11 eller 13 i skriftlig mat

Så vidt jeg har forstået skal man komme med flere løsningsforslag til opgaverne for at opnå en karakter som 13. Man skal lave noget helt specielt, vil jeg mene.

Jeg mener at have læst herinde før at man skal gå ud over det sædvanelige for at få 13, altså lave opgaven på flere forskellige måder

Jeg har også læst noget om det herinde før, men er først lige kommet på et spørgsmål:

Vil det sige, at hvis man kan vise, at man kan løse opgaven både analytisk (er ikke sikker på at det er det rigtige ord) OG med lommeregneren, at det er flere løsningsforslag?

Eller er det mere sådan, at hvis vi nu har lært en formel i 1.g og bruger den, men samtidig bruger en anden og "bedre" formlen, at det er det man kalder flere løsningsforslag?

Jeg synes det er lidt forvirrende... I folkeskolen fik jeg og nogle andre af vide, at vi ikke måtte komme med flere løsningsforslag end én i vores afleveringer (ved godt at folkeskolen ikke er det samme som gym). Så selvom jeg måske skulle have en anden løsningsforslag gemt i ærmet, så ville jeg ikke kunne vide, at man måtte komme med flere løsningsforslag... undrer mig lidt over, at dette ikke bliver fortalt!! Der er jo nogen som kan lave afleveringer til et 13-tal (måske ikke lige mig), så synes da man skulle informere os om, hvordan man kan skaffe sig selv det 13-tal!

Kender selv folk der har fået 13 i 1.g årsprøve (men han havde vist bare 0 fejl og en flink lærer...)

Men tænk på skal man have 13 så skal man være genial. Løs opgaven på en genial og selvstændig måde. Dvs altså ike noget med at løse opgaven bare på lommeregner og så matematisk/analytisk (ved heller ikke hvad det rette ord er). For det kan enhver idiot jo gøre

Ja, kender os en der fik 13 i mat årsprøve... Han er osse sygt klog, især til matematik, men han gik ik ud over det 'vi skal kunne'...

Tror det meget kommer an på læreren! Mange lærere vil slet ikke give 13, og det synes jeg er forståeligt! For 13 indikerer jo den fuldendte perfektion, og det tror jeg ikke på kan være tilfældet ret tit...

Faktisk indikerer det ikke fuldendt perfektion, men blot, at det er langt ud over det, man kan forvente:

»For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation.«

Det, der burde være nok til at få 13, er hvis man kan argumentere for sin løsningsmetode vha. sætninger. Dvs. at alt, som man har gjort, er begrundet med matematiske sætninger. Så vil det heller ikke skade, hvis man desuden kan gå lidt ud over det, som læreren forventer at man kan.

Var jeg opgaveretter, ville jeg nok næppe lægge vægt på flere forskellige løsningsforslag, medmindre de var af en sådan karakter, at de virkelig viste indsigt ud over det sædvanlige.

Endda ville jeg ikke forlange et fuldstændigt fejlfrit opgavesæt; en enkelt sjuskefejl bør der være plads til (men selvfølgelig såfremt der oplagt er tale om sjusk).

Derimod ville jeg - udover naturligvis korrektheden af besvarelsen - lægge vægt på, i prioriteret rækkefølge:

- Alle forudsætninger fremgår klart og tydeligt; f.eks. når man definerer en funktion, en konstant osv. Definér altid før anvendelse.

- Korrekt begrebsbrug. Skriv fx ikke

'..der hvor linien l skærer f'

men derimod

'..der hvor linien l skærer grafen for f'

- Kort, letlæselig og præcis formulering/opstilling. Man gør ikke noget bedre (tværtimod!) ved at skrive ½ sides forklaring til en opgave, hvis det kan gøres på få linier. Rutineberegninger bør typisk ikke forklares: specielt, hvis man forklarer rutineberegninger, men ikke mere komplicerede beregninger tyder det på en dårlig forståelse.

Derudover skal man sørge for at skrive sætningerne ud - ikke noget med at udelade subjekt eller verbum.

Start i øvrigt aldrig en sætning med en formel - og endelig, brug af udråbstegn er ganske unødvendigt i matematik, undtaget selvfølgelig hvis man vil skrive n!

- Korrekt vekslen mellem brug af matematik og tekst. Skriv fx ikke

'...da x f(x)'..da f(x)=0 <=> x=0, har vi..'

men i stedet

'...da x'..da f(x)=0 hvis og kun hvis x=0, har vi..'

Afslutningsvis: det at opnå topkarakteren i skriftlig matematik er i udgangspunktet ikke anderledes end andre fag. Kan man bruge formlerne korrekt og regne opgaverne korrekt får man 11. Udviser man en større og dybere forståelse for det man laver udover blot at svare korrekt og kunne rutinerne, får man 13. Hvad og hvor meget der så præcis ligger i 'dybere og bedre forståelse' er sædvanligvis en vurderingssag; men ovennævnte kriterier vil med garanti tælle i større eller mindre grad i enhver lærers personlige pointsystem.

-> #6
Wah, så' det der den gik gal :D
Så er det nok min definition af det... Men som sagt, tror osse lærerene sk*der lidt på det, og giver hvad de nu synes..

#8 Det virker meget fornuftigt det du siger, måske skulle man tænke over det så det bliver en vanesag til næste års blækregninger og derefter eksamen!

Kald mig bare underlig, men hvorfor går alle så højt op i de karakterer?

jeg går ikke op i om jeg får 11 eller 13. Jeg ville bare gerne vide hvad der gør forskellen på 11 og 13, og hvad der skal til i matematik for at udføre den "For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation".

Jeg synes da #8 svarer godt på det. Jeg kan da ligeså godt rådene til mig, og tænke en ekstra gang over formuleringer og argumentationen til en anden gang.

Det er noget fis, at nogle lærere ikke giver 13. Jeg har selv lige fået 13 i årsprøve og min besvarelse var hverken "perfektionistisk" eller "guddommelig", men bare totalt fejlfri. Kære lærere: hold dog op med det gedebæ om at 13 er uopnåeligt. I giver jo med glæde 00 for ingen rigtige.