Rettelse af Eksamen??

hvilken opgave?

sæt den herind .

Hejsa,
du kan sende din opgave til mig, jeg skal nok komme med en feedback.
e-mail: [email protected]
Mvh
Camilla

I denne litterære artikel vil jeg starte med at give en analyse, af novellen Sig altid farvel i tide af Ida Jessen fra novellesamlingen En mand kom til byen, 2007. Derefter bygger jeg videre ved at følge de taksonomiske trin, nemlig at fortolke novellen, hvor jeg rummer det af med de realistiske og ikke - realistiske træk der finder sted i novellen, samt genremæssigt perspektivering. Men før jeg begynder med den analyserende del, vil jeg danne et overblik over, hvilke tid, historisk periode vi har med at gøre. Det er perioden, hvor novellen får sin genkomst. I 1990’erne får noveller renæssance, hvor Ida Jessen i blandt de andre forfatter, skrev i mange retninger, heraf var hun generel åben mod verden. Hun belyser felter mellem individuelle eksistens og et samfund, der bliver stadig mere køligt. Hun er også beslægtet med Helle Helles sans for hverdagsliv, fortalelser og løgne skildringer. Hele denne periode kan gå under postmodernismen, som er den skrive type der fortsætter til vores dag i dag.
Sig altid farvel i tide, bliver fortalt af en første persons fortæller, nemlig hovedpersonen ”jeget”. Hun starter med at være en meget kold person, som virker ligeglad. Det virker modstridende i forhold til hendes mand, som gør en myg til en elefant, ved hans irritation af myg. –”Sig mig, bliver du slet ikke irriteret over alle de myg?” Spørger han.” Jo,” siger jeg, ”men hvad vil du have, jeg skal gøre? Skal jeg begynde at fægte med arme og ben ligesom dig?” Han bliver stille, af den naive og pinlige situation hun satte ham i, ved at svare ham på følgende måde. Hun er i gang med at læse en bog i starten af novellen, som tyder på at have fanget hendes interesse, da hun lever helt ind i bogen, og ikke kan undlade at fjerne blikket af den, når hendes mand taler med hende. Hun er i en fantasiverden, og stemningen omkring hende følger med. Der er ingen beskrivelser af hendes udseende, da hun selv fortæller. Vi ser og opfatter tingene, som hun ser dem, da alle udtryk er fra hende. Hendes mand er som tidligere nævnt, føles en smule naiv, følsom og ansvarlig over sine børn og barmhjertig, da han går op til børnene. Hvor konen derimod føles, som ung, og ikke klar til at tage ansvaret for børnene. Hun vil hellere nyde friheden til at opleve det nye, og selv det eventyrlige.
De to små drenge på 11-12 år hun møder i båden, tyder på at være tvillinger, da de begge er kraftige og lyshårede, og de stirrer gravalvorligt på hende, med blege øjne. – ”Der sidder to drenge på 11-12 år i den, fuldstændig ens.” De er lidt mærkelige, da de er ude at ro om natten, uden at have en voksen med. De tilbyder ”Jeget” en tur, og hun tag imod tilbuddet, de går igennem mørket. Når turen er færdig, forlader hun drengene og går ind imod skoven.

En ung pige, hendes kjole, hår og tænder skinner hvidt, da hun løber forbi hende. Hun er løbet væk fra sin kæreste. Hun holder af sin kat, som hun har mistet på grund af sin kærestes hurtige kørsel. Derefter dukker kæresten op, som har et smukt ansigt med smukke øjne, men de er mærkelig at se ind i. Kæresten har ingen øjenbryn eller øjenvipper, han er i en beruset tilstand, derfor går der et par sekunder før han kan holde balancen og stå normalt.
I starten finder historien finder sted hjemme med en meget idyllisk stemning, men pludselig befinder man sig langsom mere og mere ind i en eventyrlig verden, nemlig skoven, hvor hun møder drengene ved åen og den anden dreng senere hen i handlingen, med den forsvundne kæreste.
Når ”Jeget” føler mørket komme fra skoven af, og hun er alene ude i naturen, give hun bogen fra sig for første gang i hele handlingens start, og går imod det gemte bag skoven, som trækker i hende. Åens kølige vand, og den dejlige august nat, lader hende stille smide tøjet og svømme frit i vandet, som giver hende en følelse af velvære og den individuelle frihed, til at være ansvarlig over sig selv. Ved hendes accept til tilbuddet af de små drengen viser hun, at hun er åben for oplevelser, selvom oplevelsen bliver med to børn og ikke nogen på hendes egen alder. Denne beskrivelse de to små drenge, med at stirre gravalvorligt med blege øjne, giver en uhyggelig følelse i læseren, som godt kunne tyde på noget magisk, da de fører hende ind, til et nyt sted, hvor hun senere ikke kan finde hjem igen, men forbliver i den eventyrlige verden, nemlig skoven.
Drengen med den forsvundne kærester, minder en lille smule om hendes egen mand, der går op i små ting. Den fremmede dreng holder her fast i, at hun skal være stille, så han kan fjerne alle de småkviste og de ny udklækkede vingede insekter. Hans fortællende måde om hans situation og forhold med kæresten lytter hun meget opmærksomt på, men så snart han slutter, råder hun ham til at sige farvel til hans kæreste. - ”Det gælder om at sige farvel, mens legen er god.” her opfatter jeg det, som en fortrydelse af sin egen mand, derfor vil hun have han ikke fortsætter med hende, og ikke kan klare hendes modstridende tanker i forhold til ham selv. Denne tanke passer fint med den individuelle frihed, som er at kunne vælge det der passer én, samt tage ansvaret for sine beslutninger.
Hele handlingen bygger på nogle forskellige realiteter, og nogle ikke realistiske også. Den er næsten strukturelt opdelt efter trin. Den starter med en meget harmonisk aften ude i haven med en bog i hånden og lidt snak mellem mand og kone. Da mørket bringer sin lagen over stedet, kommer langsomt det eventyrlige ikke – realistiske at komme frem, efter en svømmetur og en tur med de to drenge hun befinder sig i et fremmed sted, hvor vejen hjem lukkes. Og hun møder nye mennesker, hører de fremmede lyde, som giver læseren et billede af det sted hun befinder sig, nemlig en jungle. Det eventyrlige er også i udseendet af de mennesker hun møder i skoven, der er mærkelige, som hun selv nævner. Denne tekste kan sættes i perspektiv til en roman, som jeg tidligere har læst, som også er fra samme tid, Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand, af Helle Helle, som kan sammenlignes, ved at de to kvinder Susanne(hovedpersonen i forestillingen om et ukompliceret liv med en mand) og ”Jeget”(Sig farvel i tide) har begge et dårligt forhold til deres manden, men uden selv at gøre noget ved det. De råder andre, men har ikke selv fulgt den råd de har givet videre.

Jeg tror jeg har misforstet teksten. Jeg forstod det som om jeget og mandens forhold var gået lidt i stå, og at de ikke rigtig kunne finde ud af det sammen længere, siden hun sidder anspændt og læser, og han flytter sig uroligt rundt. Jeg så det som om hun flygtede fra virkeligheden, og kommer ud på et sandt eventyr.

ja, d skrev jeg jo osse, at deres forhold ikke var så godt, den var underlig, alle mine venner der havde skrevet om den,havde osse bare skrevet forskellige ting.

men va syns du om min?

jeg synes du afslutter ret brat. Du kunne måske have rundet lidt mere af, og skrevet noget om det overordnede tema. Du har mange gode punkter med, men nogle steder har du en tildens til at skrive et referat. Ellers tror jeg den er meget god.

ja jeg nået ikke at blive færdig desværre

Du har fortolket rigtig meget, og analyseret for lidt.

pigen12345: Er helt enig med dig, og det er også det, den nye realisme handler om. Derimod ved jeg ikke helt, om man kan betegne denne novelle som værende postmodernistisk, men måske til at høre ind under den nye realisme. Men men, det skal jo nok gå godt for os alle samme - vi krydser fingre;) og held og lykke.

Din indledning er heller ikke specielt fængende.

tænkte på, tror i at insekterne i hendes hår er et billede på noget? der står at han fjerner dem fra hendes hår, gentagne gange..

Jeg har tolket det med insekterne og hendes indtræden i skoven som et billede på, at hun er blevet ét med naturen aka hendes dyriske naturlige side.

okey. den havde jeg ikke lige tænkt på. Øv.

jeg kiggede i litteraturhåndbogen der stod ik noget, kiggede på en tidligere dokument fra nogle lærer der havde opgivet alle tider i rækkefølge, så stod der at under postmodernisme altså fra 1990 til vores dag i dag hører under d

jeg nået ikke det hele, der er faktisk mange pointer at diskutere, ærgeligt:(

ja du har ret, jeg vidste ik hvordan jeg ku starte en ordenlig god indledning

jeg har slet ikke perspektiveret den til en periode. Jeg har perspektiveret den til eventyr og folkeeventyr. Kom så først i tanke om nu, at jeg også skulle have skrevet noget om minimalisme..

ja, men d er ik den type hun skriver i, d va nogle andre der skrev som forfatteren naja

Jeg har nu også karakteriseret hendes stil som minimalistisk. Detaljerne er knappe, der bliver brugt en typisk jeg-fortæller, fortolkningen er begrænset af fortællerens beretning, vi må selv danne et billede ud fra replikkerne
jeg har kun perspektiveret den til den fantastiske fortællen, håber det går!

jah fantastiske fortællinger, vil jeg osse mene vil passe, jeg er nervøs, håber d går:(