Dansk

Ordsprognes betydning

18. maj 2008 af Waterdizz
Hej,
Står og leder efter nogle forklaringer til hvad følgende 5 ordsprog betyder:

1.) En vane har lange rødder.
2.) Uden mad og drikke duer helten ikke.
3.) Bedre sent end aldrig.
4.) Stor i ord, lille på jord.
5.) Ingen kender dagen før solen går ned.

Brugbart svar (0)

Svar #1
18. maj 2008 af TanteOda (Slettet)

Har du selv nogle forslag til de fem ordsprog?

TanteOda

Brugbart svar (0)

Svar #2
18. maj 2008 af blackduck (Slettet)

En lille perle på internettet: http://www.idiomordbogen.dk/

Jeg har slået det sidste af dine udtryk op:
Ingen kender dagen, før solen går ned.
betydning
• udtryk for den almene visdom, at ingen kender fremtiden
Underforstået i dette udtryk ligger, at der hurtigt kan ske noget, som forandrer tingene til det værre. Dette udtryk bruges først og fremmest om den meget nære fremtid (“kender dagen”), men kan dog også bruges om en lidt længere tidsperiode.
faste vendinger
Ingen kender dagen, før solen går ned.

Men kan du virkelig ikke gætte dig til hvad de betyder? Uden mad og drikke duer helten ikke betyder, sjovt nok, at man har brug for noget at spise og drikke for at kunne fungere. Det er da ikke så svært at se?

Brugbart svar (0)

Svar #3
18. maj 2008 af klotte (Slettet)

1) en vane er ikke nem at ændre
2) basale behov skal opfyldes for at man fungerer
3) heller vente og opnå resultat end ikke at opnå resultat
4) små mennesker kan kæfte op
5) se ovenstående

Brugbart svar (0)

Svar #4
19. maj 2008 af TanteOda (Slettet)

Pas på med overiver, specielt her i sommermånederne, hvor der ikke er så sørens mange spørgsmål: Det ville være smart, fik Waterdizz selv lov at tænke sig frem til svarene - frem for at få det hele serveret på et sølvfad. :-)

Skriv et svar til: Ordsprognes betydning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.