Kemi

Polære og upolære stoffer

29. januar 2008 af Zetha (Slettet)
Jeg kom idag til at falde over molekylet H2S i en bog, som skrev at dette molekyle er polært, og jeg beslutter mig for at tjekke efter, og ved at se i mit periodiske system så finder jeg ud af at hydrogen har en elektronegativitet på 2,1 og Svovl 2,5...

Mit spørgsmål er så om det ikke er rigtigt at der skal være en elektronegativitetsforskel på 0,5 før man siger at en kovalent binding bliver til en polær kovalent binding?
Og hvis ja; hvorfor er H2S så polær?
(Den rummelige opbygning ligner vand)


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Vinklen i H2S er 91 grader, altså langt fra vands.

Elektronfordelingen i H2S gør at der er en svag polarisering, og derfor vil molekylet i sagens være polært. Men det vil selvfølgelig være mindre end i vand.


Svar #2
29. januar 2008 af Zetha (Slettet)

Vinkelen i H2O er 104,45 grader (ligner er ikke lig med ens)
Her mente jeg blot at der ikke er symmetri i molekylet.

Ja og elektronfordelingen afhænger jo af elektronegativiteten og hvis elektronegativitetsforskellen er under 0,5 så vurderes det at et stof ikke er polært.. dette er bare ikke tilfældet her, så jeg synes ikke at dit svar gav mig en dybere forståelse.

Brugbart svar (0)

Svar #3
29. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Selvom forskellen er mindre end 0.5 betyder IKKE at bindingen ikke er polær.

Man kan ikke dele stoffer op på den måde selvom det står i diverse begynderbøger. Verden er ikke sort/hvid på dette område. Kun ved homo-diatomige molekyler (H2, Cl2 etc) kan man sige at bindingen er fuldstændig upolær. En anden ting er om bindingen er polariserbar, men det er en anden ting.

Bindingesforholdene i vand kontra H2S er ikke uvæsentlig. Med lidt kendskab til molekyleorbitalteori, vil man hurtig kunne se at vands H-O binding er sp3 hybridiseret (tæt på tetraedervinklen), mens i H2S er den vinkelret, og det betyder at bindingen er et overlap mellem 1s(H) og 3p(S). Der er ingen hybridisering. Det betyder igen at de elektroniske forhold sagtens kan have indflydelse på bindingens polaritet, selvom EN forskellen er lille.

Svar #4
29. januar 2008 af Zetha (Slettet)

Det iriterrer mig, at man ofte kun kan få den halve sandhed i gym bøger.. Forenkling er ofte blot en plage.

Tak uddybelsen.

Skriv et svar til: Polære og upolære stoffer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.