Almen studieforberedelse (AT)
Talepapir - Fremlæggelse - Metode (AT Årsprøve 2G)
Vi ved hvis alle, at AT's-metaniveau er wierd.
Alle siger at man til den mundtlige prøve, skal snakke ekstremt meget om metode.
Mit problem er imidlertid at jeg i forvejen har beskæftiget mig meget med metoden i synopsen - og da man ikke må gengive synops til den mundtlige del, er jeg lidt lost med hvad jeg så skal gøre i denne del?
Jeg kunne godt uddybe induktivt og deduktivt og alle de andre relevante metode-termer noget mere i mit fremlæg, men det vil aldrig nå op og kunne fylde de procenter det skal i forhold til hvad den mundtlige prøve skal indeholde.
Dette er metode-afsnittet fra min synopsis:
Naturvidenskabeligt:
Gældende for videnskabelig teori inden for den naturvidenskabelige metode, er der 3 relevante hovedpunkter man skal have styr på.
En teori skal kunne verificeres eller falsificeres via observationer
Alle skal kunne eftervise teorien, hvis man er villig til at gøre den fornødne indsats og har det nødvendige udstyr
Undersøgelserne skal kunne gentages - reproduktion
På baggrund af den naturvidenskabelige metode, vil jeg med udgangspunkt i andres eksperimenter forsøge at belyse hvad Agent Orange er for et stof. Desuden vil jeg med min viden inden for det kemiske symbolsprog, forsøge at undersøge Agent Orange yderligere. Jeg vil også forsøge at kortlægge virkningen af Agent Orange, både den mente virkning og den virkning det har på mennesker. Desuden vil jeg undersøge, hvorfor man også i dag frygter stoffet, som jo var selvsagt til at være et rent afløvningsmiddel. Igen fra kilder som selv har analyseret stoffet, som amerikanerne spredte over det vietnamesiske land.
For at undersøge napalm, vil jeg gennem den naturvidenskabelige empiri, eksperimentet. Kvalitativt selv forsøge at lave stoffet. Dernæst være i stand til både at analysere på de elementer som er til stede i reaktionen samtidigt med, at jeg vil forsøge at undersøge virkningen af stoffet. Teorien siger at napalm er et klæbrigt stof, som nærmest er umuligt at få af mens det brænder og gennem reproduktion af eksperimentet og den hypotetisk deduktive metode, vil jeg forsøge at eftervise dette.
Humaniora:
Gennem en kildekritisk analyse af det kendte billede ”Napalm Girl”, vil jeg forsøge at bringe lys over hvad det var amerikanerne så i TV og hvad det var der vakte den store modstand i 60’erne. Den kildekritiske analyse og ophavsbestemmelsen er historiefagets humaniora metode, det er særligt gennem disse spor af tekster og billedemateriale at historikeren er i stand til at vise os en grad af sandheden om det der var engang, for vi er aldrig nogensinde i stand til at rejse tilbage og opleve hvad der virkeligt skete. På den baggrund har vi kun de historiske kilder at forholde os til og de har altid undergået nogen grad af fortolkning fra at være fortid til at være teori. Det er den fortolkning, der gør historie til humaniora, da faget beskæftiger sig med det menneskeskabte produkt, som aldrig har én betydning, men som man er nødt til at fortolke for at forstå. Det er her faget skiller sig fra naturvidenskaben, hvor en bold altid vil falde til jorden, uanset om det er før eller nu, og uanset om det er dig eller mig der kaster den.
Samfundsvidenskab:
Jeg har også benyttet den samfundsvidenskabelige vinkel et kort sekund, da jeg har inddraget medieteori i enkelte af de problemstillinger, som historie har svaret på, for det er det som der er historiefagets karakteristika, at det bevæger sig mellem to fakulteter og det er det, der gør at vi enkelte gange må tyde til samfundsvidenskabelige vinkel selv når vi prøver at vise fortidens samfund.
/
Nogle der har en lys ide?
På forhånd tak
En delvist forvirret u-at'sk 2.g'er
Svar #1
15. juni 2008 af nårja (Slettet)
Svar #2
16. juni 2008 af Rborlum (Slettet)
Så må jeg bare håbe det holder ;)
Bemærk - stikordssætninger - jeg har tænkt mere over det
I naturvidenskab har jeg induktivt forsøgt at samle enkelttilfælde fra kilder, som eksperimentelt ved den hypotetisk deduktive metode har forsøgt sig syntetisk at lave stoffet, analytisk at fastlægge stoffet og gennem kvantitative forsøg har forsøgt at fastlægge konsekvensen af henholdsvis herbicidet Agent Orange og NAPALM.
Reproduktion af napalm med acetone.
I humaniora har jeg hermeneutisk udført kildekritisk analyse af en fotografisk kilde. Det er billedet ”Napalm Girl”, som jeg gennem fortolkning har forsøgt at finde frem til påvirkningen af datiden, da alt vi har for at fastslå hvordan det var, er de efterladte spor. Det er vigtigt for os, at vi undersøger dette – for igennem forståelsen af det forgangne samfund, at kunne relatere til vores eget og os selv som individer. Informationerne til den kildekritiske analyse er induktivt indsamlet.
Forskellen er fortolkning.
I naturvidenskab har vi kun et fortolkningsplan i forhold til induktivt at fremstille en hypotese eller en teori.
Fortolkningen er modsat det eneste middel, særligt i historie, for at finde frem til sandheden.
Vi knytter begge steder delelementer, til noget større – induktivt – for at finde sandheden.
Svar #3
16. juni 2008 af Schwensen (Slettet)
Jeg har lige et andet spørgsmål vedrørende AT? Skal man udelukkende snakke metode, eller skal der også indgå en masse faglig viden? Den film ministeriet har produceret, giver ikke megen hjælp til hvordan, en AT-eksamen hænger sammen?
Svar #4
16. juni 2008 af Rborlum (Slettet)
Gennemgang af nyt stof du har arbejdet med siden du afleverede synopsen (som vi jo alle har gjort :/ - jeg har bare brugt noget af det jeg ikke brugte i min synopsis - det vil sige viden som jeg før har udeladt. Du kan evt. besvare nogle af de spørgsmål du har sat til videre diskussion i din konklusion i synopsis.)
Overvejelser om metoder, materialer og teori (iflg. verden = stor vægt)
Overvejelser om fagenes samspil
Perspektivering til studierapporten
Det er det vi har fået udleveret - men ved ikke om det holder - kik omkring i de andre posts
Der er andre eksempler ;)
Skriv et svar til: Talepapir - Fremlæggelse - Metode (AT Årsprøve 2G)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
