Generelt

Sociale kommunikationsrum.

23. maj 2008 af Inspirator (Slettet)
Har I gjort Jer nogle tanker om de sociale kommunikationsrum, så som Facebook, Studieportalen osv, hvor man kan leve i timevis og få udlevet sin kommunikationstrang, men aldrig oplever nærvær?

Mange udnytter det, og skaber sig selv nye identiteter, som sandsynligvis er sociale eksperimenter i større eller mindre grad, så som Daniel Petersen, det såkaldte geni, Zena den søde og dygtige hjælper, osv.

Hvad tænker du?

Brugbart svar (0)

Svar #1
23. maj 2008 af Sherwood (Slettet)

Jeg tænker, at det ikke er noget synderligt problem. Selv om man benytter SP, FB, MySpace etc. kan man da sagtens få tid til at være sammen med vennerne. Netop manglen på nærvær gør vel også, at folk ikke får udlevet "kommunikationstrangen", og det vil vel i den sidste ende drive folk ud i virkeligheden. Eller jeg gisner bare. Jeg har ikke selv problemet, så derfor kan jeg måske ikke sætte mig ind i det.

Brugbart svar (0)

Svar #2
24. maj 2008 af CoSMoS (Slettet)

Det virker lidt skægt at nævne Facebook og nærværende side i een og samme sætning på den måde, det er vel to temmeligt forskellige kategorier de to sider hører hjemme i.

Facebook - og Arto, datingsider, Nationx, Myspace, etc. etc. - giver nogle muligheder til folk, og som så meget andet kan det bruges og misbruges. Jeg vil dog mene at det samlet set er et klart plus at folk har fået disse muligheder - de fleste bruger det vel som et supplement til deres øvrige sociale aktiviteter, og ikke som en erstatning.

Ja, man kan eksperimentere med sin identitet, men er det nødvendigvis en dårlig ting? Folk der har det svært irl har muligheden for at slippe væk fra hverdagens problemer, og komme i kontakt med nogle andre og nye mennesker, samt tage del i diverse interessefællesskaber de måske ikke ellers har mulighed for.

My 50 cents

Brugbart svar (0)

Svar #3
24. maj 2008 af hiat (Slettet)

Efter min mening adskiller Facebook sig fra sider som Arto, SP, myspace og datingsider, fordi Facebook er rettet mod ens sociale netværk - du fremgår ved dit fulde navn - mens man på de andre sider snildt kan vælge et alias (hiat? http://en.wikipedia.org/wiki/Hiatus_(linguistics)) og ofte fremgår anonym eller semi-anonym. Min færden på denne side skyldes ikke "kommunikationstrang," og jeg er ikke her for at "opleve nærvær." Jeg bruger siden, fordi mange kompetente mennesker mødes og diskuterer uddannelse, lektiehjælp etc. Det er formålet med SP, og jeg synes siden gør det godt.

Brugbart svar (0)

Svar #4
24. maj 2008 af CoSMoS (Slettet)

#3 - Mindretallet af fake profiler til trods er de fleste nu stadig hvem de giver sig ud for at være på Arto og Myspace osv. Og selvom fx Arto også kan bruges til at møde nye mennesker er der jo også mange der bruger det til at holde kontakten med ens allerede eksisterende sociale netværk, det gælder specielt yngre brugere der endnu ikke er begyndt at bruge Facebook. Det må vel være SP der skiller sig ud fra den gruppe, og ikke Facebook.

Skriv et svar til: Sociale kommunikationsrum.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.