Generelt
Side 2 - Hvilken bærbar skal jeg vælge?
Svar #21
06. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg er tilhænger af MacOS som styresystem (og Apple Computere af æstetiske årsager). Jeg har haft og brugt mac siden jeg mødte min mand for 11 år siden - hvor jeg skiftede fra windows.
Jeg tror muligvis det er lettere for en der ikke er super-bruger i windows at lære at bruge en mac - mange mennesker har meget indgroede vaner og er ikke villige til at give det tid når der skal læres nyt. Det største problem er muligvis at det faktisk er super-simpelt på en mac - så simpelt at man godt kan blive i tvivl om det virkelig "bare" var det der skulle til ved problemløsning.
Jeg har selv en hvid MacBook (mener det er en 1. eller 2. revision) der er 2 år gammel - har fået skiftet keyboardet på den (men det var min egen skyld) og har ellers ikke oplevet nogle store problemer med den rent mekanisk/teknisk. Softwaremæssigt har de største problemer været med officepakken (word havde en tendens til at crashe) - disse problemer fixes dog normalt let ved en geninstallering af programmet.
På mit studium og på min årgang er der faktisk temmelig mange der bruger macbook og macbook pro - i læsegruppen alene har 3 ud af 5 mac bærbare - vil skyde på at det er ca 10-12 stykker ud af 55-60 der har mac :) hvilket også betyder at IT-afdelingen på skolen i stor udstrækning faktisk godt kan hjælpe med eventuelle mac-problemer.
Hvad du ender med at vælge må være en hip som hap - forstået på den måde at det kun er dig der kan vælge blandt alternativerne, selvom det er svært :) (det er lettere og mere oplagt at vælge når man er lidt mac-igiøs -> færre alternativer) :)
Nå ja, en sidste kommentar til de der siger at der er flere der ved noget om windows-bærbare.. Ja, det er bestemt muligt - men det er ikke ensbetydende med at disse individer rent faktisk ved hvad de piller i. Selv det tekniske pilleri på en mac er forholdsvist uproblematisk.
Svar #22
06. august 2008 af Pernille-N (Slettet)
#21) Har også kun hørt godt om MAC, og overvejer også kraftigt at vælge den MAC, som er beskrevet ovenfor. Men lyder den til at være god nok og er 120 GB stort nok? Har nemlig ikke penge til en dyrere mac end den og det var en "slutspurtspris".
Kan man lære at bruge en MAC med et par ugers træning? Skal bruge den til studiestart d. 1 sep., og vil derfor gerne kunne bruge de mest gængse ting på den.
Jeg ved ikke om jeg er indgroet windows-bruger, for er intet computergeni, men det er dog det eneste program jeg har prøvet, og jeg kan de ting indenfor det, som jeg har brug for..
Svar #23
06. august 2008 af Pernille-N (Slettet)
En anden ting.
Kan en mac tilsluttes almindelig printer, højtalere, USB osv.?
Svar #24
06. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Som sagt er det en temperaments- eller smagssag :)
Umiddelbart lyder 120 gb harddisk som en udmærket harddisk størrelse. Min ældre model har en 60 gb harddisk og jeg har pt. 27 gb fri plads (systemet fylder alt i alt 16 gb - heraf 6 gb til applications hvor de største pladsslugere er adobe cs3 og office 2008 på hhv ca. 3 gb og 1 gb). Så med mindre du har verdens største musik bibliotek, mail-mappe, digtsamling eller masser af film burde 120 gb være nok.
Umiddelbart vil jeg svare ja til at man godt kan lære sin mac at kende på et par uger - alt efter hvor hurtigt man lærer naturligvis. De redskaber man oftes bruger på windows i studiemæssig henseende er jo netop office-pakken som fungerer nogenlunde på samme måde på mac (der er dog et par ting man lige skal være opmærksom på mht 2008 versionen af office - den ene noget jeg har opdaget så sent som i dag).
Såfremt du ender med at købe en mac - og du render ind i problemer - er du velkommen til at sende en mail :) Jeg vil yderligere anbefale dig at tegne en tingsforsikring via Fona eller at tegne Apples egen forsikring (den skal blot købes inden computeren er et år gammel!).
Svar #25
06. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
#23: Ja - er det korte svar.
Styresystemet har alle de gængse printer-drivere installeret fra starten af - og når min mac møder en ny printer kan jeg derfor bare printe uden problemer efter printeren er sat til mac'en.
Derudover er MacBook'en udstyret med 2 usb porte og en firewire port samt Indbyggede stereohøjttalere, indbygget mikrofon (ikke retningsbestemt), kombineret optisk digital lydindgang/linjeindgang, kombineret optisk digital lydudgang/linjeudgang, jf. http://www.apple.com/dk/macbook/specs.html
En anden funktion der er meget smart på mac er mag-safe opladning -> snubler du i kablet, falder computeren ikke på gulvet :)
Svar #26
06. august 2008 af Pernille-N (Slettet)
#24/25) Jamen jeg må indrømme, at den lyder bedre og bedre og tror det ender med, at det bliver den jeg går ned og køber i morgen :)
Mon ikke jeg godt kan nå at lære styresystemet hvis jeg bruger den en masse her i starten..hehe.
Jeg køber også den office-pakke som passer til mac samtidig. -Og ja, så skal jeg også lige høre med den forsikring når jeg tager derned i morgen..
Er der ellers nogle ulemper man skal være opmærksom på ved køb af en mac?
Det der tiltaler mig mest, er faktisk batterilevetiden på 5 timer eller over, og så selvfølgelig også dens flotte design, og at der ikke forekommer virus på den.
Men vil meget gerne benytte mig af dit tilbud om hjælp såfrem der opstår nogle :) Og så håber jeg desuden at der er en god manuel med.hehe
Svar #27
07. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Okay - lidt malurt i bægeret er der jo altid :)
Batterilevetiden med de 5 timer er nok ikke _helt_ realistisk sådan til almindelig brug under en forelæsning. Hvis jeg slår mit trådløse netværk fra, skruer ned for skærmstyrken og kun har acrobat reader og powerpoint/word åbent kan jeg trække den igennem 4-5 forelæsningstimer (altså 4 - 5 * 45 minutter). Min computer er så også 2 år gammel - så ydeevnen er sat lidt ned i forhold til en helt ny.
Mht virus, så kan der godt komme virus på en mac - den er bare ikke nær så udsat som windows maskiner fordi den har en "unix" kerne - du kan stadig få macro-virus i din office-pakke - så vidt jeg er informeret. Men der findes også gratis virus-programmer til mac - problemet er dog minimalt.
Da vi købte vores playstation (i fona) købte vi (okay, min mand) en forsikring med til 1.200,- som vi i løbet af et år betaler 100 kr i md for - og den skulle tage ALT.
Der er et par ting i den nye officepakke der ikke er optimale - alt efter hvilke programmer man skal bruge.
- Excel: Fx funktioner skulle være problematiske eller ikke virke som tidligere (ikke noget jeg selv har oplevet da jeg ikke har brugt excel sidste semester)
- Word: En læse-kammerat fortæller at der skulle være problemer med bullets hvis man deler med en ældre version af programmet (heller ikke noget jeg selv har oplevet)
- Powerpoint: Nogle af slidesne laver forkert spacing, andre gør ikke (det kommer nok an på forelæserens slides) - ikke noget jeg ser som et stort problem. Noget der dog for mig er et problem er at man ved print af slides i "notes" format, får sliden som et billede istedet for en slide -> hvilket betyder at det tekst der er på sliden ikke længere er søgbart (jeg laver samlede dokumenter til eksamen på den måde, da jeg så kan søge hurtigere).
--
Problemerne er altså ikke SÅ store igen - alt efter hvad du skal læse (og dermed bruge af programmer). Men du er velkommen til at tage kontakt :)
Svar #28
07. august 2008 af Pernille-N (Slettet)
Jeg skal læse psykologi, så det er nok begrænset hvad jeg skal bruge udover word.
Det lyder en smule indviklet, og det jeg er mest bekymret for, er om jeg vil få flere problemer med en mac, end med en alm. HP eller asus. Der er dog også en masse der er tiltalende ved en mac, og så synes jeg at det lyder som om, at de fleste mac-brugere er glade for skiftet til mac.
Jeg må tænke lidt over det tror jeg:)
Tak for hjælpen:)
Svar #29
07. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Nu ved jeg ikke hvilken del du synes lyder indviklet - men hvis det er vedrørende batteri-besparelse så handler det om slå airport fra i menu-linien og trykke på en tast på tastaturet (på min makskine F1, og F2 for at skrue op igen).
Jeg ville ikke synes det er mere indviklet af bruge mac end windows. Kører selv windows indimellem på min mac, fordi nogle specielle programmer ikke fås til mac (her tænker jeg på meget specialiserede programmer).
Synes bestemt også du skal tænke over det - det er mange penge at smide efter en computer og det er længe du skal bruge den fremover :)
Svar #30
07. august 2008 af Pernille-N (Slettet)
Nu har jeg købt mig en MacBook :) Købte den hvide 2.4GHz til 9.299 kr.
Har opstartet den og kigget lidt rundt i den, men mangler dog at få internettet op og køre. Har købt et USB-modem med til den, så jeg kan være på nettet alle steder og ubegrænset, men synes ikke lige jeg kan finde ud af at få den slået til, da den nu bare står til air og vi har ingen router i hjemmet. Det kan dog muligvis være fordi modemet ikke er aktivt endnu, da jeg købte den i dag. Den viser nemlig at den søger efter netværk.
Tror jeg vil kigge videre på det hele i morgen, og bare lade den oplade i nat. Er i hvert fald rigtig glad for mit køb, og glæder mig til at få sat mig rigtig ind i det hele :) (Håber da jeg kan..hehe)
Svar #31
08. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Hvis dit usb-modem er fra 3 eller telia skulle der efter min mands udtalelse være udførlige mac vejledninger på deres webside, hvor du også kan downloade drivere etc :)
Svar #33
08. august 2008 af The Master (Slettet)
https://www.studieportalen.dk/Medlemmer/Member.aspx?id=121088
Svar #34
08. august 2008 af Pernille-N (Slettet)
Har fundet ud af det.. Var bare fordi det ikke var aktivt endnu. Det hele kører nu ;)
Svar #35
18. august 2008 af foxyrascal (Slettet)
Hey,
Jeg er i samme situation som Pernille - og jeg kunne godt tænke mig at høre hvad forskellen er på den billige og den dyre af de hvide macbooks? Pernille, hvad fik dig til at vælge den dyre? Jeg har hørt, at man idag ikke skal købe en pc der har mindre end 2GB hukommelse - er det rigtigt?
Svar #36
18. august 2008 af foxyrascal (Slettet)
Nå ja - og hvis jeg har windows til mac 2004, er det så okay at installere på en ny mac? Eller vil i anbefale, at jeg køber mig til det og får den nye version?
Svar #37
18. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Forskellen på de to hvide MacBook's er at den store model har lidt større processor, det dobbelte ram, lidt større harddisk og ikke mindst et superdrive i stedet for et combo-drev (combo kan læse cd og dvd, men kun skrive cd). Dette fås til i alt 1.500,- mere - > hvilket er et rigtig godt tilbud.
Mht. ram så er det sådan med de fleste maskiner at jo mere ram, jo bedre. Skulle jeg købe en ny maskine ville jeg gøre ligesom sidst jeg købte - og fylde den op med ram med det samme (de nye macbooks har max på 4 gb ram). Her og nu er det formentlig fint med 2 gb ram, men hvis man ønsker at køre fx Windows via WMware Fusion eller Parallels, er det en god ide med mere ram.
Mht til windows til mac 2004 - jeg formoder du rent faktisk mener Office 2004? - kan det sagtens installeres på en ny mac. Den er godt nok optimeret til PowerPC, hvorimod det nye Office 2008 er optimet til Intel - dette betyder bare at det nye kører bedre/hurtigere. Jeg har brugt 2004 på Intel i halvandet år uden store problemer.
Det sagt, så er 2008 versionen væsentligt mere funktionelt.
Svar #38
18. august 2008 af foxyrascal (Slettet)
Okay - tak for fyldestgørende svar!
Ved du noget om rygterne om, at der snart kommer nye macprodukter?
Svar #39
19. august 2008 af Anjavh2 (Slettet)
Det gør der formentligt, men det er ikke til at sige på forhånd hvilke produkter der "rammes" og hvor omfattende ændringerne er (indimellem er det blot en lidt hurtigere processor). Indenfor computer-produkter sker der altid større og mindre opdateringer, prisfald og andet, så det kan være lidt omsonst at gå og vente på et nyt produkt.
Der er en amerikansk side der holder styr på Apples produkter og deres livscyklus - det kan du læse mere om på http://buyersguide.macrumors.com/
Svar #40
19. august 2008 af Pernille-N (Slettet)
Jeg valgte den dyre Macbook pga. af de faktorer som Anjavh2 også nævner #37. Er rigtig glad for den, og er igang med at sætte mig ind i alle dens smarte funktioner og detaljer. Super nice computer og jeg har i hvert fald ikke fortrudt mit køb.
Vh. Pernille
