Vil i ikke lige kigge på min stil?

hvis der er nogen der vil sætter jeg den lige ind her:


Emma holdte godt fast i sin mors og lillebror, Maltes hånd, imens de gik op ad den støvede grusvej. Det var en lun sensommeraften, og man kunne stadig lige ane solen i det fjerne. Hun kiggede ned på sine slidte røde sandaler, hvor hendes tæer lige stak frem – de var blevet kulsorte af den beskidte vej. De var på vej ud til deres nye hus. De var blevet nødt til at flygte fra deres hjem, da der var krig, og de havde mistet alt – deres familie, deres hjem og deres ejendele. Hun havde kun et minde tilbage, og det var et lille billede af hende og hendes familie, der stod foran deres gamle hus. Alt var så godt den gang, men nu var det hele væk. Det var frygteligt..

De havde gået i et par timer nu, og Malte var ved at blive godt træt i sine fødder af at gå. Hans mor så ned på hende, og sagde til ham, som om hun kunne læse hans tanker: ”Vi er der snart, der er ikke så langt igen”. Hun smilede træt, for ikke at virke svag over for Emma og Malte. De havde brug for tryghed, men inderst inde følte hun en stor smerte. Det hele virkede så uoverskueligt - skulle det hele nogensinde blive godt igen?

Da de kom ind i byen, lagde der sig en mærkelig stilhed over dem. Byen var helt tom, og der var ingen træer, blomster eller noget andet tegn på liv. De store sorte firkantede huse stod på rad og række, og alle gardiner var trukket for. Der løb en kold rislen ned af ryggen på Emmas mor – da en rådden lugt sneg sin ind i hendes næsebor. De skyndte sig videre. Emma gik tæt ind til sin mor, og knugede hendes hånd tæt til hendes. Hun kunne ikke lide det her. Hendes mor lagde mærke til at Emma følte sig utryk, gav hendes hånd et klem og sagde: ”Det hele skal nok gå”.

Kort tid efter kom de til huset. Det lignede alle de andre huse, bortset fra det lille grå skilt, hvor der stod: nr. 22. Det gav et sæt i både Emma og hendes mor, da en gammel mand pludselig stod ved siden af dem. ”Kan jeg hjælpe jer med noget”, sagde hun. Hans hår var tyndt og kridhvidt, og hans ansigt var gammel, rynket og blegt – næsten lige så hvidt som hans hår. Han var meget lille og krumrygget, og havde en kost i hånden – han måtte være vicevært. Forbavset over hans pludselige ankomst, svarede hendes mor lidt akavet: ”Øhm.. Vi er de nye indflyttere her i nr. 22, mit navn er Katinka Brown” Hun rakte hånden frem mod den gamle mand, men han kiggede bare underligt på den. ”Det var ikke med vilje, jeg kunne ikke gøre for det”, sagde viceværten og forsvandt ind i gyden. Emma, Malte og deres mor stod mundlamme tilbage. ”Hvad mente han mor? Hvad havde han gjort?” Spurgte Emma og så forbavset op på sin mor, der stod måbende. ”Jeg ved det ikke, men lad os gå op og se vores lejlighed nu”, sagde hun og fandt nøglen frem og låste sig ind. ”Den kan vel ikke være værre end byen”.

Men hun tog fejl. Lejligheden var værre end selve byen. Tapetet på væggene, var næsten gået helt af, og der var store mugpletter nede i hjørnerne. Der lå små sorte perlelignende ting rundt omkring, som godt kunne være rottelorte. Det eneste der fik det til at ligne et hjem, var de to senge, det lille badeværelse og lampen over sengen. Kunne det blive meget værre?, tænkte Katinka.

Emma gik hen, og så ud af vinduet ned i haven. Hun tog det krøllede gamle billede af sin familie, op af lommen, og kiggede på det. Hun stod forrest på billedet, og smilede lykkeligt. Hendes far og mor, stod og holdte om hende og hendes lillebror. Hun havde lovet sin far at passe på sin mor og lillebror lige meget hvad der skete. Hun kunne mærke tårerne stige op i hendes øjne. Hendes far var blevet dræbt af en selvmordsbombe, da han var taget med i krigen. Tårerne trillede ned af hendes runde røde kinder, men hun strøg dem hurtigt væk, da hun så i ruden, at hendes mor var på vej over mod hende. ”Hvad med at vi går ud, og ser om man kan købe noget mad her et sted?”, sagde hun, og lagde en hånd på Emmas skuldre. Emma ville gerne med, men Malte ville hellere blive. Han var ikke helt vild med at blive i huset alene, men han ville hellere være her, end ude på gaden igen. Emma og Katinka havde ikke været væk i mere end et par minutter, da det pludselig bankede hårdt på døren tre gange. Malte blev siddende lidt. Kunne det allerede være deres mor og Emma der var kommet tilbage? Skulle han åbne eller lade være? Det bankede igen, nu endnu hårdere. Han tog en dyb vejrtrækning helt ned i maven, og tog mod til sig. ”Hvem er det?”, sagde han med den dybeste stemme han havde, så det kunne være han skræmte dem væk. Intet svar, derefter stilhed og så blev der banket igen. Han gik hen og åbnede døren, men fortrød i samme øjeblik han kiggede ud..

Der måtte da være et eller andet sted, man kunne købe noget, tænkte Katinka, da hun kiggede rundt i de mange gader. Det var ved at blive helt mørkt nu, så hun måtte opgive håbet for i dag, og tage hjem til Malte igen. Nu var gaderne pludselig fuld af liv. Eller der var i hvert fald mange mennesker på gaderne. De gik alle sammen rundt og så blege og livløse ud. De så viceværten igen, men valgte bare at skynde sig hjem.

Katinka kunne mærke i samme øjeblik de trådte ind i opgangen, at der var noget galt. Døren til lejligheden stod åben, og der kom en mærkelig kulde derinde fra. Bare der ikke var sket noget med Malte! Hun løb de sidste skridt ind til lejligheden, og kiggede ind – han var væk. Hun gik i panik, og begyndte at gennemrode lejligheden, men uden held.

De fandt ham aldrig. Emma og hendes mor besluttede sig for at flytte ud af byen.
Men det mærkelige er at da Emma og hendes mor snakkede med nogle på deres vej til en anden by, og da de fortalte hvor de før havde boet, havde de bare kigget underligt på hende, og sagt: ”Byen i havde boet i er forladt. Der har ikke boet mennesker der i flere 100 år.” Der var ingen der havde hørt om at der skulle bo mennesker i byen. ”Men hvordan vil du så forklare viceværten, og alle menneskerne på gaden?”, havde Katinka spurgt. ”Sagnet siger at der har boet en vicevært der, men han blev sindssyg. Man siger at han blev hængt pga. en forbrydelse han havde gjort. Man siger også at alle byens indbyggere går rundt hvert 100 år, for at få fat på flere mennesker der kan gå evigt rundt i den forladte by.” Katinka var blevet helt bleg. Hvad var der sket med Malte? Det finder de nok aldrig ud af. Hun vidste bare at hun måtte tilbage og lede efter ham. Det hele skete ved skumring...

Først og fremmest, Fie. Det er en afgangsprøve, ikke en eksamen (;

Men til din stil. Først kritik, du har nogle mangler. Eksempelvis mangler nogle steder kommaer, men du har så også sat komma, hvor der ikke skal være sat tegn. Dernæst så må det sprog godt være endnu mere varieret, det kører meget med ord som: man, siger, at, men osv. Det er, hvad jeg kan se, af ting, som du skal have rettet op på. Men ingen tvivl om, at det er en usædvanlig god historie, du har skrevet. Og jeg kan lide dine miljøbeskrivelser, som gør det mere interessant, man bliver suget ind i historien nærmest. Yderst flot afslutning!

Jeg tror din stil ligger mellem 7 og 10. Den er i hvert fald ikke under syv, det kan jeg garantere dig for, men heller ikke over 10. (;

Pøj pøj.

dit sprog *

Jeg beklager, jeg ikke kan give eksempler med hensyn til kommaerne, men har ikke lige tid.

Mussy06

Hov, mente også afgangsprøve :P

Tak, er glad for din kommentar. Ja, har godt selv set nogle af de kommaer der mangler.. Og er glad for at du kan lide slutningen, for jeg er ikke helt tilfreds med den selv (; Jeg kunne nemlig ikke komme videre, da jeg var halvvejs med at skrive novellen, så jeg synes slutningen blev lidt for hurtigt afsluttet, hvis man kan sige det.

Men tusind tak for din kommentar, men er da lidt mindre nervøs nu hvor jeg har fået andre øjne på min stil - havde frygtet lidt at den lå på 4 eller under S:

#4 Bare rolig. Sandsynligheden for, at du får 4 er lige så stor, som at jeg får en kat (jeg kan ikke lide katte)... :P

Jeg synes, den er god. Generelt hader jeg noveller, men du har overrasket mig med historien. Men havde dit sprog været en tak bedre, ville jeg nok sige, opgaven var i top. (så betød kommafejlene heller ikke så meget)

#5
okay haha :P Men det er da godt at vide så (;

Måtte nok bare have taget mig lidt mere sammen, og lade være med at lade nervøsiteten tage over mig. Det gik nemlig rigtig godt til terminsprøven. Der skrev jeg også en novelle, og der fik jeg 12 (; Og det plejer som regel også at gå godt med mine afleveringer.

Ville også sige, at den umiddelbart ligger til omkring 10 :p
Godt skrevet - kan ligesom Mussy godt lide dine beskrivelser ;)

held og lykke.

Jeg vil mene, at den ligger mellem 4-7.

#7
Okay, tak :p

Håber også på et 10-tal (;

#8
okay o:
Hvad er det ved den, der gør at den ligger deromkring? (;

#0 Jeg kan rigtig godt lide din stil, er vild med måden du får læseren draget ind i historien og formår at fastholde spændingen. Det er rigtig der er lidt komma fejl og måske lidt sætningsfejl, men jeg tror faktisk ikke det har den store betydning når indholdet er så godt. jeg er dog ikke så vild med slutningen som #2 men det kan være fordi jeg ikke helt forstår den. jeg tror også den ligger mellem 7 og 10.

#11 Tusind tak for det (;

Jeg kan godt forstå at du ikke er så vild med slutningen - for det er jeg heller ikke S: Jeg blev usikker til sidst og anede bare ikke hvordan den skulle ende! Og så da der kun var lidt under en time tilbage, endte det bare med at jeg skrev noget hurtigt.

Du må ikke misforstå det som jeg ser en sjusket slutning, det gør jeg ikke jeg er nok bare ikke så god til åbne slutninger.

#13
Noveller skal jo have en åben slutning (; Eller i hvert fald for det meste. Men det er bare helt i orden, for som jeg selv sagde er det også en lidt forvirrende slutning. Og den er måske lidt for åben :P

Ja det er jo det, og netop det har jeg aldrig været god til. Men sov du bare roligt i nat den er i vinkel.

#15
Okay, det vil jeg gøre så (;

Mht. #8, så tror jeg ikke, der er noget konstruktivt bag. Og flertallet har talt (; - ærlig talt, du har intet at frygte og begrundelserne har du jo læst.

#17
ja, men ville bare gerne have en begrundelse for hvorfor den kunne få 4 (;

Jeg ville rent ud sagt blive forbløffet, hvis din novelle fik under 7. jeg ville højst sandsynligt bedømme dig til et 10-tal. Dine gennemgående beskrivelser trækker klart din karakter op, men du mangler det der sidste touch, der vil gøre dei novelle ekstraordinær - altså tilføre den et pift af at være unik. Altså, sæt dig prøg på historien - MAKE IT YOURS! xD

dit præg*

din novelle*