mine Sylow.
- Hvis man spiser slik og søde sager i socialt positive sammenhænge, så er det en ekstra grund til, at man får den gode oplevelse ind.
Den tendens gælder for voksne, men ifølge Mine Sylow i endnu højere grad for børn og unge, især teenagere.
- For børn og unge er det vigtigt at spise og drikke det samme, som vennerne gør, og man siger ikke nej til det fællesskab. Mange af dem ved godt, hvor mange sukkerknalder der er i en cola, alligevel drikker de dem. Ét er den viden, vi har, noget andet er det, vi praktiserer.
Ifølge Mine Sylow er det svært at bryde de fastgroede vaner. Men for børn og unge er det nødvendigt, fordi de store mængder af tilsat sukker tager pladsen fra de sunde fødevarer. Børn og unge risikerer at få for få vitaminer og mineraler.
- Vi skal lære, at succesen på for eksempel en fødselsdag ikke skal måles på størrelsen af slikposen, siger Mine Sylow.
- Der er 24 fødselsdage i en almindelig skoleklasse. Men der er også 24 fødselsdage i fritidsinstitutionen, 24 fødselsdage til spejder og 24 fødselsdage til gymnastik. På den måde får børnene måske slik eller kage næsten hver dag. Det, de kan nå at få, kan være næsten ekstreme mængder.
Den daglige dosis
Ifølge bromatolog Sisse Fagt fra Danmarks Fødevareforskning, der har udarbejdet flere rapporter om danskernes kostvaner, er sukkeret et af de områder, hvor det klart står værst til med de danske spisevaner. Indtil for få år siden talte ernæringseksperter næsten udelukkende om fedt, fordi fedtindholdet i kosten var for stort. Men de glemte sukkeret.
- Der var kun nogle få pip i forhold til sukker. Op gennem 1990'erne koncentrerede man sig om fedtet i maden. Der var ingen store kampagner mod sukker, og man sagde kun, at danskerne skulle passe på med sukkeret, siger Sisse Fagt.
- Nogle forskere udtalte samtidig, at man som led i en slankekur godt kunne spise Matador-Mix, fordi det har et lavt fedtindhold. Sådanne budskaber tager befolkningen jo imod med kyshånd.
I Norden anbefaler man, at højst 10 procent af den energi, vi får gennem kosten, må komme fra sukker. Det er cirka den mængde, vi kan forbrænde. Det svarer til, at skolebørn må få 45-55 gram sukker om dagen - de ældste drenge dog lidt mere - kvinder 50-60 gram sukker og mænd op til 70 gram. I dag får fire ud af ti voksne mere end den anbefalede mængde, og for børnenes vedkommende er tallet otte ud af ti.
- Dét, vi gerne vil vise, er, hvor lidt plads der er til sukker i en normal kost. Den mængde, vi højst må få per dag, er i en halv liter cola. Har vi drukket en halv liter cola, så er der ikke plads til marmelade, frugtyoghurt, et stykke chokolade eller noget som helst andet, siger Sisse Fagt.
Hun mener, vi ikke er gode til at håndtere de store koncentrerede sukkermængder.
- Vi spiser og drikker, indtil slikposen eller sodavandsflasken er tom. Og når størrelserne på begge dele så hele tiden bliver sat op, betyder det, at sukkerindtaget stiger i stort set samme grad.
Selve mængden af tilsat sukker er også højt i mange produkter. Industrien laver forbrugertest, og forbrugerne vil have de søde varer. Et eksempel er morgenmadsprodukterne, hvor indholdet af sukker kan være op til 50 gram sukker per 100 gram.
- De ved, at sukrede cornflakes er lettere at sælge end usukrede. Mundfølelsen og appealen er større ved sødere produkter, siger Sisse Fagt.
- For at stjæle markedsandele fra andre skal produktet helst være sødere eller mindst lige så sødt som konkurrerende produkter. Vi har altid haft behov for søde ting - nu er det bare kammet over.
Pynter og glemmer
Danske kostundersøgelser fortæller, at danskerne i gennemsnit indtager 56 gram sukker om dagen. Men ifølge industriens salgstal er mængden cirka det dobbelte, 113 gram. Erfaringen viser, at vi har en tendens til ikke at oplyse de korrekte mængder af usunde fødevarer, når vi bliver spurgt, hvad og hvor meget vi spiser.
- Man vil måske gerne pynte lidt på det hele, fordi man godt ved, at det nok ikke er så smart, siger etnolog Mine Sylow.
- Desuden glemmer vi meget af det, vi får indenbords "on the go", når vi snupper lidt i slikskålen på arbejde eller spiser et mellemmåltid på vejen. Det er lettere at huske de tre kartofler, man øste op ved middagsbordet derhjemme i går. Og det er lettere at spise en pose bolcher end et måltid med kniv og gaffel.
Helt banale produktionsændringer har de seneste 15-20 år gjort, at vi lettere kan få mad og drikke med os. Et eksempel er Coca-Cola. Salget af sodavand steg meget i perioden 1992-1997. Det var umiddelbart efter, at Coca-Cola, den mest solgte sodavand i Danmark, introducerede "familiestørrelsen" på halvanden liter i plastflaske. I 1995 kom så halv liters Coca-Cola, der i dag er den bedst sælgende sodavandsstørrelse. De lette plastflasker gjorde indkøb og transport nemmere, og har samtidig affødt en helt ny drikkekultur. På grund af den lette plastflaske og skruelåget i stedet for kapsel, er der lagt op til konstant smådrikkeri dagen igennem.
- Det kan godt være, at vi er født med en præference for den søde smag, men vi er ikke født med en præference for cola med skruelåg, siger Mine Sylow.
- Hvis man er vant til at drikke cola, hvorfor skal man så holde op. Medmindre man bliver klogere eller får en vilje, der er stærkere end vanen.
Hvem har ansvaret?
- Det er jo ikke fysiologisk bestemt, at vi skal have sukker, men derimod kulturelt bestemt. Vi kunne lige så godt vænne os til at gå den anden vej, siger Sisse Fagt fra Danmarks Fødevareforskning.
Den holdning støtter Forbrugerrådet. Her er man også opmærksom på danskernes store sukkerforbrug og hang til søde sager. Camilla Udsen, der er fødevarepolitisk medarbejder, peger på, at producenterne og fødevareindustrien har et ansvar og i højere grad bør satse på produkter med lavere sukkerindhold.
- Industrien fortæller os, at de gerne vil producere sunde sukkerfattige produkter, men at forbrugerne bare ikke vil købe dem, siger Camilla Udsen.
- Men for forbrugerne handler det jo ikke kun om, at de rigtige fødevarer eksisterer, men også at de er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og til den rette pris.
For at modvirke den store stigning i danskernes sukkerforbrug foreslår Forbrugerrådet forskellige initiativer: Markedsføringen af usunde produkter til børn skal forbydes og tilgængeligheden af usunde varer begrænses. Sunde fødevarer skal være billigere og usunde fødevarer dyrere. Desuden skal alle varer have et mærke, der viser forbrugeren, om det er et sundt eller usundt produkt, han eller hun står med i hånden.
- Der er brug for, at de mennesker, der ønsker at leve sundt, også får de optimale betingelser for at gøre det, siger Camilla Udsen.
Oplysningskampagner er ifølge Camilla Udsen også en god måde at påvirke vaner og holdninger.
Det er etnolog Mine Sylow enig i. Hun fremhæver blandt andet kampagnen "6 om dagen", der skal få danskerne til at spise mere frugt, og de kampagner, der har kørt mod fedtholdige produkter.
- At ændre folks vaner er et sejt træk. Men for nogle år siden var der store kampagner mod fedt, og i dag spiser vi mindre fedt. Kampagner virker, og forhåbentlig kommer det også en dag til at gælde for sukker. Det handler ikke om at vælge fra, men om at vælge anderledes, siger Mine Sylow.
En rundringning til de store fødevareproducenter Kellogg's, Coca-Cola, Arla og deres brancheorganisation viser, at industrien godt vil tage et ansvar og udvikle nye sukkerfattige produkter. Men først og fremmest vil de skabe et større udvalg, så forbrugerne selv kan vælge, om varerne, de køber, skal indeholde store eller små mængder sukker.
Vidste du:
at forbruget af læskedrikke steg med 75 % fra 1990-1999 - fra 57 til 100 liter pr. dansker om året
at danskere i gennemsnit spiser 16 kilo slik og chokolade om året
at hver gennemsnitshusstand i 1995 købte for 171 kr. chokolade - i 2000 var beløbet 1.914 kroner
at danskere spiser slik for 3.8 milliarder kroner om året
at danskerne i gennemsnit spiser 40-50 kilo sukker pr. person om året - dobbelt så meget som anbefalet
at en 1/2 liter cola alene dækker HELE dit daglige behov for sukker
at danske børn har europæisk rekord i slikforbrug
Kilder: Forbrugerstyrelsen, Danmarks Statistik, Leatherhead Food Int., ACNielsen, Danmarks Fødevareforskning
Fakta:
40% af alle voksne danskere lider af overvægt - 13-15% af egentlig fedme.
WHO konkluderede i 1998, at en fedtrig, energitæt kost samt stillesiddende livsførelse er hovedårsagerne til den eksisterende voldsomme fedmeepidemi.
Tilsat sukker bidrager kun med energi og ikke med andre næringsstoffer, der kan have betydning for organismen. Tilsat sukker er derfor ikke nødvendigt for kroppen. Energitilførslen kan dækkes af andre fødevarer. Ud over den smagsmæssige kvalitet har sukker ingen dokumenterede positive sundhedsmæssige effekter.
Ernæringsrådets rapport "Sukkers sundhedsmæssige betydning",
Sukkerindhold pr. 100 gram i søde sager:
Lakrids: 40-50g, chokolade: 50-60g, bolcher: 80g, karameller: 50g, vingummi: 40g, soda- og saftevand: 10g, kager: 15-30g, is: 20g.

Tak

Er der nogen, som har gennemført dette forsøg? jeg kan ikke få nogle rimelige resultater! :S

Please hjælp!